Highlights fra eksamensopgave: Hysterisk diskurs

Denne gang med Freud, feministisk kritik og konstant koffeinoverdosis

Jøden = kvinden = den homoseksuelle = hysterikeren, og for europæeren = amerikaneren

Freud mente, at vi basalt set alle er lige slemme - og at det er det moralske forfald der leder til psykens knæk, ikke det fysiologiske (selvom syfilis er en gråzone).

Gilman tolker Freuds behandling af Dora som en behandling af hans egne kulturelle sygdom: det jødiske. Bl.a. tænker han Doras tilsyneladende fantasi om at dyrke oralsex med sin far (og alle andre for øvrigt) som en udøvelse af fellatio til trods for at det skulle være som et alternativ pga mandens impotens. Her burde Freud måske have tænkt på cunnilingus.

Evolutionære modeller lå bag fremmedgørelsen af det seksuelle, der blev betragtet som tilhørende et lavere stadie af menneskets udvikling, eksemplificeret af blandt andet Richard von Krafft-Ebing i Psychopatia sexualis i 1888, hvilket også tjente fint til at forklare hvorfor netop børn, kvinder og fremmede racer var så meget mere i deres drifters vold end den forfinede moderne mand – der dog nemt kunne hives ned på deres niveau, stillet overfor fristerindens tuberkulosesblege og barnlige barm.

Fronten blev en scene for det drabelige møde mellem forestillinger og realiteter. Ligesom på nogle måder voksenlivet havde været det for mange victorianske kvinder. 

Hvad Breuer ikke berettede var, at Anna O., Bertha Pappenheim, led af en fantomgraviditet under afslutningen af forløbet og aldrig blev kureret. Det kan man kalde noget af en fortielse.

For Freud er det hysteriske kendetegnet ved patientens usammenhængende tale. I tilfælde hvor hysterikerens fortælling er sammenhængende, er der ikke tale om hysteri. Så nemt er det.

Den lystne, men ikke utiltrækkende Herr K. gør tilnærmelser til den tilsyneladende uskyldige Dora, der dog beviser sit urene sind ved at nægte ham adgang til sine kvindelige dele og i stedet i afsky flygte.

Freud: “This was surely just the situation to call up a distinct feeling of sexual excitement in a girl of fourteen who had never before been approached. But Dora had at that moment a violent feeling of disgust, tore herself free from the man, and hurried past him to the staircase and from there to the street door.”

Paternalistisk patologisering for alt det jødiske guld. 

Freud regner med at hun er flygtet da hun har mærket en erektion, og konkluderer at en sådan afsky må skyldes at hun associerer oplevelsen med noget ubehageligt. Det er utænkeligt at en 14-årig pige skulle kunne blive utilpas ved fallos i sig selv. UTÆNKELIGT.

Hysteriske mænd er homoseksuelle, hysteriske kvinder er til det hele – ifølge Freud.

Something, something, onani.

Jeg vil tale om galskab som diskurs, metafor, form, diagnose. Many, many things. Hvordan spørger du? Det er jo et galt projekt! Ja, men hysterikeren er ikke bange for at gabe over mere end hun kan sluge. Eller jo, derfor hoster hun. Nevermind. Vi forsøger.

Men den unge Wienske kvinde er som stereotyp i den maskuline fantasi et tomt hylster, klar til at blive opfyldt af hans beskidte længsler – eller som Dora et ubevidst sind, der skal penetreres og forstås af den beskuende, belurende voyeur-psykoanalytiker. 

Fantasier om uskyldige forførere, barnlige femme fataler hvis lokkende endnu uformede attributter og let åbne fugtige munde lader den voksne moderne mand uden mulighed for at forsvare sig. Det har ikke været nemt at være kvinde i denne kontekst. 

The Yellow Wallpaper:  ”John laughs at me, of course, but one expects that in marriage.”

Med andre ord, er der ingen vej uden om. Hysteriet smitter. An image of an angel becomes an angel.


Fortolkningen af fiktion kan i sig selv betegnes som et hysterisk projekt - søgen efter sandhed i billeder, der nødvendigvis er fantasi. Vi forestiller os, at det er rigtigt. Vi leger med. Vi fantaserer, ligesom Anna O. i så høj en grad, at illusionerne overtager.

“Any honest scholar knows that we are all hysterics, especially when we are writing papers.”