onsdag den 31. oktober 2012
tirsdag den 30. oktober 2012
Tower of Cake
It's alive!
Faktisk, kan man ikke rigtigt kalde det for 'food art'. Dette er resultatet af køkkenindustrialisering. Arbejdsdeling og masseproduktion i moderne cuisine.
Det skal endda bruges til, som chokoladeindsmurte Tiller Girls*, at bestikke masserne. Lige nu arbejder jeg på en vandsparekampagne for Københavns Energi, og jeg er meget stolt over at kunne sige, at jeg, egenhændigt, har overtalt noget så officielt og alvorligt som Københavns Energi!! til at sponsorere et sandt kageorgie, der skal udøses, som guldregn, over mine medkollegianere i et forsøg på at bestikke dem til at spare på vandet. It all makes sense.
*Kage, ikke viden, er nøglen til magt.
Det skal endda bruges til, som chokoladeindsmurte Tiller Girls*, at bestikke masserne. Lige nu arbejder jeg på en vandsparekampagne for Københavns Energi, og jeg er meget stolt over at kunne sige, at jeg, egenhændigt, har overtalt noget så officielt og alvorligt som Københavns Energi!! til at sponsorere et sandt kageorgie, der skal udøses, som guldregn, over mine medkollegianere i et forsøg på at bestikke dem til at spare på vandet. It all makes sense.
*Kage, ikke viden, er nøglen til magt.
fredag den 26. oktober 2012
tirsdag den 23. oktober 2012
Om samfundets tendens til at dømme læderkorsetter alt for hårdt
Da jeg var 19 brugte jeg 2000 kr (500 kr nedsat! Nærmest en foræring til den pris!) på et custom made overbust læderkorset.
Det er ordentligt kram, med foring, rigtige stålstivere, der er way stærkere, end mit fedt og/eller stray hoftebensknogler kan modstå, og når først det er snørret stramt, er der no way noget får lov til at bule ud nogen steder.
Desuden er det ladet med symbolik og historie, som jeg mener, enhver god accessory skal være.
Jeg har brugt det 2 gange.
Dette er jo tragisk, dels da det er så fantastisk, og dels fordi 2000 kr er virkelig mange penge i dag.* Men da jeg var 19, boede jeg stadig hjemme (i et par måneder efter min fødselsdag, så flygtede jeg til Frankrig), og havde ikke noget egentligt begreb om, hvad mad koster. Dengang levede jeg af kartofler og pasta, og stivelse koster jo sådan ca. 0 kr, hvorfor det aldrig rigtigt faldt mig ind, at jeg ville sidde som 23-årig og have udviklet en smag for delikatesser som friskt grønt og tun på dåse. 2000 kr er to måneders mad!
Men så er det jo, at man faktisk ikke rigtigt føler sult og ej heller kan spise særligt meget, når ens mave er mast tæt op af ens ryggrad af et stålbur i forklædning som mode - og så er det jo en win/win situation.
Om alt er, det er tragisk, at jeg kun har båret denne skønhed 2 gange. Noget andet, der er tragisk er, at jeg ikke helt har de samme kurver, som da jeg var 19..Eller jo, men de er blevet noget mere.. volumniøse. Altså er der lidt mere at holde på. Og da jeg skal have korsettet på til London Retur, der varer i flere dage, nytter det ikke noget, at jeg konstant er ved at dratte om, fordi jeg er uvant til følelsen af at mine ribben forsøger at flette fingre. Jeg er derfor nødt til at øve mig og bruge korsettet noget mere, også fordi, det er synd for det, hvis jeg ikke gør. Sagen er bare den, at det, overraskende nok, ikke sådan bare er socialt acceptabelt at dukke op til hvad som helst i læderkorset (det så jeg aldrig komme, da jeg var 19), folk synes af en eller anden grund, at det er overdrevet kinky at være iklædt sådan en lille sag, på en almindelig dag.
