Jeg har lyst til at grine hysterisk.

Snip, snap, snaps

I left my lover in the woods

so I could transform into a black bear and go hunting. 

Excuse me for one moment, Sir, you seem to have misplaced your heart. 

[vittig, men tragikomisk overskrift]

[Indlæg,der essentielt set er et udtryk for forfatterens dybe bitterhed over den overaltomkringliggende julestemning og den udbredte fejring af gennemsnitslig funktionel dansk traditionalistisk familiehygge der har overtaget særligt de sociale medier, men som er udtrykt så tilstrækkeligt kunstnerisk og humoristisk, at det frem for at virke selvmedlidende og patetisk, kommer til at fremstå som en intelligent, forfriskende og skarp realistisk kommentar på livet (frem for alt ikke ynkværdig) -  aromatisk på samme måde som oliventapenade, en ærlig veninde i bagklogskabens lys eller Bernard Black]

Kindle etui, forsøg II

When something goes wrong in your life just yell "Plot twist!" and move on.

Julegave til ugleglad type.
Materiale: Læder, skind, skindlim, snor + voks, kantlak, akrylmaling, akvarelfarver og impregneringsspray .. eller måske var det hårlak 

Victoria Modesta - bionic pop personality

Og så blev verden lige sci fi sådan rigtig, rigtig hurtigt. Men fuck, hvor er hun fantastisk.

Fotograf: John Enoch

Mit privatliv >< Mit akademiske jeg

croquis 2

Endnu en foræring

Jeg former mit kød ved at skære dit bort (og spytte på det)

Kun lidt distraheret af massiv mediehype omkring nørdet fritidsliv sidder jeg og prøver at channel stærk selvstændig SCUM kvinde, men altså uden alle de morderiske tendenser, mest med hensyn til at turde f.eks. skrive synopser færdig før deadline. 

Emnet er Litteraturteori med fokus på ANGREB. Uh. Jeg vil gerne tale om fremmedgørelse, så ret fremmedgjort selv, prøver jeg at skabe en problemformulering, jeg kan stå ved når jeg står op i januar og skal til eksamen. 

"The Director reads the ads and places an order for his wife so that he can order her to her place, which is in red nylon lace with holes in the silence for the stars to peep through. One woman isn't enough for the Man. But the threat of disease restrains him. Prevents him from putting forth his sting and supping honey. One day he will forget that his sex can be the end of him and he will demand his share in the great harvest. We want to have fun! We want to ramify!" - Jelinek, Lust

Psykoanalyse, strukturalisme, magtstruktur, krop, køn. Med teoretisk afsæt i kanoniske feministiske teoretikere som Simone de Beauvoir, Irigaray og Butler opstilles en mytisk grundproblematik der trækker på psykoanalyse (Lacan) og strukturalisme (Lévi-Strauss <3) hvor kvinden fremstår som mandens mindre halvdel i den kulturelle bevidsthed, samtidig med at denne struktur kritiseres og søges, om muligt, nedbrudt. 

Diskurs, narration, metaforen, hadets kreative kraft, politisk/privat. Jeg vil undersøge hvordan dette angreb (Rösing om brosten) som efterlyses, kan ageres (Badiou: begivenheden) i litteraturen, når tekst bliver handling (Lyon, Third: manifestet) og det private bliver politisk (Brudholms had). Under hensyntagen til manifestets og, romanens forskellige genremæssige muligheder som politiske agenter, vil jeg analysere strukturens (Mand > kvinde) genkomst i Elfriede Jelineks roman Lust og i Valerie Solanas SCUM Manifesto, dels på det tematiske plan, dels i de forskellige diskurser der gennemtrænger teksternes stemmer og kommer til udtryk i en subversiv mørk humoristisk tone.

Jelineks uflydende og omskiftelige fortællerstemme kan siges primært at udstille og kritisere forskelsstrukturen mens Valeries stærke monolog ikke blot kritiserer, men også omvender strukturen og sætter manden i kvindens sted. I mit fokus på fremmedgørelsen som narrativ handling og tematik vil jeg trække på Ngais og Kristevas tekster om det ulækre og abjekte.

Det er min hypotese (det kan humanister godt sige) at der i SCUM Manifesto ikke blot sker en omvendelse af strukturen, men endvidere en accentuering af nu mandens Andethed, og i forlængelse af Felman vil jeg diskutere hvorvidt Solanas opstiller en tredje kønskategori for den stærke, kreative, aggressive SCUM kvinde.

Hvis jeg får tid, kunne det være dejligt at perspektivere til Andrades ”Cannibal Manifesto” med nogle tanker om kroppen som kød og kvindens postition sammenlignet med den kolonialiseredes.

Interesseret i mødet mellem kønnene udspillet som en magtkamp i sprogets og kroppens arena. Fokus på radikal forskelsfeministisk litteraturs tagen magten tilbage – ikke mindst på tegnenes plan, hvor Mand><kvinde fremstilles som tegnpar, der udfyldes af Jelinek med al verdens lede og af Solanas gives nyt indhold i en psykoanalytisk og strukturalistisk samfundskritik hvor det personlige = det private. Sproget som en kampplads hvor symboler udryddes og skabes på ny, identitet i udvikling.

Oswalso de Andrade: ”Cannibal Manifesto” Alain Badiou: Etikken. Philosophia, 2007. s. 45-54. Judith Butler: ”Passing og Queering. Nella Larsens psykoanalytiske udfordring” Horace Engdahl: Beröringens ABC (uddrag). Shoshana Felman: ”Kvinder og vanvid. Litteraturvidenskabens falliske fejlslutning” Valerie Solanas: SCUM Manifesto. Alenka Zupancic: The Odd One in. Beauvoir, Simone de: “Introduction”, i: The Second Sex [1949]. Penguin, 1972 (17,2 n.s.) Butler, Judith: Gender Trouble [1990]. Routledge, 1999. s. 18-22, 33-44. (15,8 n.s.) Irigaray, Luce: This Sex Which is not One [1977]. Cornell University Press, 1985. s. 23-33, 68-105. (36, 8 n.s.) Irigaray, Luce: “Sexual Difference”, i: An Ethics of Sexual Difference [1984]. The Athlone Press, 1993. (12,3 n.s.) Jelinek, Elfriede: Lust [1989]. Serpent’s Tail, 1992. s. 7-49, 63-69, 88-103, 117-126, 159-173, 191-207.  (98,4 n.s.) Kristeva, Julia: Powers of Horror [1980]. Columbia University Press, 1982. s.1-8.  (7,4 n.s.) Lyon, Janet: “Manifestoes and Public Spheres: Probing Modernity” og “A Second-Wave Problematic: How to Be a Radical”, i: Manifestoes: Provocations of the Modern. Cornell University Press, 1999. (80 n.s.) Ngai, Sianne: “Afterword: On Disgust”, i: Ugly Feelings. Harvard University Press, 2005. (17 n.s.) Rösing, Lilian M.: “Hvornår er brosten guddommelig vold? Om vredens politik og litteraturens vrede stemmer”, i: Dansk Noter, Nr. 4, 2010, s. 14-21. (24,1 n.s.) Third, Amanda: “’Shooting from the hip’: Valerie Solanas, SCUM and the apocalyptic politics of radical feminism”, i: Hecate 32.2., 2006. s. 105-132. (35, 6 n.s. )

 Analyse I begge værker kommer kvindens oprindelige position som Anden til udtryk som et grundvilkår, men behandles forskelligt. I Lust bekræfter fortælleren strukturen i beskrivelsen af Mandens konstante undertrykkelse af og tagen ejerskab over kvinden i særligt den ydmygende seksuelle akt. Men kvinden som karakter forholder sig passivt og beskrives sådan set ikke som bedre end manden – det, der afsløres er selve den struktur, der undertrykker hende, og det er fortællerstemmen der tager afstand til strukturen. Fortælleren er fleksibel, flydende, lader sig nogle gange farve af mandens synspunkt andre gange af kvindens og afslører ofte den implicitte autors holdninger i en generel hånlig tone. Bibelsk diskursivt spor. I SCUM er genren manifestet og fortælleren er ensidig, stærkt kritisk og anvender en autoritativ retorik taget fra psykoanalysen og med apokalyptisk tone. Kvindens historiske placering i rollen som Anden tages som udgangspunkt, men Solanas vender det symbolske system om – manden gøres ikke blot til mindre end kvinden, men hadefuldt til abjekt, han er ulækker, hans eksistens kan ikke tolereres, han skal dø. Lust – kvinden som kød. Voldtægten læst som en performativ handling, en identitetsskabelse for manden – den fysiske vold sat over for den verbale. Mor som begærsobjekt (Freud – Gilbert, Guber). Scum – når den Anden overtager egoets plads og voldeligt skubber det ud. Litteraturen som fadermord, ned med autoriteterne (patriarkatet) en omvendelse af magtdynamikken. Teksten intervenerer. En omvending af den sociale orden der ikke sigter mod større lighed, men mod nye diktatorer. Storhedsvanvid. Latter som devaluering af den anden (Descartes og Hobbes) og forløsning (Freud). Hun vil ikke fortvivle, hun gør op med samtlige faderfigurer og holder fast i sin autonomitet. Den kvindelige digter som maskulin agent (Gilbert, Guber.) -> aggressiv skabende kraft, nødt til at gøre op med rollen som kvinde/kød. Patriarkatets sygeliggørelse af kvinden. Manden bliver abjekt – et pikdyr vi må leve med og som giver os opkastsfornemmelser (alle mænd er patriarker er voldsudøvere. En kategori.) 

Det er også et møde mellem den moderne produktion og den vilde natur. Instinkterne, begæret lægges på siden af det unaturlige.

Den gentagede voldshandling, umættelig lyst må slukkes. Ydmygelse. Kvinden som genstand. Kvinden som et spejl af alle de andre.

Kvinden dræber sin søn.
Sex as power.1989

Det maskinære >< det levende

Mand >< kvinde
tomhed >< kærlighed
the system >< SCUM

What it does

I'm falling and he makes me feel weightless.
I'm cold and scared and everything is bright around me, and he picks me up and hides me away. He brings me to a place where I forget myself and everything, where I am alighted in his eyes and all else is shadows.
I want him to hold on
I want him to bury me in his bed beneath his pillows in his smell and heat like it was earth. The world can and should forget about me.
I don't care about it in his hands. As he places them around my neck, he takes hold of reality, he shapes my view, and I see only him.
I walk longing for his touch, the way his strong fingers draw sweet darkness from my body, makes me tingle, makes me smile, and I remember for days how I shine between his sheets where nothing can reach me

Alle er efter mig (læs: Strindberg), især de lesbiske

Mød August.
August havde det svært. Det kan man se på
hans intense blik

Okay, okay, jeg har lige brugt de sidste fem uger af mit liv på at læse Le Pladoyer d'un fou (1893) af August Strindberg til en undervisningsgang i litteraturteori med temaet 'vrede stemmer'. 

Wiki skriver: As his stormy marriage to Siri von Essen was coming to an end, August Strindberg feared there was a secret conspiracy between the women of Europe, and that they were planning to silence him by conducting a campaign to make people believe he was insane... Strindberg therefore decided to hurridly write a book revealing the truths about the marriage.

Der er dog ikke tale om ren autobiografi her, det er ret tydeligt. I stedet er vi ude i noget selvforherligende svælgen i elendighed der opløfter den måske utilstrækkeligt traumatiske virkelighed til noget virkelig elendigt. 

Refereret sker der følgende:
A er utilfreds med sit liv. Han får ikke nok anerkendelse eller guld. Derfor lader han sig forføre af en gift baronesse fordi hun minder ham om jomfru Maria og udstråler en slags renhjertet og uskyldig omsorg. Mystisk firkantsrelation opstår mellem M, hendes mand, hendes kusine og A. Der bliver sejlet en del. A forsøger at forlade M, men kommer altid til at tænke på sin mor. Han vil helst bare passes på. M bliver skilt, men M får hele tiden hysteriske anfald fordi hun gerne vil være skuespillerinde. A ved at sådan noget kan løses med graviditet fordi hormonelle kvinder er gode kvinder. De bliver gift. A begynder at kalde M for Maman.
3-4 børn senere: Det går op for A at M må være lesbisk. Hun har helt sikkert forsøgt at forgifte ham, hun flirter hele tiden, hun går med make up og ryger cigarer og hans eneste ven i hele, hele verden er Absinth. Mmmm, absinth. Mange gange er de ved at forlade hinanden, seperation kalder man det i dag, men altid bliver A overtalt til at blive hos sin petite maman, det er noget hun gør med sine kvindelige magiske kræfter. Endelig lykkes det ham at kurere hendes hysteri ved at slå hende. Børnene ser det, men hun bliver helt kærlig og de knalder hele natten, så det er okay. Dagene efter er hun som forelsket. Hvis bare han havde vidst det fra starten af!
Men så indrømmer hun og ødelægger det hele: hun er blevet voldtaget. A bliver nødt til at forlade den utro skøge. Sådan noget gør kvinder jo med vilje. A har det hårdt, han savner sine børn og sin mor/kone/lesbiske ærkefjende. Men endelig har han fået hævn! Litterær hævn! Ingen vil nogensinde igen være i tvivl om hvis skyld det hele var. Altså det var ikke A's. 

Siri, inspirationen bag Maria. Læg mærke til den
markante profil der er typisk for lesbiske.

Min fortolkning i noteform fra margenen:

Allerede fra starten en romankarakter. Hele forfatterskabet feberramt. På kanten af døden. Super træls type. Han husker det hele. Lidt må hun alligevel godt. Verden er smuk. Hun skuespillerinden, han dramaturgen. Ind og ud af oplevet og fortalt tid. Man skal aldrig mixe kærlighed og cash. Offer for den snedige kvinde. En femme fatale, en domina. Strindberg har læst Mme Bovary og taget hendes ægteskab som sandheden. Han vil skrive sig frem til sandheden om sit liv. Oh, c'est terrible. Et brev fra en dame... la femme prenait la place du Dieu. Idealkvinden (det er der jo ingen der kan leve op til, Strindberg). Én kvinde kan vel være lige så god som den næste. Under 'Moders' blik. Han gør hende om. Gudinde. elle elle elle. Kærlighed er svaghed. Et koldt bad hjælper altid. Forsvarer sin baronesse mod gadesangere. Vi er forelskede. Foregiver knust hjerte for at blive hos hende. Han vil beskyttes. Vil gøre alt. Damn! Men han som ulven og hun den lille rødhætte. Det kan du godt lide, hva? Men hun har ikke lyst til bare at være mor. Hun har ambitioner. En anden kvinde. Den store plan. OMG Boobs. Firkantsdramaer er ikke ukomplicerede. Indrømmelser. Yeah, right. Hun har overgivet sig, det tog tre dage. Kroppen må med. Selvfølgelig er hun hysterisk. Utroligt optaget af hendes udseende. Fortrydelse. Mutterwut: Is this a thing? Sagde hun ikke for 50 sider siden at hun ikke ville have flere?! Too late. Han får skylden. Selvmedlidenheden begynder. Kærligheden er svær når man ingen penge har. (u)lighed. Degeneration. Kan ikke stå for tårer. Hvem ofrer sig? "Samson, hun ved ikke, hvad hun gør." elsker hendes modbydelighed. Faldet er begyndt. Sult. Ingen vil tage imod en fraskilt kvinde. Hendes kunstneriske virke fylder hans virkelighed, overtager hans liv. hende hende. Nørd. Datteren dør ubelejligt. Godt for dig. Sex sex sex. Is that a thing? Ligner ikke længere idealet, much surprise. Stop dig selv, Strindberg. Hun roder! Åh! Mon Dieu! Ham der ledte hende i dekadence. Typisk victoriansk logik. Altid god stil - altså ikke hans skyld, hun er blevet stilforladt. Antimoder. Nu faderlig. Hvis han forlader hende falder hun helt [soit q'elle devienne la maîtresse de tout le monde]. Gravid, nu skal vi giftes. Endelig kan kærligheden renses! Moderne løsning. Økonomi. Flere børn løser alt. Åh nej, en hund! Hunden får koteletter. Han vidste ikke bedre. Plus de vovse. Bankkrak. Gravid. Roman redder alt! Jalousi. Had=kærlighed. Feminismen, ad. Huset falder ned om ørerne på ham. Lesbiske tendenser. So 18th century. Pas d'argent. Det kan også være, du bare skal lære at sige nej. Hun skriver imod ham (vrede, tavse, stemmer). Åh! Nej! Undskyld! Nu tager vi til Finland! Hævn. Her, tag et drama! Nu siger de, at han er gal. Elle a gagné. Tilbage til starten. Det er lidt dobbeltmoralsk, Strindberg. Hvem er stærkest? Jeg, jeg! Er han hysterisk syg for at fremkalde hendes moderlige følelser? Godt, at I kan tale sammen. King Charles afskedsfest. Gifthundemorder. Er jeg gal eller ej? Det er også en kompliceret relation. Vil ikke være far igen. Bedre med hende end alene. Maman. Horrible! Op ad bakke. Strindbergs lov [La femme n'est point une esclave puisqu'ele et ses enfants se nourissent du travail de l'homme]. Stop nu. Han læser hendes breve. Men vi har altid absinth. Kunstnertyper. Uha. Lesbiske affærer! Flygt, flygt, I tåber! Men hun ligner ikke en lebbe! Væmmelige væsen. Se mig, jeg er en vigtig mand. En elskerinde? En løjtnant! Vous êtes fou, Monsieur. Unge piger. Hævn over død, og dog. violé=voldtaget. Han vil skilles. Siger han lige at han vil skilles fordi hun er blevet voldtaget? Han gør sig hård. Ad, styr din moderskabsmetafor [Je suis comme un fætus détaché avant terme du cordon ombilical]. Så kan du lære det. Wow. Yeah, you asshole. 

Citatbevismateriale:

    Une haine s'est allumée en moi, haine plus fatale que l'indifférence, puisqu'elle constitue le revers de l'amours qui s'y dérobe a tel point que je serais tenté de formuler l'axiome ainsi: je la hais parce que je l'aime. - kap. X, fjerde del

croquis 1

Ikke mit værk, men en gave.

"Weird Al" Yankovich: Word Crimes

#igetit #donttellanyone

Har læst 7/11 because of reasons og selvfølgelig er det ikke altid et godt tegn, når man tænker "Det der kunne jeg også have gjort, det der gør jeg faktisk regelmæssigt" (altså ikke det med analsexen, that's none of your business, men det med tankerne og skriften, og godt nok heller ikke det med babybites'ne, det er for underligt, men det med at vente på at dagen forsvinder), men

Casper Eric hader også livet lidt, og det synes jeg er rart.

Her er et billede af et stykke linjepapir du kan bruge, hvis du gerne vil skrive lige for at have noget i dit liv under kontrol, og af en eller anden grund ikke er blevet så fast en bestanddel af informationssamfundet, at du alligevel bare skriver alt på computer:

P.s. jeg fik næsten et panikanfald i HM i dag, fordi jeg har købt en jakke og var i tvivl om den var for lille (det er den) og derfor tog ind for at bytte den, men den anden var for stor og derfor blev jeg fanget i en evig cirkel af prøve den ene, prøve den anden, og kunne ikke komme ud igen og tænkte at damen dømte mig for at være så længe om det og blev fanget i en meget smal halsåbning, og endte med bare at gå hjem med min jakke (den der er for lille) igen og en bluse, der får mig til at ligne en humlebi.

Anmeldelse på AcademicBooks.dk.

En folkesygdom

C'est quoi que tu veux?

link litt.

Jeg faldt over et digt her på nettet den anden dag, titlen er "More From Styleite". Jeg tolkede det straks som en poetisk overvejelse af den meningsløse fortrydelse der rammer subjektet næsten uanset hvordan han/hun vælger at handle i senmodernitetens individualiserede præstationssamfund, hvor det enkelte menneskes faktiske behov ikke nødvendigvis stemmer overens med civilisationens forventninger til disse. "I Wish I Hadn't" skriver fortællerjeget og kommunikerer sin smerte over at kunne tage den sensationelle handling tilbage.
Jeg tolkede også, instinktivt den videre udvikling i digtet som en elaboration af hvordan vores minder på én gang er evige og skrøbelige - de elektroniske beviser på vore momenter kan fastholde dem i hukommelsen, men giver samtidig et skær af, at de faktisk kan slettes igen. I digtet udstilles en horisont for befrielsen - men forsvinder noget nogensinde rigtigt fra underbevidstheden eller fra internettet? Lacan og 4chan ville nok sige nej.

Jeg må indrømme, at det omkring 4 strofe gik op for mig, at der var tale en slags reklamerende links der ledte videre til overfladisk nyhedsstof. Ikke desto mindre.

Digression

Før i tiden når jeg mødte nye mennesker og skulle bedømme om vi mon kunne ville blive venner, tænkte jeg ting som disse:

Har vi nogen fælles interesser? Hvad siger hun, hvordan taler hun, kan hun fange min opmærksomhed og hvad læser hun for bøger?  Har hun forstået konceptet Bordeaux og kan han holde sig ovenvande i en let diskussion af Foucault? Er han sød? Kan han kage? Ses vi alligevel hele tiden og næsten hver dag? Er han her i virkeligheden primært for at tage mit tøj af? Eller har han hørt i byen at jeg har en symaskine og kan lappe hans bukser? Bruger hun lige så meget tid på nettet som jeg selv, så vi kan chatte og hvordan har han det med katte og folk som miaver for at udfylde pinlig tavshed (det virker ikke)? Har vi det sjovt sammen? Er han empatisk? Er hun dramatisk? Og alt muligt andet shit min overophedede hjerne kunne finde på at tænke op i min grundlæggende mistro til det menneskelige motiv.

Men efter jeg er begyndt at lave events, tænker jeg kun én ting:

Er du typen, der ikke tager mere ansvar på dig end du kan leve op til? For så elsker jeg dig.

Zoologisk nekroæstetik og magiske monstre

Den cubanske designer og konservator Enrique Gomez De Molina krydser det groteske og det smukke i sine fantastiske skulpturer. Med døde dyr som reservedele frembringer han monstrøse skabninger der synes hentet fra fjerne kontinenter og alternative virkeligheder. 

Paradise. 2010

På sin hjemmeside skriver han: 

"The impossibility of my sculpture brings both joy and sadness at the same time. The joy comes from seeing and experiencing the Fantasy of the work that is coupled with the sadness of the fact that we are destroying all these beautiful things."

Out for a Drag. 2009

Han gør på én gang de udstoppede værker mere dyriske, men giver dem også menneskelige træk i sine opstillinger af dem, særligt med andre, mindre skabninger, der iscenesætter figuren som en slags hersker over naturen der modsvarer kunstnerens position. Han kultiverer dyret og gør det unaturligt.

Earth Spirit. 2010

Men samtidig sker det også med en grad af respekt for sin skaberrolle. De ligner, mange af dem, noget der kunne eksistere hvis "Gud" havde været lidt vildere i sine farvevalg. Man kan måske tale om en slags udvidelse af næbdyrets kategori. 

Men hans skabninger bliver aldrig andet end døde. Deres virkelighed ligger på et andet niveau end vores. På den måde minder de om de biologiske beviser opdagelsesrejsende videnskabsmænd i det 17. og 18. århundrede tog med sig hjem fra verdens fjerneste hjørner. De findes i samme kategori som enhjørningen, og eksisterer kun i en dødeverden, i en fantasiens fortid.

Rhinoplasty. 2010

De Molina, den gale videnskabsmand, en efterkommer af Doktor Frankenstein og Darwins homoerotiske romance, flirter tilsyneladende også med det futuristiske når han kaster sig ud i ekstraordinære surrealismer som ovenstående. Han trækker også, jeg forestiller mig, grinende, tråde til samtidens subkulturer når man på hans hjemmeside blandt andet finder en creepily kreativ genskabning af pokémonen Squirtle (nu med næb). 

De Molina blev i 2012 dømt for ulovlig import af dyredele fra truede arter. Ingen er overraskede.

Væk i natten

Om lidt hopper mig og min chardonnay op i en himmelbåd og sejler ud mellem stjernerne hvor intet ansvar kan nå os og hvorfra vi først vender tilbage når jeg ikke længere har feber og alle har glemt hvem jeg er.

We Go to the Gallery

en børnebog om sex, død og moderne kunst.

Bogen kan købes her.

"Destroy the male sex" [Exterminate!]

Efteråret er begyndt på universitetet (du skal ikke bilde mig ind, at det stadig er august) og jeg er igen gået på jagt efter grænsebrydende fag og ubehagelige tekster. Dette semester står den på vred feminisme.
Jeg har altså siden 2013s bachelorprojektskrivningsvanvid bevæget mig, i det intellektuelle forestillingsunivers, fra kvindeforherligende samtidig misogynistisk dekadence 1880 til Freuds fantasier om 14-årige onanister med sovekammerøjne, ikke smalt, til homoerotisk hedonistisk dekadence vol. 2 anno 1980 - og hviler nu ved aggressivt voldelig maskulinitetshad.

Svar mig, når jeg spørger om kærlighed, ikke med dit kød

Solanas

Jeg læser SCUM Manifesto af Valerie Solanas, et individ misbrugt, bittert, livsopgivende, kæmpende for kunst, prostitueret, hadende, lesbisk, ødelagt, nedskyder af pop art Andy Warhol (en vigtig karakter i Dorian), afvist af feministerne som en vanvidskarakter, bærende samtidig på sig alle de værste fordomme om the feminazi.

Forord ved Michelle Tea, misbrugt, bitter, prostitueret, hadende, lesbisk, ødelagt, kæmpende, radikal beskriver af biografiske årsager til at hade manden:
"I was learning about the global history of male violence against women and how all social systems accomodated it, from the government to my family."
"I realized that going totally fucking insane is a completely rational outcome for an intelligent woman in this society." [Tak]

Der fornemmes et mønster. Kvinder reagerende på omstændigheder hvor manden har været monster.

Solanas beskriver missionen:
" Life in this society being, at best, an utter bore and no aspect of society being at all relevant to women, there remains to civic-minded, responsible, thrill-seeking females only to overthrow the government, eliminate the money system, insitute complete automation and destroy the male sex."

I hendes beskrivelser af manden er han en deform kvinde (Y kromosonet er et aborteret X), et halvt menneske, ude af stand til at føle andet end grådighed, had, vrede, misundelse, dybt hadende sig selv, konstant kneppende eller in hot pursuit of the next fuck - en slags autoritær undertrykkelsesmaskine der med pik og penge forsøger at hæve sig selv op på kvindens uopnåelige niveau, som han dog, i samarbejde med samfundet generelt, har formået at markedsføre som langt under hans eget.

Ægteskab og faderskab er her blot to sider af samme slags begær, længslen efter at herske over kvinden (en forvrænget erstatning af omsorg). Kone og datter er, efter Solanas personlige erfaring, det samme.
Altså er hendes vrede forståelig, hendes ord er klistrede klamme, hendes oplevelser ulækre sandheder bag hendes galdesorte af længsel plettede spy. Had kravler ud af æggene og letter som fluer, summende vanvidsagtigt gennem lokalet.
Også jeg hader manden imens og husker da jeg skrev "Kvinden er krøbling." og mente det inderligt. Andre ord vælter frem. De stod her, men jeg har slettet dem, fordi jeg gemmer mine parasitter i mig selv.

Det groteske menneskemonster er også mig

Men Solanas monstre er ikke nødvendigivs monstre fordi de er mænd, selvom hun med mange knuder binder manden op med magtmisbrug. Faderfiguren er altid undertrykkende, skrev en, en bitter type, måske Kertesz der i verdenskrigens krigsherrer og i koncentrationslejrens fangevogtere så faderens kvælende omsorg for sit uelskede folk. Men når moder bliver dobbelt i den hanfri familie overtager hun faders autoritære svigt som en del af sin splittede personlighed. Kvinden idealiseres af Solanas som særligt følsomt, intelligent, uselvisk - moder vil gøre alt for sine børn. Men der bliver aldrig spurgt hvorfor.
"Leisure time horrifies the male, who will have nothing to do but contemplate his grotesque self." Moderskabet er mening, er noget at foretage sig, er eksistensberettigelse. At være egoist er ikke bundet til kønnet og kvinden er også grotesk.

Med magten følger magtmisbruget. Hvis mand har magt forvandler han sig, kafkask, til en grotesk skikkelse sort og mangebenet, bygget af svulmelegemer og ejerfornemmelser. Kvinden ligeså. Måske nok er hendes skikkelse anderledes, hendes magtudøvelse misbruger af andre våben. Men kønnet er ikke, tror jeg, i sig selv den afgørende faktor for diktatoren, derimod omstændighederne der former os.

Det er dig, jeg taler til

Solanas skriver tidsbestemt, 1967. Der er noget naivt i at svare hende som om hun talte direkte igennem til 2014. Manden ér en anden og ikke alle mennesker er ens. Omstændighederne har forandret sig. Den danske mand er blevet følsom og genert, tager barsel og opvask og kan komme med en undskyldning når presset tilstrækkeligt. Her overfor, repræsentativt, ser vi den danske kvinde skrive vrede feministiske blogs om hankønshadende bøger hun læser.
Vi er alle nogle andre. Måske er vi bedre på begge sider af stregen. Alligevel er det inderligt relevant. Vreden er så tung, at den flyder ud af siderne og trækker erindringer med sig i slimede spor. Jeg ikke så meget læser SCUM som deltager i en samtale med det fortællende, fordømmende jeg. Endnu ikke lyst til at skyde popkunstnere.
- Det kommer nok, svarer Valerie. 

(just) to be on the safe side

a softer world 1141:

Even this

Ned

Det er ensomt at gå i hundene alene. Træk en ven med.

I'm back

Ord er ord er ord er øjeblikke er skyer er ord

(I dag øjeblikke hvor det selvskabte Du ikke var et sted)

(Eskapisme vokser sig hurtigt omfattende, forvandles til næsten-substantiel tilfredshed i kunst, mod tendens til levende død)

På vej ned i mulden igen.

En spændthed over brystbenet, mere rolig, end ikke tæt på at sprænges. 

synker mod mørke og is - i hans øjnes hullede lys er jeg hel og let og tyngden af døde bier bliver blå himmel

Mening forsvinder, når vi fylder vores dage med dekadence.

Vi får det hele med

I flammerne kaster jeg det, der skal vokse og det, der skal dø og ilden lægger sig som et varmt, mørkt slør over mine øjne og bryder blikket

At bære sine sår som mærker, som vilkår, der skaber an other on the inside. 

You pick the best parts.

Ubekymrede flirtende fugle aftaler vi ægteskab i den dybe sofa, som jeg glider ned i ved første lejlighed i ren begrejstring over hvor nem legen er (før man kender hinanden)

Vi lever (ikke) i en jazz tid, (men) drikker gin og tonics.

Da jeg vågnede i morges var det sommer.

W. Pater blev forstået som hedonist fordi han var skadet af sin kontakt med indholdets ubærlige skønhed. 

Hun siger: "Lad os se." Han kysser mig som om, jeg var en dukke. Hendes kys er bløde og varme som smør. Hans mund er alt for lille. Han smager af mere og han smager af magt. Han klinede sig til mig. Han kysser mig som om intet er forbudt. Begæret er en følge af loven den symbolske orden. Jeg elsker dig i dag dine øjne er blå du tænker på at kysse mig. 

There are moments I want to save.

They are not so ugly as to be locked away in the abyss of never existed in the first place (this is the best place to hide your secrets). It was only a story.

Indskriver virkeligheden på sin krop.

Da jeg ramte gulvet var jeg allerede væk.

Prøver at krænge kropsligheden ud for at skabe plads til sjælen.

Fylder 25 og er lykkelig. Vin sidder i lyset på plettet sofa og hører "and the river flows beneath your skin."

De spiller jazz, jazz, jazz i et stillestående værelse. "Du kan ikke skjule noget for mig."

"You can never hide from me," he said. Ekko. Ekko. Ekko. Bud I did hide. I was quiet and still. 

Mit var det eneste med lås. 

And you have such nice little hands.

"Men thrashed and bashed in the darkness of abandonment"

Kunstværk af Ryohei Hase

Sym. selv VI

You can change the text behind the face from teeth grinding gore to Vernon Lee for example if you want to put some of your soul online but not all of it.

Fin de siècle transgressioner

In vases of coloured glass, expensive cut flowers were silently screaming as they smellily expired.- Will Self, Dorian.

I modernitetens fascination af det immanente og i fantasien om den lurende undergang, fremkommer et netværk af grænser og transgressioner. Hvis den historiske modernitets reaktion på det usikre møde med det groteske eksistentialistiske i mørket uden Gud, er at bygge nye historier og opsætte regler, er den æstetiske modernitets kunstarter beskæftiget med at pille ved disse. Dekadencen som en strømning der beskæftiger sig med forfaldet, udfordrer æstetiske og moralske normer samtidig med at den, påvirket af dødsbevidstheden, søger at vinde ind på livet.

I sin dobbelte afvisning og sensuelle flirten med forfaldet, antager dekadencen på én gang form af orgastisk stønnen og langtrukkent dødsskrig, som den smyger sig gennem den moderne tids kulturelle overlevelsesforsøg.

Over for moderniteten erklærer den sit transcendente ærinde i jagten på øjeblikkets evige skønhed, men i tråd med dens moderne natur, drives den mod grænsebruddet og fejrer den perverterede seksualitet, forfaldet, den ubegrænsede hedonisme.

Som en repræsentant for kulturens fantasi og samtidig for dens mareridt, samler Dorian to former for transgression, den transcendente sublimering og den groteske abjektion. Han sætter som figur håb og
håbløshed op imod hinanden forenet i én splittet karakter, der er både objekt, billede betragtet, og subjekt, handlende aktør.

Som objektificeret ideal er han hentet fra antikken, klædt i solskin og utopier af kunstner-æsteten der ønsker
sig en ny hellenisme. Som frontfigur for en kulturelt dejekt samfundsgruppe, de dekadente og de homoseksuelle, dem, der søger værdierne på den anden side af normerne, fremstår han som personifikationen af det evige øjeblik, som en evigt ung, evigt smuk bringer af bedre tider.

Forvandlet gennem dekadent dødsild, svedet og i mødet med det groteske mørke, begæret af også den desillusionerede moderne hedonist, får han øje på den lurende undergang og forvandles til handlende
moderne monster der bærer på det abjekte. Desillusionen smitter og i en rejse gennem meningsløshed og
vridende kroppe, overfører Dorian døden til dem, der begærer ham. Som en personificeret dialektik mellem skønhed og forfald, lover han både evighed og død.

Som et symptom på den kultur, der har skabt ham, findes han i myten om det evige, frie liv og den smukke kærlighed, samtidig bærende erkendelsen af, at intet varer evigt og døden venter på os alle. Mens vi venter på døden, kan vi drømme om evigheden.

"I guess this explains my mermaid thing."

via den udemærkede tumblr kate or die! 

Hvad er postmodernisme?

Historisk Emne, Litteraturvidenskab

Emne:
Skelsættende, aldrig før set Komparativ analyse af The Picture of Dorian Gray og Dorian med fokus på det grænseoverskridende potentiale i dekadencens benyttelse af groteske emner: forfald og død og homoerotik. For i den senvictorianske bevidsthed og i 80erne under AIDS-epidemien er bøssen=død. It's all the same, really. Jøden = den homoseksuelle = kvinden = sex = syfilis = SIDA = død. I vesten kan vi godt lide at fantasere om vores egne beskidte tendenser. Det kommer med blasertheden.

Titler:

Kønnets dekadence

- attraktion, abjektion, transgression og transcendens fra modernisme til postmodernisme 

benyt mange lange ord og gå typisk occidentalist-masturbatorisk i det direkte kød på moderniteten

Det smukke monster
- dobbeltheder og paradokser i fortællingen om Dorian Gray
Forfald til poetiske vendinger fordi det lyder godt og overse den faktiske betydning af det skrevne.

Moderne monstrøsitet
- Fin de siècle fantasier.
Man går aldrig galt i byen med franske begreber.

Indholdsfortegnelse:
Problemformulering. PAGEREF _Toc388263040 \h 2 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340030000000

Definitioner/Historiske omstændigheder/baggrund. PAGEREF _Toc388263041 \h 4 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340031000000

Redegørelse. PAGEREF _Toc388263042 \h 4 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340032000000

Redegørelse for anden teori PAGEREF _Toc388263043 \h 4 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340033000000

Analyse begynder PAGEREF _Toc388263044 \h 4 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340034000000

Nyt emne. PAGEREF _Toc388263045 \h 5 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340035000000

Nyt emne. PAGEREF _Toc388263046 \h 5 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340036000000

Ny vinkel PAGEREF _Toc388263047 \h 5 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340037000000

Analyse i nyt lys: Fortolkning. PAGEREF _Toc388263048 \h 5 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340038000000

Underoverskrift PAGEREF _Toc388263049 \h 5 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000340039000000

Konklusion. PAGEREF _Toc388263050 \h 5 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000350030000000

Litteraturliste. PAGEREF _Toc388263051 \h 5 08D0C9EA79F9BACE118C8200AA004BA90B02000000080000000E0000005F0054006F0063003300380038003200360033003000350031000000

Easy peasy.

Egentligt indhold:

Vil læse værket med fokus på det groteske som frigørelsesstrategi og som en fortsættelse af dekadencens tilsvarende funktion i det forrige århundrede, hvor modernisme bliver en gentagelse af æsteticisme, grotesk af dekadence, queer af dandyism.

Hedonisme sættes overfor naivitet og menneskekroppen som definerende grænse for sindet sættes i fokus.

1) sofistikeret transgression 2) sanselighed og tiltrækkelsen af det abjekte 3) Queers, freaks og monstre

Hvorfor? Åh, hvorfor er jeg en dandy fanget i en ung kvindelig akademikerkrop? Jeg vil bare have fløjl, opera og rødvin!  I går var jeg så desperat efter ikke at skrive opgave, at jeg overspringslæste halvdelen af A Man of No Importance , hele Venus in Furs, første bind af Neil Gaimans Sandman serie, en artikel om statens kunststøtte (og den mulige reduktion), et indlæg om satanisme, og nåede at lede efter lykken i Netto hele to gange. Alligevel kunne jeg simpelthen ikke komme igennem mere end to kapitler af Dennis Cooper's Frisk, den faktisk eksamensrelevante homopornografiske snuff roman. Fordi selv morderiske bøsser åbenbart bliver kedelige, når de er på pensum. 

Jeg vil have ferie, så jeg kan komme til at sidde indenfor (ligesom nu) i mørket, med mine solbriller og mine dårlige vaner og få catchet op på mit Deleuze. 

Mørket pakker dig ind i dig selv som vat

Clickity click it

I dag vil jeg gerne dele med dig, det bedste internettet har at byde på.

Dette galleri, der eksemplificerer topmålet af online evolution.

Denne beroligende tumblr.

Denne søvnige kattekilling.

Denne akkumulation af akademisk ekspertise.

Denne kat i en brødskjuler.

Denne praktiske vejrservice, der fortæller dig hvordan det ser ud udenfor i netop dit område, så du aldrig selv behøver at åbne et vindue.

Dette opslagsværk der beskriver alt du nogensinde har følt og troede du var alene med.

Denne video.

Denne komplimenterende gif: