søndag den 4. november 2012

Intrigued

Sidder og kigger bøger og make up på Amazon (typisk søndag), da jeg falder over The Ladies of Grace Adieu and Other Stories af Susanna Clarke, forfatterinden bag Jonathan Strange & Mr. Norrell. På Amazon er der jo ofte reviews af produkterne, skrevet af forskellige købere, og således også i dette tilfælde. Uden at vide særligt meget om bogen, kan jeg sige, at jeg på baggrund af følgende sætning, skrevet af en A. Smith, må erklære, at jeg skal have fat i den:

"...It's as if Jane Austen met Harry Potter on a lonely path in a dark wood and beat him with a stick until he lost his mind."

Smukt!

Når det er sagt, er bogen en noveller/eventyr over temaet english folklore sat i biedermeier omgivelser. Den slags er muligvis en aquired taste, men jeg ved bare, at jeg vil være så nede med det, altså. Så nede, mand!

Update d. 20-01-2013: Jeg fik bogen i julegave, og den er virkelig vældig god. Ikke helt så grum, som jeg havde forventet og mere sød, men bortset fra de første par historier, der ikke gjorde så meget for mig, er alle fortællingerne virkeligt lækre og spiselige og fulde af troldfolk, lige som jeg kan lide det.