Prøver at trække ord ud af ingenting (indledende jeg sænker altid en sætnings værdi fra potentiel til faktuel). Nu har jeg jo en faglighed, der skal be- og udnyttes, så jeg sætter mig til at tvinge et eller andet frem, så jeg kan blive færdig og komme ud i livet (hvilket er sygt problematisk fordi jeg virkelig meget er mere i live nu end nogensinde før og overvældet og medrevet, og det virker sådan ret som om de to tidsstrømme i min eksistens er gået i uorden og det ene spor kører meget hurtigere end det andet, selvom det egentlig slet ikke skulle kunne lade sig gøre), et eller andet, der skal være inspirerende og fængende og feberhedt på den der samtidigt objektive, akademiske måde. Så jeg sidder på kontor på Vesterbro klokken 10.50 onsdag inden påske, alene, med 28 bøger som The Sun is God, Ancient Mystery Cults og The Shape of Fear for at skrive noget om troen på sløret og den store Pan og den uendelige symbolstrøm (Umberto Eco-style) i 1890'er kultur, lige før verden endte og solen for altid gik ned over des Abendlandes (jeg vil gerne lære tysk bare for at kunne læse Spengler), og det er sindssygt spændende på en totalt uvedkommende måde, som om det ikke rigtigt er mig som læser, men en skal af noget, der ligner mig, en anden, hvor uncanny, mens indholdet har gang i guderne (dem vi selv fremkalder til eksistens gennem insisteren og som gør, at jeg f.eks. altid bliver unaturligt draget til det sted, hvor mine længslers mål står og kysser en anden, også når det egentlig er cool, og at man med en vis ro kan tage chancer efter noget særligt slemt er sket) må vide hvad indholdet har gang i, selvom man kan gætte med vis præcision. Måske jeg simpelthen bare ikke evner at være forelsket i flere retninger på én gang, mit sidste større projekt lykkedes trods alt måske nok netop fordi jeg var blevet forladt og en romance mellem gusten, gammeltestamentlig femme fatale og afhugget hoved i særlig grad vækkede kærlige følelser hos mig da, og for øvrigt stadig gør, det er vrøvl, det havde intet at gøre med det, nej, men jeg ved ikke hvorfor der kun lyder et ekko, når jeg prøver at tænke eller hvorfor intet sætter mig i brand, andet end dine hænder.