Wow. Jeg er så meget for luksus til festivallivet. Netop hjemvendt og lige så brugt som en tester fra Matas.
Jeg må mod min vilje konstatere, at en varieret farveskala (fra rester af den forgangne og optimale creme-til-fersken-farvede til en dyb orangebrun) har overtaget mit sørgelige og mørbankede legeme. Jeg ligner løgn.
Men i stedet for at fokusere på det negative, synes jeg, vi i stedet skal vende blikket mod det positive.
Som for eksempel varme bade. Varme bade er en gode, alt for mange mennesker tager som en selvfølge - som noget, man bare uden videre kan svælge i, når det passer en. Sådan er det ikke. Varme bade er en luksuriøs, fantastisk, ikke gudgiven, men rent faktisk guddommelig ting (entitet), der bør tilbedes inderligt med ofringer af sæbe og salte tårer.
Koldt vand fra hanen. Det varme bads kåde lillebroder, der altid er frisk. Mange foretrækker mere eksotiske tilbud, men det er med postevand, som med dyner, man indser først, hvad man havde, når det er væk.
Til sidst, vil jeg gerne lige slå et slag for ro. Altså kombinationen af stilhed og at-blive-ladt-alene. Ro er omtrent lige så godt og forfriskende for ånd og legeme som en god nats søvn eller et solidt morgenmåltid. Ikke at kimse ad!
Når alt dette er sagt, er der selvfølgelig også mange fantastiske oplevelser at hente på sådan en festival. Jeg tror bare, de kommer til at stå stærkere, når jeg lige har fået rent tøj på.