Situationer, hvor læderkorsetter ikke bydes velkomne
Studenterfester
Barnedåbe
.. i det hele taget enhver form for familie-sammenkomst. Sjovt nok, tror jeg heller ikke, det går til en begravelse, selvom det er sort. Folk er nærtagende.
Situationer, hvor læderkorsetter måske i lidt højere grad kan forsvares
Ferniseringer
Eksperimentale teaterforestillinger
Fetich fester (men det er med fetich fester, som med bryllupper - jeg bliver aldrig inviteret, måske fordi bruden er nervøs for, at jeg vil tage opmærkesomheden fra hende med mit læderkorset, så ingen lægger mærke til hendes flotte gag ball*)
Halloween (alt er tilladt på Halloween, men jeg kan ikke komme, da jeg skal til Oktoberfest samtidig, men nok klæder mig ud som en død Heidi, for ligesom at kompensere)
Situationer, hvor læderkorsetter altid betyder, at du er desperat efter sex, og vil knalde den første mand, der ser dig
Alle andre, tilsyneladende.
Nogen, der vil være med til at starte en international, revolutionær modbølge, hvor vi alle tager vores læderkorsetter på i skole, på arbejde, på posthuset og på vandretur, for at demonstrere, at vi har ret til at bære dem!? Vi kan også sige, vi støtter brysterne, ligesom Kohberg, det klarer korsetter nemlig også ret eminent.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
*På den anden side set er det faktisk mindre end et års licens. Og da licens jo er penge lige ud af vinduet, hvis man ikke bruger DR, altså, (læg mærke til hvordan jeg er på internettet, men ikke benytter mig af DR's hjemmeside), er det jo faktisk bare penge, jeg lige så godt kunne have givet DR, men som jeg i stedet brugte på et awesome LÆDERKORSET.
Til DR:
Ovenstående er selvfølgelig bare en joke. Det er klart, jeg betaler licens. Hele tiden. No worries. I behøver ikke sende mig flere breve. Ha.
** Kære læsere, jeg håber I sætter pris på, at jeg lige har brugt tid på at google S/M-redskaber for jeres skyld. Det er kærlighed, I tell you.
 |
| Mit vidunderlige, fantastiske korset, lavet af den dygtige Metamorph, der har langt højere priser nu, hvilket ingen kan bebrejde hende. |
Desuden er det ladet med symbolik og historie, som jeg mener, enhver god accessory skal være.
Jeg har brugt det 2 gange.
Dette er jo tragisk, dels da det er så fantastisk, og dels fordi 2000 kr er virkelig mange penge i dag.* Men da jeg var 19, boede jeg stadig hjemme (i et par måneder efter min fødselsdag, så flygtede jeg til Frankrig), og havde ikke noget egentligt begreb om, hvad mad koster. Dengang levede jeg af kartofler og pasta, og stivelse koster jo sådan ca. 0 kr, hvorfor det aldrig rigtigt faldt mig ind, at jeg ville sidde som 23-årig og have udviklet en smag for delikatesser som friskt grønt og tun på dåse. 2000 kr er to måneders mad!
Men så er det jo, at man faktisk ikke rigtigt føler sult og ej heller kan spise særligt meget, når ens mave er mast tæt op af ens ryggrad af et stålbur i forklædning som mode - og så er det jo en win/win situation.
Om alt er, det er tragisk, at jeg kun har båret denne skønhed 2 gange. Noget andet, der er tragisk er, at jeg ikke helt har de samme kurver, som da jeg var 19..Eller jo, men de er blevet noget mere.. volumniøse. Altså er der lidt mere at holde på. Og da jeg skal have korsettet på til London Retur, der varer i flere dage, nytter det ikke noget, at jeg konstant er ved at dratte om, fordi jeg er uvant til følelsen af at mine ribben forsøger at flette fingre. Jeg er derfor nødt til at øve mig og bruge korsettet noget mere, også fordi, det er synd for det, hvis jeg ikke gør. Sagen er bare den, at det, overraskende nok, ikke sådan bare er socialt acceptabelt at dukke op til hvad som helst i læderkorset (det så jeg aldrig komme, da jeg var 19), folk synes af en eller anden grund, at det er overdrevet kinky at være iklædt sådan en lille sag, på en almindelig dag.
