overvejer om jeg er kreativt impotent.
(det er jeg ikke)
skriver parenteser til jobmarkedet, fordi jeg er arbejdssøgende og min blog ikke er særligt svær at finde og måske tror de, jeg mener alt det, jeg skriver om mig selv her?
("jeg" er en konstruktion, et eksperiment i beskrivelse og ikke repræsentativt for min troværdighed som formidler)
det har hele tiden været min plan at blive det næste store hit inden for bitre, forfejlede kunstnere. I Danmark har vi en klike, der samlet kaldes de unge danske forfattere. Denne prominente overklassifikation af kulturel kapital mangler mere lidelsesfuldt modspil. Der er for megen beundring blandet med misforståelse. Vi skal have fat i de forfejlede. Det kunne være mig. Jeg kan godt være bitter, men præcis, på vegne af hele den næste generation af intelligentsiaen. Jeg kan godt dyrke en personlighed af tab og modstand og mit eget personlige brand af noget, der supplerer fattigdom, prostitution, stofmisbrug, homoseksualitet, Gellerupghettolife og gøre det til noget skyggefuldt og overakademisk i rollen som kritiker-ej-kunstner. Jeg arbejder på sagen. Jeg er a work in progress (aldrig et værk).
