Jeg er midt i en eksistentialistisk krise. As per usual.
"Eksistentialistisk krise": Grundløs tvivl på egen betydning og værdien af valg i en tilsyneladende dybt meningsløs verden. En særlig variant slår ned når de sidste rester af barndommens optimistiske fortryllende verdenssyn er blevet vasket bort af virkelighedseffektens grå lys, og kaldes af samme årsag for midt-i-tyverne-krisen. I krydsfeltet mellem for mange valgmuligheder og for få, blomstrer grundvoldopløsende apati frem i form af indholdsløse drømme, og den lammedes åbne øjne må stirre ind i fremtidens uendelige rum, der for hende er ét med fortid og nutid fordi det meningsløst lakunære følges af kalejdoskopisk, men blank (selvmodsigende) frygt, og denne ser ikke formen, men kun arbitrariteten i sig selv.
Løsninger: dyrkelse af betingelsesløs kærlighed, momentalitet - fastholdelsen af det enestående og opslugende øjeblik (en unægteligt midlertidig model), accept af absurditeten.
Eller mere specifikt: 11 Cures For Your Quarter-Life Crisis"Eksistentialistisk krise": Grundløs tvivl på egen betydning og værdien af valg i en tilsyneladende dybt meningsløs verden. En særlig variant slår ned når de sidste rester af barndommens optimistiske fortryllende verdenssyn er blevet vasket bort af virkelighedseffektens grå lys, og kaldes af samme årsag for midt-i-tyverne-krisen. I krydsfeltet mellem for mange valgmuligheder og for få, blomstrer grundvoldopløsende apati frem i form af indholdsløse drømme, og den lammedes åbne øjne må stirre ind i fremtidens uendelige rum, der for hende er ét med fortid og nutid fordi det meningsløst lakunære følges af kalejdoskopisk, men blank (selvmodsigende) frygt, og denne ser ikke formen, men kun arbitrariteten i sig selv.
Løsninger: dyrkelse af betingelsesløs kærlighed, momentalitet - fastholdelsen af det enestående og opslugende øjeblik (en unægteligt midlertidig model), accept af absurditeten.
Jeg vil eksperimentere med at stirre på Camus til det går over
Det kan meget vel være, at verden falder sammen omkring os. Vi er en generation af tabte individer (nu trækker jeg jer andre med ned) som fik visionære galakser i fødselsgaver fyldt med løfter om alt hvad vi skulle blive. Stjerneskarer af tomme floskler og utopiske spinderier. Når disse tråde trevles op, er kun et mægtigt mørke.
Men vi kan stadig danse (drikke?) os igennem det. Og hey, vi kan gøre det med stil.
Derfor har jeg også købt en ny læbestift.