lørdag den 29. november 2014

What it does

I'm falling and he makes me feel weightless.
I'm cold and scared and everything is bright around me, and he picks me up and hides me away. He brings me to a place where I forget myself and everything, where I am alighted in his eyes and all else is shadows.

I want him to hold on
I want him to bury me in his bed beneath his pillows in his smell and heat like it was earth. The world can and should forget about me.
I don't care about it in his hands. As he places them around my neck, he takes hold of reality, he shapes my view, and I see only him.
I walk longing for his touch, the way his strong fingers draw sweet darkness from my body, makes me tingle, makes me smile, and I remember for days how I shine between his sheets where nothing can reach me

torsdag den 6. november 2014

Alle er efter mig (læs: Strindberg), især de lesbiske

Mød August.
August havde det svært. Det kan man se på
hans intense blik
Okay, okay, jeg har lige brugt de sidste fem uger af mit liv på at læse Le Pladoyer d'un fou (1893) af August Strindberg til en undervisningsgang i litteraturteori med temaet 'vrede stemmer'. 
Wiki skriver: As his stormy marriage to Siri von Essen was coming to an end, August Strindberg feared there was a secret conspiracy between the women of Europe, and that they were planning to silence him by conducting a campaign to make people believe he was insane... Strindberg therefore decided to hurridly write a book revealing the truths about the marriage.
Der er dog ikke tale om ren autobiografi her, det er ret tydeligt. I stedet er vi ude i noget selvforherligende svælgen i elendighed der opløfter den måske utilstrækkeligt traumatiske virkelighed til noget virkelig elendigt. 
Refereret sker der følgende:
A er utilfreds med sit liv. Han får ikke nok anerkendelse eller guld. Derfor lader han sig forføre af en gift baronesse fordi hun minder ham om jomfru Maria og udstråler en slags renhjertet og uskyldig omsorg. Mystisk firkantsrelation opstår mellem M, hendes mand, hendes kusine og A. Der bliver sejlet en del. A forsøger at forlade M, men kommer altid til at tænke på sin mor. Han vil helst bare passes på. M bliver skilt, men M får hele tiden hysteriske anfald fordi hun gerne vil være skuespillerinde. A ved at sådan noget kan løses med graviditet fordi hormonelle kvinder er gode kvinder. De bliver gift. A begynder at kalde M for Maman.
3-4 børn senere: Det går op for A at M må være lesbisk. Hun har helt sikkert forsøgt at forgifte ham, hun flirter hele tiden, hun går med make up og ryger cigarer og hans eneste ven i hele, hele verden er Absinth. Mmmm, absinth. Mange gange er de ved at forlade hinanden, seperation kalder man det i dag, men altid bliver A overtalt til at blive hos sin petite maman, det er noget hun gør med sine kvindelige magiske kræfter. Endelig lykkes det ham at kurere hendes hysteri ved at slå hende. Børnene ser det, men hun bliver helt kærlig og de knalder hele natten, så det er okay. Dagene efter er hun som forelsket. Hvis bare han havde vidst det fra starten af!
Men så indrømmer hun og ødelægger det hele: hun er blevet voldtaget. A bliver nødt til at forlade den utro skøge. Sådan noget gør kvinder jo med vilje. A har det hårdt, han savner sine børn og sin mor/kone/lesbiske ærkefjende. Men endelig har han fået hævn! Litterær hævn! Ingen vil nogensinde igen være i tvivl om hvis skyld det hele var. Altså det var ikke A's. 
Siri, inspirationen bag Maria. Læg mærke til den
markante profil der er typisk for lesbiske.
Min fortolkning i noteform fra margenen:
Allerede fra starten en romankarakter. Hele forfatterskabet feberramt. På kanten af døden. Super træls type. Han husker det hele. Lidt må hun alligevel godt. Verden er smuk. Hun skuespillerinden, han dramaturgen. Ind og ud af oplevet og fortalt tid. Man skal aldrig mixe kærlighed og cash. Offer for den snedige kvinde. En femme fatale, en domina. Strindberg har læst Mme Bovary og taget hendes ægteskab som sandheden. Han vil skrive sig frem til sandheden om sit liv. Oh, c'est terrible. Et brev fra en dame... la femme prenait la place du Dieu. Idealkvinden (det er der jo ingen der kan leve op til, Strindberg). Én kvinde kan vel være lige så god som den næste. Under 'Moders' blik. Han gør hende om. Gudinde. elle elle elle. Kærlighed er svaghed. Et koldt bad hjælper altid. Forsvarer sin baronesse mod gadesangere. Vi er forelskede. Foregiver knust hjerte for at blive hos hende. Han vil beskyttes. Vil gøre alt. Damn! Men han som ulven og hun den lille rødhætte. Det kan du godt lide, hva? Men hun har ikke lyst til bare at være mor. Hun har ambitioner. En anden kvinde. Den store plan. OMG Boobs. Firkantsdramaer er ikke ukomplicerede. Indrømmelser. Yeah, right. Hun har overgivet sig, det tog tre dage. Kroppen må med. Selvfølgelig er hun hysterisk. Utroligt optaget af hendes udseende. Fortrydelse. Mutterwut: Is this a thing? Sagde hun ikke for 50 sider siden at hun ikke ville have flere?! Too late. Han får skylden. Selvmedlidenheden begynder. Kærligheden er svær når man ingen penge har. (u)lighed. Degeneration. Kan ikke stå for tårer. Hvem ofrer sig? "Samson, hun ved ikke, hvad hun gør." elsker hendes modbydelighed. Faldet er begyndt. Sult. Ingen vil tage imod en fraskilt kvinde. Hendes kunstneriske virke fylder hans virkelighed, overtager hans liv. hende hende. Nørd. Datteren dør ubelejligt. Godt for dig. Sex sex sex. Is that a thing? Ligner ikke længere idealet, much surprise. Stop dig selv, Strindberg. Hun roder! Åh! Mon Dieu! Ham der ledte hende i dekadence. Typisk victoriansk logik. Altid god stil - altså ikke hans skyld, hun er blevet stilforladt. Antimoder. Nu faderlig. Hvis han forlader hende falder hun helt [soit q'elle devienne la maîtresse de tout le monde]. Gravid, nu skal vi giftes. Endelig kan kærligheden renses! Moderne løsning. Økonomi. Flere børn løser alt. Åh nej, en hund! Hunden får koteletter. Han vidste ikke bedre. Plus de vovse. Bankkrak. Gravid. Roman redder alt! Jalousi. Had=kærlighed. Feminismen, ad. Huset falder ned om ørerne på ham. Lesbiske tendenser. So 18th century. Pas d'argent. Det kan også være, du bare skal lære at sige nej. Hun skriver imod ham (vrede, tavse, stemmer). Åh! Nej! Undskyld! Nu tager vi til Finland! Hævn. Her, tag et drama! Nu siger de, at han er gal. Elle a gagné. Tilbage til starten. Det er lidt dobbeltmoralsk, Strindberg. Hvem er stærkest? Jeg, jeg! Er han hysterisk syg for at fremkalde hendes moderlige følelser? Godt, at I kan tale sammen. King Charles afskedsfest. Gifthundemorder. Er jeg gal eller ej? Det er også en kompliceret relation. Vil ikke være far igen. Bedre med hende end alene. Maman. Horrible! Op ad bakke. Strindbergs lov [La femme n'est point une esclave puisqu'ele et ses enfants se nourissent du travail de l'homme]. Stop nu. Han læser hendes breve. Men vi har altid absinth. Kunstnertyper. Uha. Lesbiske affærer! Flygt, flygt, I tåber! Men hun ligner ikke en lebbe! Væmmelige væsen. Se mig, jeg er en vigtig mand. En elskerinde? En løjtnant! Vous êtes fou, Monsieur. Unge piger. Hævn over død, og dog. violé=voldtaget. Han vil skilles. Siger han lige at han vil skilles fordi hun er blevet voldtaget? Han gør sig hård. Ad, styr din moderskabsmetafor [Je suis comme un fætus détaché avant terme du cordon ombilical]. Så kan du lære det. Wow. Yeah, you asshole. 

Citatbevismateriale:
    Une haine s'est allumée en moi, haine plus fatale que l'indifférence, puisqu'elle constitue le revers de l'amours qui s'y dérobe a tel point que je serais tenté de formuler l'axiome ainsi: je la hais parce que je l'aime. - kap. X, fjerde del

tirsdag den 4. november 2014