lørdag den 20. juni 2015

T-rex

Fødselsdagsgave til en, jeg holder af. Flasken er fra Urban Outfitters, T-rex er fra internettet. 
Materiale: permanent marker og akrylmaling.

Det er altså grundlæggende nemmere og sjovere at motivere sig selv til produktivitet, når det er for nogen andres skyld. Flere gaver.

tirsdag den 16. juni 2015

Suicides 1-3

And I shall wear a long dress which will swosh around my legs in the water. I shall fashion a mask made of leather and rubbed in cow fat which I will in time pull close to my face and tighten with straps under my hair. I shall bring a metal chain and walk out on the bridge a clouded summer's day. I shall look out into the horizon and hum a silent melody, sitting down on the edge, putting my feet in the water, feeling the stream caress my calves before putting on my mask and leaning forward. I hope my hair will look beautiful in the silence below.

It is 10.30 in the morning this day as I pedal over the inner city bridge. I am mostly alone in the streets as people are working. The sun is shining hard but this day it does not make my eyes hurt so much. I consider it for a good while, all the way up hill, a little longer than it takes me to get to the middle. I lean my bicycle on the railings, I take off my backpack before climbing up, purposely without looking around, then I swiftly and forcefully throw myself over.

The street by my house often makes me nervous. All those cars between me and the cigarettes and maybe today will be the day I'll not make it. I imagine the blood and brains smeared all over the front window of the car that passes me. The mess. I want to crawl inside your skin and lie there like a dead thing slowly coming back to life.


The essence is walking on the verge, dare open your eyes in dream and continue in spite. No one is making us stay. 

fredag den 5. juni 2015

Gråd

Det gik galt på et eller andet tidspunkt. Hjemsøgt af fremtidens umulige horisonter søger subjektet ny identitet uden formål. Konfronteret ved den mindste rystelse med det dunkle rum indeni når sårvæske flyder ud af øjenkrogen. Men tåren kan også læses som en krystalbro mellem det fortrængte og det virkelige, på den måde er den smuk selvom den efterlader jeg'ets øjne varme og panden tung.

 photo x1uJDL9_zpsncmj1iyc.gif

Nogle dage er det umuligt at spise. Det 21. århundredes neoliberale samfund skjuler over sine egne grave. Som melankolikeren har begravet modersubstansen levende i et forsøg på at holde fast, har kapitalismen, der ellers havde taget livet af enheden med Gud i bytte for en ny selvstændighed, gjort en uncanny dukke ud af de utopiske fremtidsdrømme der lovede sikkerhed. Som kultur kan vi i vesten ikke slippe ideen om den individualistiske perfektion. Alt er blevet overflade fordi vi skal lege at dukken er levende. Derfor er både subjektet og nationen nu pinligt hjemsøgt af ulykke og utilstrækkelighed.

 photo eKychoz_zpsy08isobg.gif

Ligegyldigheden over for livet, over for andre mennesker, over for fremtid og drømme og håb. "I thought there were nights that if a person could, I mean even physically, go insane, I thought that's what would happen to me. If my parents didn't stop fighting, or whatever was going on, that I probably would go crazy. And I wondered if that's how it happened. Like if people could just physically sit there, you know, and go crazy. [So now] I look at the world differently. Like I look at things sort of as gloomy and very precarious."- Speaking of Sadness.

 photo SgJaQiw_zps92oncg4r.gif

Jeg kan sagtens se, at verden kan være smuk. Men det er enten mig eller jer. Vi kan ikke alle sammen være i den. Depressionen skaber en enorm ensomhed, dels fordi den deprimerede er fysisk udmattet, ikke kan overskue andre mennesker selvom en følelse af fællesskab er håbløst tiltrængt, dels fordi den bryder med nogle grundlæggende kulturelle forventninger til hvad det vil sige, at være menneske. Grænsen mellem tristhed og patologi kan være svær at definere, men begge dele betragtes som normbrud i vores tidsalder. Tag nogle lykkepiller for dine følelser.

 photo hUnPeWe_zpsvgbjebfe.gif

Farlige steder: Tagensvej, Langebro, min altandør. Gråden afslører skellet mellem realiteterne og det reelle (jeg er nogle gange helt forelsket i Lacan). Folk vil altid have en forklaring fordi det at bryde ud i gråd er en afbrydelse, det er en transgression og uden en sublimering bliver den opfattet som grotesk symbolik: dine røde øjne afslører din tilstand af monster, og så er det ud af det symbolske system. Men som regel er årsagen fortrængt, begravet et eller andet sted dybt nede i psyken ved siden af mor og gud. Men der ér altså en årsag, gråden ér en reaktion.

Livet er angst og det er okay. Du må gerne græde. Det er okay. Okay, okay. 

 photo vsvwzSx_zpschubpcsq.gif