tirsdag den 27. december 2016

Familien er en totalitær konstruktion

Lejligheden er stadig ikke varmet op efter min sidste tur til Sverige, så jeg sidder i ræv og uldsokker. Min radiator synger. Jeg er vist stadig forelsket. Men også træt. Jeg læser Roths The Radetzsky March (ja, undskyld, oversat) og trøster mig med at Østrig-Ungarns fald fra tryghed til terror lader til at have en beroligende effekt på sindet.

Jeg er imponeret over George Michaels timing efter Whamageddon. Nogle gange tænker jeg, at det, der er galt med min generation er, at de fleste af dem ikke rigtigt har oplevet døden tæt på endnu eller når den er urimelig. Jeg dater i en ældre årrække. Der taler de ikke om andet. Eller sådan lød det lidt, som jeg sad der med munden fuld af punchrulle og smilede, men jeg tror måske det siger mere om mig, end om dem. Man kan fra visse perspektiver ikke holde en baby uden at blive tynget ned af sin egen undergang.

P.s. jeg er ikke sikker på at der faktisk er noget galt med min generation.

Der har været en del gode samtaler, forstået selvfølgelig, altid, i forstand af god = bizar/sjov/poetisk. Min nuværende favorit:

At the obvious risk of seeming partially crazy to you, I'll share with you here, that in 1975-6 I had about 30 experiences with UFOs, one of them with another witness. Have documented all that in detail.
- My idea of your craziness remains roughly at the same level. My stance on [the aliens] is detached.

Er desuden ved at planlægge semibiografisk (ingen genre er helbiografisk, but I digress) roman med kærlighed om vores relation. Arbejdstitel: Kuk och Ångest. Hans mor spørger hvornår vi skal giftes og om der kommer flere børnebørn og jeg fortæres langsomt at mest det sidste. Jeg kan godt forstå hvorfor nogle mennesker bliver alkoholikere, og er et øjeblik ude af stand til at sætte mig ud over mig selv.

Det er et spørgsmål om stolthed. - Selvfølgelig har jeg en billet hjem.