Situationer, hvor læderkorsetter ikke bydes velkomne
Studenterfester
Barnedåbe
.. i det hele taget enhver form for familie-sammenkomst. Sjovt nok, tror jeg heller ikke, det går til en begravelse, selvom det er sort. Folk er nærtagende.
Situationer, hvor læderkorsetter måske i lidt højere grad kan forsvares
Ferniseringer
Eksperimentale teaterforestillinger
Fetich fester (men det er med fetich fester, som med bryllupper - jeg bliver aldrig inviteret, måske fordi bruden er nervøs for, at jeg vil tage opmærkesomheden fra hende med mit læderkorset, så ingen lægger mærke til hendes flotte gag ball*)
Halloween (alt er tilladt på Halloween, men jeg kan ikke komme, da jeg skal til Oktoberfest samtidig, men nok klæder mig ud som en død Heidi, for ligesom at kompensere)
Situationer, hvor læderkorsetter altid betyder, at du er desperat efter sex, og vil knalde den første mand, der ser dig
Alle andre, tilsyneladende.
Nogen, der vil være med til at starte en international, revolutionær modbølge, hvor vi alle tager vores læderkorsetter på i skole, på arbejde, på posthuset og på vandretur, for at demonstrere, at vi har ret til at bære dem!? Vi kan også sige, vi støtter brysterne, ligesom Kohberg, det klarer korsetter nemlig også ret eminent.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
*På den anden side set er det faktisk mindre end et års licens. Og da licens jo er penge lige ud af vinduet, hvis man ikke bruger DR, altså, (læg mærke til hvordan jeg er på internettet, men ikke benytter mig af DR's hjemmeside), er det jo faktisk bare penge, jeg lige så godt kunne have givet DR, men som jeg i stedet brugte på et awesome LÆDERKORSET.
Til DR:
Ovenstående er selvfølgelig bare en joke. Det er klart, jeg betaler licens. Hele tiden. No worries. I behøver ikke sende mig flere breve. Ha.
** Kære læsere, jeg håber I sætter pris på, at jeg lige har brugt tid på at google S/M-redskaber for jeres skyld. Det er kærlighed, I tell you.
søndag den 21. oktober 2012
Mit hår lider af socialfobi, lad os alle støtte det
Det sker ikke sjældent, at jeg står foran spejlet og må tænke: Damn, hvor kom du fra, hottie?
Der sker altid som en direkte reaktion på store, lækre, rodede slangekrøller, der sidder perfekt.
Det sker altid sent om aftenen, i hjørnet af de 12 km2, når jeg er inderligt alene.
Jeg er nu kommet frem til, at mit hår simpelthen arbejder imod mig. Det er ikke en tilfældighed, at det på normale hverdagsmorgener kun med store mængder af krøllecreme, glans-spray og mousse kan gå fra skrækindjagende, grå høstak til nogenlunde acceptabel variant af 'tilfældigt sexet, lige stået op' hår.
Jeg tror, det må handle om angst. Ja, jeg siger det:
Jeg hedder Freja, og mit hår lider af socialfobi.
Når du ser mig på KUA (hvor jeg jo er hele 4 timer om ugen), i en af Nørrebros mange, nu altid åbne, Netto'er eller afslappet slentrende på Bredgade, hvor jeg kigger på kunst op til flere gange om ugen, for at udvide mine horisonter (Amager, halshug*), må du altså ikke dømme mit stakkels hår for hårdt - det er nemlig dét, det regner med.
Faktisk kan mit hår sagtens se fantastisk ud helt uden excessiv udnyttelse af L'Oreal, det tror bare ikke rigtigt selv på det, og tør derfor kun rigtigt gøre det, når det er sikkert på, at ingen vil opdage det.
Fra nu af, vil jeg gøre mit bedste for virkelig at være der for mit hår. Jeg vil tro på det, pleje det, og, hvis bølgerne går højt, tage det til frisøren. Vi skal nok komme igennem det, sammen.
* en lækker, lille sproglig vending, der kommer af, at man plejede at henrette folk på Amager Fælled.
Der sker altid som en direkte reaktion på store, lækre, rodede slangekrøller, der sidder perfekt.
Det sker altid sent om aftenen, i hjørnet af de 12 km2, når jeg er inderligt alene.
Jeg er nu kommet frem til, at mit hår simpelthen arbejder imod mig. Det er ikke en tilfældighed, at det på normale hverdagsmorgener kun med store mængder af krøllecreme, glans-spray og mousse kan gå fra skrækindjagende, grå høstak til nogenlunde acceptabel variant af 'tilfældigt sexet, lige stået op' hår.
Jeg tror, det må handle om angst. Ja, jeg siger det:
Jeg hedder Freja, og mit hår lider af socialfobi.
Når du ser mig på KUA (hvor jeg jo er hele 4 timer om ugen), i en af Nørrebros mange, nu altid åbne, Netto'er eller afslappet slentrende på Bredgade, hvor jeg kigger på kunst op til flere gange om ugen, for at udvide mine horisonter (Amager, halshug*), må du altså ikke dømme mit stakkels hår for hårdt - det er nemlig dét, det regner med.
Faktisk kan mit hår sagtens se fantastisk ud helt uden excessiv udnyttelse af L'Oreal, det tror bare ikke rigtigt selv på det, og tør derfor kun rigtigt gøre det, når det er sikkert på, at ingen vil opdage det.
Fra nu af, vil jeg gøre mit bedste for virkelig at være der for mit hår. Jeg vil tro på det, pleje det, og, hvis bølgerne går højt, tage det til frisøren. Vi skal nok komme igennem det, sammen.
torsdag den 18. oktober 2012
søndag den 14. oktober 2012
lørdag den 13. oktober 2012
fredag den 12. oktober 2012
Quiet: The power of introverts in a world that can't stop talking
Der er tilsyneladende ingen ende på alle de bøger, jeg godt gad læse lige for tiden.Dette eksemplar er skrevet af den amerikanske advokat Susan Cain og er et mix af research og reflektion. Den handler om det indadvendte menneskes kamp for social og erhvervsmæssig overlevelse i en verden, hvor alt efterhånden handler om at kunne sælge sig selv.
Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget fakta, der rent faktisk er i den, og mistænker den for, hovedsageligt at have værdi som inspiration, - men det er der jo heller ikke noget galt i. Jeg ved da, at jeg ofte har været frustreret over det evige krav i jobannoncerne om at man skal være konkurrenceminded, trives under pres og udadvendt grænsende til det maniske. Jeg har altid forsøgt at vægte høflighed og en empatisk fornemmelse for ens medmennesker højere, end at blive hørt, og bortset fra telemarketingfirmaer, hvor jungleloven hersker, og kun den mest pushy overlever, tror jeg de fleste brancher ville klare sig lige så godt med medarbejdere, med nogle lidt andre værdier.
Samtidig virker det også bare lidt for godt til at være sandt. Men det er muligt, jeg bare siger det, fordi jeg er blevet 'conditioned' til det.
Det er i hvert fald interessant, at bogen er blevet skrevet, og ligeledes at den er blevet en bestseller. Det må sige noget om, hvor mange den tiltaler, og hvor præcist den karakteriserer vores tid.
Hvis man ikke gider skaffe og læse bogen, kan man også bare starte med at høre Cains foredrag for TED, det er ret fint.
torsdag den 11. oktober 2012
Glæder mig til at læse:
Let's Pretend This Never Happened af Jenny Lawson, der på sin fantastisk skæve, sjove, og let deprimerende, blog The Bloggess selv har dette at sige om værket:
"I wrote a book and it only took me 11 years. (Shut up, Stephen King.)
You should probably go buy it right now, because it’s filled with awesomeness. And cocaine. But only if you hollow it out and fill it with your own cocaine. I’m not buying you cocaine. Because I love you.
And that’s why you should buy my book. Because I’m saving you from yourself. And from cocaine.
YOU’RE WELCOME."
"I wrote a book and it only took me 11 years. (Shut up, Stephen King.)
You should probably go buy it right now, because it’s filled with awesomeness. And cocaine. But only if you hollow it out and fill it with your own cocaine. I’m not buying you cocaine. Because I love you.
And that’s why you should buy my book. Because I’m saving you from yourself. And from cocaine.
YOU’RE WELCOME."
Neil Gaiman (som vi alle elsker eller bør elske) anmelder den således:
“The Bloggess writes stuff that actually is laugh-out-loud, but you know that really you shouldn’t be laughing and probably you’ll go to hell for laughing, so maybe you shouldn’t read it. That would be safer and wiser.”
Køb den på Amazon, køb den nu.
“The Bloggess writes stuff that actually is laugh-out-loud, but you know that really you shouldn’t be laughing and probably you’ll go to hell for laughing, so maybe you shouldn’t read it. That would be safer and wiser.”
Køb den på Amazon, køb den nu.
onsdag den 10. oktober 2012
Mere glitter, flere former
Før eller siden skal jeg nok holde op med at lave stilindlæg om Miss Selfridge. I swear. Om like 5 minutter bliver min stil casual cool, luksus hippie a la kua-brun cashmere cardigan der kun må håndvaskes i Irmas tusindfryd finvask og 20 forskellige slags stumpebukser fundet på costume.dk. Any time now.
Indtil da, vil jeg sukke efter denne her shiny, magiske sag, der giver mig havfrueasociationer og får mig lyst til at lægge vild påfugle makeup og messe kærlighedsbesværgelser i svagt, glitrende måneskær.
Det er altså ikke alle kjoler, der kan det.
Jeg vil også sige, at den er en værdig kandidat til titlen af nytårskjole (nu hvor den lækre guldsag er ganske forsvundet, og dét længe før den kunne blive sat ned).
Jeg gad dog vide, hvor kort den rent faktisk er. Min nytårskjole fra sidste år viste sig at være groteskt kort. Var nødt til at tage en nederdel indenunder, for at være sikker på, at kunne bevare værdigheden i eventuelle dansen-på-borde situationer. Nogenlunde samme problemer oplever jeg i disse dage med en foxy rød sag fra HM (umulig at opstøve på hjemmesiden), der udfordrer mig ved konstant at kravle op - når jeg cykler om morgenen, er jeg sikker på, alle de andre cyklister tror, jeg har glemt, at tage bukser på.
Jeg ved ikke, om det er min numse, der er for stor,*
mig, der køber for små kjoler** eller kjoleproducenterne, der ikke har forstået at en størrelse 34 og en 38*** skal bruge lidt forskellige længder, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er på tide, at kjolerne bliver længere, uden at man af den grund skal give køb på den trygge fornemmelse, næsten som et langvarigt kram om hofterne, en meget stram kjole kan give.****
* slet ikke en umulighed
** også ganske plaucibelt, det er som om, en kurvedjævel overtager mig, når jeg står i prøverummet, og ubønhørligt visker i mit øre: De Skal Se Det HELE
*** Who am I kidding, jeg har totalt skruet min røv ned i en 36 udgave af den røde stofferrari
**** Formodentlig en følelse, der kun er rar, når den afstedkommes af en lidt for dyr kjole. Jeg henviser altså ikke her, til den fornemmelse af surrende panik, der strømmer gennem en, når man på 5 minut ikke kan vriste sig fri af en fremmed, lidt for fuld, lidt for lugtende, beundrers faste greb. Ikke, at det nogensinde er sket for mig. Det er det selvfølgelig ikke. Jeg krammer ikke med fremmede fulde mænd.
 |
| Disc Embellished Bodycon Dress Price: £89.00 Missselfridge.com |
Indtil da, vil jeg sukke efter denne her shiny, magiske sag, der giver mig havfrueasociationer og får mig lyst til at lægge vild påfugle makeup og messe kærlighedsbesværgelser i svagt, glitrende måneskær.
Det er altså ikke alle kjoler, der kan det.
Jeg vil også sige, at den er en værdig kandidat til titlen af nytårskjole (nu hvor den lækre guldsag er ganske forsvundet, og dét længe før den kunne blive sat ned).
Jeg gad dog vide, hvor kort den rent faktisk er. Min nytårskjole fra sidste år viste sig at være groteskt kort. Var nødt til at tage en nederdel indenunder, for at være sikker på, at kunne bevare værdigheden i eventuelle dansen-på-borde situationer. Nogenlunde samme problemer oplever jeg i disse dage med en foxy rød sag fra HM (umulig at opstøve på hjemmesiden), der udfordrer mig ved konstant at kravle op - når jeg cykler om morgenen, er jeg sikker på, alle de andre cyklister tror, jeg har glemt, at tage bukser på.
Jeg ved ikke, om det er min numse, der er for stor,*
mig, der køber for små kjoler** eller kjoleproducenterne, der ikke har forstået at en størrelse 34 og en 38*** skal bruge lidt forskellige længder, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er på tide, at kjolerne bliver længere, uden at man af den grund skal give køb på den trygge fornemmelse, næsten som et langvarigt kram om hofterne, en meget stram kjole kan give.****
* slet ikke en umulighed
** også ganske plaucibelt, det er som om, en kurvedjævel overtager mig, når jeg står i prøverummet, og ubønhørligt visker i mit øre: De Skal Se Det HELE
*** Who am I kidding, jeg har totalt skruet min røv ned i en 36 udgave af den røde stofferrari
**** Formodentlig en følelse, der kun er rar, når den afstedkommes af en lidt for dyr kjole. Jeg henviser altså ikke her, til den fornemmelse af surrende panik, der strømmer gennem en, når man på 5 minut ikke kan vriste sig fri af en fremmed, lidt for fuld, lidt for lugtende, beundrers faste greb. Ikke, at det nogensinde er sket for mig. Det er det selvfølgelig ikke. Jeg krammer ikke med fremmede fulde mænd.
tirsdag den 9. oktober 2012
Meget vigtige killinge kramme teknikker!
Jeg er faldet over et dokument, der i et snuptag samler alt, hvad der er godt ved internettet i én liste.
En fortegnelse over banebrydende teknikker i 'at få det bedre'. En samling af 25 slags killingekram.
I dag kunne jeg virkelig godt bruge sådan et, som det her:
En fortegnelse over banebrydende teknikker i 'at få det bedre'. En samling af 25 slags killingekram.
I dag kunne jeg virkelig godt bruge sådan et, som det her:
Pretty plz?
mandag den 8. oktober 2012
onsdag den 3. oktober 2012
Etymologisk udflugt med det 'urbane'
'Urban' er faktisk slet ikke noget nyt buzzword. I følge Ordbog over det danske sprog, der er en historisk orbog som behandler dansk sprog fra 1700-1950, kommer ordet 'urban' af det latinske 'urbanus', afledt af 'urbs', der betød 'by'. På dansk blev udtrykket først brugt i betydningen 'dannet'/'kultiveret' afledt af datidens overbevisning om at dannelse hørte byen til, og at bymennesket var finere end den almene bonde (det er et sjovt lille twist, at 'kultiveret' kommer af det latinske 'cultus', der oprindeligt blev brugt om dyrkningen af jorden).
Denne betydning af ordet holdt ved indtil for relativt nylig. I Den danske ordbog, der beskæftiger sig med moderne dansk sprog, kan man f.eks. læse, at der i Arne Lunds Arbejdsliv. Arbejdere i går, i dag, i morgen, Gyldendal, 1988, står: "Selve forhandlingerne foregår i en urban tone. Skænderier hører til sjældenhederne." Denne ordbog lister dog også den nye danske brug af 'urban', nemlig i betydningen 'bymæssig', som jeg vil vove at påstå både i daglig tale og faglig brug nu fuldstændig har overskygget den gamle danske betydning af ordet. Dog står det stadig i ordbogen, og det er således ganske forsvarligt at give ordets gamle betydning en personlig verbal renæssance.
'Urban' har således altid betydet 'noget, der har med byen at gøre', men hvor man i 1800-tallet så en direkte lighed mellem by og dannelse, har man i dagens senmoderne, urbane samfund, hvor bylivet er langt mere normalt og af en højere standard for flere, lagt dannelsesidealet på hylden, og fokuserer nu i stedet mere på den tekniske side af byen: dens fysiske udbredelse og manifestationer.
På den måde siger ordet altså faktisk en del om samfundet og den historiske udvikling af nogle generelle 'attitudes' til verden.
En anden interessant vinkel man kunne lægge på 'urban' er den igangværende sprogudvikling. Hvad sker der f.eks. med ordet, når det bruges af et firma som Urban Outfitters? Hvilke idealer bliver der solgt med deres tøj, og hvordan er forbindelsen mellem disse og mærkets navn?
Er URBAN OUTFITTERS måske den moderne urbane (hvad det så end betyder i dag) jungles fristed, hvor de vilde hipsters kan finde et emotionelt helle gennem erhvervelsen af 'autentiske' objekter med tilpas kitschy, retro, vintage 'feel'?
Denne betydning af ordet holdt ved indtil for relativt nylig. I Den danske ordbog, der beskæftiger sig med moderne dansk sprog, kan man f.eks. læse, at der i Arne Lunds Arbejdsliv. Arbejdere i går, i dag, i morgen, Gyldendal, 1988, står: "Selve forhandlingerne foregår i en urban tone. Skænderier hører til sjældenhederne." Denne ordbog lister dog også den nye danske brug af 'urban', nemlig i betydningen 'bymæssig', som jeg vil vove at påstå både i daglig tale og faglig brug nu fuldstændig har overskygget den gamle danske betydning af ordet. Dog står det stadig i ordbogen, og det er således ganske forsvarligt at give ordets gamle betydning en personlig verbal renæssance.
'Urban' har således altid betydet 'noget, der har med byen at gøre', men hvor man i 1800-tallet så en direkte lighed mellem by og dannelse, har man i dagens senmoderne, urbane samfund, hvor bylivet er langt mere normalt og af en højere standard for flere, lagt dannelsesidealet på hylden, og fokuserer nu i stedet mere på den tekniske side af byen: dens fysiske udbredelse og manifestationer.
På den måde siger ordet altså faktisk en del om samfundet og den historiske udvikling af nogle generelle 'attitudes' til verden.
En anden interessant vinkel man kunne lægge på 'urban' er den igangværende sprogudvikling. Hvad sker der f.eks. med ordet, når det bruges af et firma som Urban Outfitters? Hvilke idealer bliver der solgt med deres tøj, og hvordan er forbindelsen mellem disse og mærkets navn?
Er URBAN OUTFITTERS måske den moderne urbane (hvad det så end betyder i dag) jungles fristed, hvor de vilde hipsters kan finde et emotionelt helle gennem erhvervelsen af 'autentiske' objekter med tilpas kitschy, retro, vintage 'feel'?
Et forsøg på at genfinde den uforfalskede natur i en cement- og chinaboxkultur?
Og hvad vil det sige, at være dannet i dag?
Og hvad vil det sige, at være dannet i dag?
Abonner på:
Opslag (Atom)