tirsdag den 25. april 2017

[Update]

Jeg er lige blevet færdig med at gennemspille Orwell, hvor jeg var ret ensidigt på den totalitære stats side, også til sidst. I virkeligheden har jeg altid været imod demokratiet, men det er en sådan lidt provokerende ting at sige. Jeg er for teknokrati. Det kan man vist efterhånden godt forstå. Det er et godt spil, hvis man er til tekstbaserede oplevelser. Det får måske 4 stjerner ud af 6 for at være provokerende og pænt.

Mit liv ellers er ret kedeligt optaget af private gøremål og en masse sygdom. Følelsesarbejde. Planlægning af hvordan og med hvem jeg vil leve. 5-års planer og sådan. Det gider jeg ikke skrive om, privatlivet er generelt rigeligt overeksponeret og begynder at være uinteressant. Måske vi ser en ny bølge snart? Postindividualiseringssamfund? Jeg mener stadig, at følelsernes æstetik er magtfuld, men der skal ligesom være tale om sublimering af en art. Det almenmenneskelige må fylde mere end det specifikke, hvis vi skal gøre os håb om at knytte bånd til eftertiden.

Savner akademia. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar