mandag den 30. september 2013

Jeg har influenza, det rimer bare ikke på produktiv

Men jeg er i gang med et storslået indlæg, der stiller skønhed og intelligens op over for hinanden ud fra en analyse af mit eget kapitalistisk fetishistiske forbrug af make up under eksamensperioder. Minus Marx, han kan virkelig passe sig selv. Anyhow, det kan I glæde jer til. Hurra.

I mellemtiden er mit kamera gået i stykker. Så fra nu af kommer alle billeder direkte fra min ikke særligt smarte smart phone. Mit kamera døde i mødet med mere nuttethed, end det kunne klare, og i ægte Blair Witch stil, vil jeg derfor videreføre nuttetheden til jer.

Dårlige billeder af babykatte, 2½ uge gamle:

(klik på billedet for stor version, du ved, du vil)

onsdag den 18. september 2013

To this Day

Smukt spoken word digt af Shane Koyczan som en del af en antimobningskampagne, her givet billeder af en lang række animatorer. Se den lige.


fredag den 6. september 2013

Blurred Lines, blurred genders


Det startede med Robin Thickes video Blurred Lines, i dels en 'rated' version med nogenlunde påklædte kvinder og i en unrated version med en høj grad af nøgenhed:


Med lyrik som "I hate these blurred lines/I know you want it" og "you the hottest bitch in this place" kombineret med tavse nærtnøgne kvinder, der lystigt valser omkring, kan der ikke herske nogen tvivl om, at kvindens rolle i Thicke's video er af objekt.
Der har været en del debat efterfølgende. Nogle stemmer læser sangen som en mere eller mindre implicit retfærdiggørelse af voldtægt - mens andre diskuterer, at den bare er et udtryk for sjov og ballade, og alligevel bare er én kvindeobjektificerende sang/video blandt mange, mange flere i industrien, der ligesom dem, ikke skal tages seriøst.

Så lavede Mod Carousel, 'Seattle's best boylesque troupe' gender-bender parodien, der vendte op og ned og rundt på kønnene:


Denne video kritiserer ikke nødvendigvis objektificeringen, men laver 'rod' i kønsrollerne og viser hermed, at begge køn kan agere objekt såvel som subjekt.

Det nyeste skud på udviklingens stamme er en række jurastuderende fra New Zealand, der også er udkommet med en parodi, der dog ændrer teksten og sætter en kritisk stemme på udtrykket:
http://www.scoop.co.nz/multimedia/tv/entertainment/83456.html
Denne video blev  uploaded på youtube sidste fredag, men blev dog hurtigt fjernet igen - hvorfor den her kun står som link. At den ikke måtte være på youtube, mens Thicke's barbrystede babes lystigt blotte sig i adskillige udgaver synes lidt mistænkeligt.
Videoen er en feministisk parodi, der fremstiller kønnene lige så skarpt opdelt som i originalen, men i total modsætning, og via lyrikken kritiserer Thickes budskaber.

Der er altså lidt forskellige vinkler på sagen. Skal Blurred Lines ses som en festlig sang, der i sin simplicitet udtrykker den festgående mands driftsliv eller skal den tages seriøst som en slags reklame for kvindeundertrykkelse, der promoverer negativ forskelsbehandling og betragter kvinden som et primitivt driftsdrevet animalistisk væsen, der bare lige skal mindes om, hvor hun hører til, og hvis pik, hun skal sutte?

Personligt synes jeg sangen er god, og når noget er vellavet, kan jeg sjældent hidse mig meget op over indhold. Jeg tror, at hvis man vil voldtage nogen, gør man det uanset om Thicke synes det er en god idé eller ej. Jeg synes, det er en rigtig fornuftigt, at holde fast i at der er forskel på fantasi og virkelighed - og jeg mener bestemt også, at populærkulturen kan smitte af på samfundets mere grundlæggende idéer. Men man kan også indføre, at dét at mene, at en musikvideo skulle gøre nogen til voldtægtsforbrydere, svarer til at forbyde teenagere at spille voldelige computerspil eller høre Marilyn Mansonm fordi de så bliver til mordere (og det er fjollet).
Jeg tøver med at kalde Robin Thickes musik for kunst, men den må nok alligevel høre ind under mærkatet i en vis grad. Man skal passe på med at forveksle kunstens emne med kunsten selv. Den kan gøre opmærksom på problematikker i det samfund, den er fremkommet af, men det gør den ikke til en integreret del af det.
Lad os inspirere af videoen til at tænke over om et menneske på én gang kan være objekt og subjekt, men lad os ikke glemme, at den er en leg, en virtuel virkelighed, der kan afspejle, men ikke er identisk med vores egen virkelighed.