mandag den 8. december 2014

Jeg former mit kød ved at skære dit bort (og spytte på det)

Kun lidt distraheret af massiv mediehype omkring nørdet fritidsliv sidder jeg og prøver at channel stærk selvstændig SCUM kvinde, men altså uden alle de morderiske tendenser, mest med hensyn til at turde f.eks. skrive synopser færdig før deadline. 
Emnet er Litteraturteori med fokus på ANGREB. Uh. Jeg vil gerne tale om fremmedgørelse, så ret fremmedgjort selv, prøver jeg at skabe en problemformulering, jeg kan stå ved når jeg står op i januar og skal til eksamen. 
"The Director reads the ads and places an order for his wife so that he can order her to her place, which is in red nylon lace with holes in the silence for the stars to peep through. One woman isn't enough for the Man. But the threat of disease restrains him. Prevents him from putting forth his sting and supping honey. One day he will forget that his sex can be the end of him and he will demand his share in the great harvest. We want to have fun! We want to ramify!" - Jelinek, Lust
Psykoanalyse, strukturalisme, magtstruktur, krop, køn. Med teoretisk afsæt i kanoniske feministiske teoretikere som Simone de Beauvoir, Irigaray og Butler opstilles en mytisk grundproblematik der trækker på psykoanalyse (Lacan) og strukturalisme (Lévi-Strauss <3) hvor kvinden fremstår som mandens mindre halvdel i den kulturelle bevidsthed, samtidig med at denne struktur kritiseres og søges, om muligt, nedbrudt. 
Diskurs, narration, metaforen, hadets kreative kraft, politisk/privat. Jeg vil undersøge hvordan dette angreb (Rösing om brosten) som efterlyses, kan ageres (Badiou: begivenheden) i litteraturen, når tekst bliver handling (Lyon, Third: manifestet) og det private bliver politisk (Brudholms had). Under hensyntagen til manifestets og, romanens forskellige genremæssige muligheder som politiske agenter, vil jeg analysere strukturens (Mand > kvinde) genkomst i Elfriede Jelineks roman Lust og i Valerie Solanas SCUM Manifesto, dels på det tematiske plan, dels i de forskellige diskurser der gennemtrænger teksternes stemmer og kommer til udtryk i en subversiv mørk humoristisk tone.
Jelineks uflydende og omskiftelige fortællerstemme kan siges primært at udstille og kritisere forskelsstrukturen mens Valeries stærke monolog ikke blot kritiserer, men også omvender strukturen og sætter manden i kvindens sted. I mit fokus på fremmedgørelsen som narrativ handling og tematik vil jeg trække på Ngais og Kristevas tekster om det ulækre og abjekte.
Det er min hypotese (det kan humanister godt sige) at der i SCUM Manifesto ikke blot sker en omvendelse af strukturen, men endvidere en accentuering af nu mandens Andethed, og i forlængelse af Felman vil jeg diskutere hvorvidt Solanas opstiller en tredje kønskategori for den stærke, kreative, aggressive SCUM kvinde.
Hvis jeg får tid, kunne det være dejligt at perspektivere til Andrades ”Cannibal Manifesto” med nogle tanker om kroppen som kød og kvindens postition sammenlignet med den kolonialiseredes.
Interesseret i mødet mellem kønnene udspillet som en magtkamp i sprogets og kroppens arena. Fokus på radikal forskelsfeministisk litteraturs tagen magten tilbage – ikke mindst på tegnenes plan, hvor Mand><kvinde fremstilles som tegnpar, der udfyldes af Jelinek med al verdens lede og af Solanas gives nyt indhold i en psykoanalytisk og strukturalistisk samfundskritik hvor det personlige = det private. Sproget som en kampplads hvor symboler udryddes og skabes på ny, identitet i udvikling.

Oswalso de Andrade: ”Cannibal Manifesto” Alain Badiou: Etikken. Philosophia, 2007. s. 45-54. Judith Butler: ”Passing og Queering. Nella Larsens psykoanalytiske udfordring” Horace Engdahl: Beröringens ABC (uddrag). Shoshana Felman: ”Kvinder og vanvid. Litteraturvidenskabens falliske fejlslutning” Valerie Solanas: SCUM Manifesto. Alenka Zupancic: The Odd One in. Beauvoir, Simone de: “Introduction”, i: The Second Sex [1949]. Penguin, 1972 (17,2 n.s.) Butler, Judith: Gender Trouble [1990]. Routledge, 1999. s. 18-22, 33-44. (15,8 n.s.) Irigaray, Luce: This Sex Which is not One [1977]. Cornell University Press, 1985. s. 23-33, 68-105. (36, 8 n.s.) Irigaray, Luce: “Sexual Difference”, i: An Ethics of Sexual Difference [1984]. The Athlone Press, 1993. (12,3 n.s.) Jelinek, Elfriede: Lust [1989]. Serpent’s Tail, 1992. s. 7-49, 63-69, 88-103, 117-126, 159-173, 191-207.  (98,4 n.s.) Kristeva, Julia: Powers of Horror [1980]. Columbia University Press, 1982. s.1-8.  (7,4 n.s.) Lyon, Janet: “Manifestoes and Public Spheres: Probing Modernity” og “A Second-Wave Problematic: How to Be a Radical”, i: Manifestoes: Provocations of the Modern. Cornell University Press, 1999. (80 n.s.) Ngai, Sianne: “Afterword: On Disgust”, i: Ugly Feelings. Harvard University Press, 2005. (17 n.s.) Rösing, Lilian M.: “Hvornår er brosten guddommelig vold? Om vredens politik og litteraturens vrede stemmer”, i: Dansk Noter, Nr. 4, 2010, s. 14-21. (24,1 n.s.) Third, Amanda: “’Shooting from the hip’: Valerie Solanas, SCUM and the apocalyptic politics of radical feminism”, i: Hecate 32.2., 2006. s. 105-132. (35, 6 n.s. )
 Analyse I begge værker kommer kvindens oprindelige position som Anden til udtryk som et grundvilkår, men behandles forskelligt. I Lust bekræfter fortælleren strukturen i beskrivelsen af Mandens konstante undertrykkelse af og tagen ejerskab over kvinden i særligt den ydmygende seksuelle akt. Men kvinden som karakter forholder sig passivt og beskrives sådan set ikke som bedre end manden – det, der afsløres er selve den struktur, der undertrykker hende, og det er fortællerstemmen der tager afstand til strukturen. Fortælleren er fleksibel, flydende, lader sig nogle gange farve af mandens synspunkt andre gange af kvindens og afslører ofte den implicitte autors holdninger i en generel hånlig tone. Bibelsk diskursivt spor. I SCUM er genren manifestet og fortælleren er ensidig, stærkt kritisk og anvender en autoritativ retorik taget fra psykoanalysen og med apokalyptisk tone. Kvindens historiske placering i rollen som Anden tages som udgangspunkt, men Solanas vender det symbolske system om – manden gøres ikke blot til mindre end kvinden, men hadefuldt til abjekt, han er ulækker, hans eksistens kan ikke tolereres, han skal dø. Lust – kvinden som kød. Voldtægten læst som en performativ handling, en identitetsskabelse for manden – den fysiske vold sat over for den verbale. Mor som begærsobjekt (Freud – Gilbert, Guber). Scum – når den Anden overtager egoets plads og voldeligt skubber det ud. Litteraturen som fadermord, ned med autoriteterne (patriarkatet) en omvendelse af magtdynamikken. Teksten intervenerer. En omvending af den sociale orden der ikke sigter mod større lighed, men mod nye diktatorer. Storhedsvanvid. Latter som devaluering af den anden (Descartes og Hobbes) og forløsning (Freud). Hun vil ikke fortvivle, hun gør op med samtlige faderfigurer og holder fast i sin autonomitet. Den kvindelige digter som maskulin agent (Gilbert, Guber.) -> aggressiv skabende kraft, nødt til at gøre op med rollen som kvinde/kød. Patriarkatets sygeliggørelse af kvinden. Manden bliver abjekt – et pikdyr vi må leve med og som giver os opkastsfornemmelser (alle mænd er patriarker er voldsudøvere. En kategori.) 
Det er også et møde mellem den moderne produktion og den vilde natur. Instinkterne, begæret lægges på siden af det unaturlige.
Den gentagede voldshandling, umættelig lyst må slukkes. Ydmygelse. Kvinden som genstand. Kvinden som et spejl af alle de andre.
Kvinden dræber sin søn.
Sex as power.1989
Det maskinære >< det levende
Mand >< kvinde
tomhed >< kærlighed
the system >< SCUM