Paniksyning: bæltetaske

For godt 48 timer siden gik det op for mig, at jeg ikke var i besiddelse af en bæltetaske - et absolut nødvendigt mega must for lommeløs festivalgænger.
Jeg har derfor, sammen med Bernina, været travlt beskæftiget med at lave en.

Jeg synes, det er endt meget godt, omend jeg muligvis skulle have genovervejet den vrede ugle en ekstra gang.

frøken på festival (lige om lidt)

Sommerregnen drysser ned hvert andet minut og netto har tilbud på fantastisk smarte festival pakkeløsninger bestående af klapstol med kopholder og minitelt kombination (men Asti Spunante er stadig ikke blevet sat ned efter nytår), alle skal på Roskilde eller har lige været til Northside eller er blevet for voksne til den slags og forhandler løn og har travlt med at avle.
Det er i denne skønne tid, at livets virkelige dilemmaer slår rod i de 14 m2, Nørrebro, og frøkenen indser hvor lidt hun i virkeligheden har opnået i løbet af sine 23 (!) år sådan rent fysisk.
Det er et par år siden vi sidst har beset den nordiske ungdom på så nært og beskidt hold som Roskilde festival, og vi vil gerne gøre et godt indtryk. Vi har derfor været ude og invistere i alskens gode sager, der gerne skulle hjælpe til med at holde os præsentable ude i det vilde. Blandt andet et par meget små denim shorts.
(det er for øvrigt interessant, hvordan beklædning ændrer navn. Der er jo ingen der vil gå med gamacher mere, det var sådan noget man gjorde i 5. klasse. Nu går man med leggings. På samme vis kunne jeg i Gina Tricot konstatere at man nu kan få biker shorts i stedet for fordums ingenlunde længere sexede cykelshorts. Bikershorts er seje og rå. Men stadig lavet af jersey)
Anyhow. Meget små shorts. Der så fantastiske ud bagfra (hvem vidste min bagdel kunne være så bootylicious?). Imidlertid opstod der et problem, når frøkenen satte sig ned. Vi kan refere til det som shorts-vs-lår-situationen. Kritisk. Fedt ud over det hele. Længe siden et par 27'' bukser har kunnet få mig til at skamme mig over mit flødeindtag.
I flere dage er situationen blevet vendt og drejet. Kæresten har været med på råd. Forskellige looks er blevet afprøvet. Men uanset hvad blev resultatet at frøkenen ikke ville kunne sætte sig ned og stadig opretholde en illusion om at bestå af andet end lår.

I dag har jeg så byttet de fantastiske shorts. Det er en trist, trist dag. Jeg tror aldrig, min numse bliver så smuk igen.

Bærsnaps

Update, 24-07-2012
Det viste sig at snapseforsøget blev ganske fantastisk, og der følger derfor en opskrift.

½ liter hvid rom (så teknisk set måske ikke ligefrem snaps, men stadig godt)
1 pose frosne hindbær
1 pakke friske blåbær
så meget hvidt sukker som du tør
1 økologisk lime

Det hele blev gjort på slump, men frygt ikke - man kan ikke få for mange bær og sukker bliver det også svært at overdrive.
Hindbærrene fik lige et opkog i så lidt vand som muligt og blev hældt på glas sammen med rom, sukker og limebåde. Blåbærrene tilsatte jeg først efter en uge, da jeg syntes, det smagte for stærkt, men man kan vel også sagtens smide dem i med det samme.
Det hele stod kun 3 uger (alkohollen holder bærrene friske, bare sørg for de er dækkede til. 'Læg det i sprit, så holder det længere'). Så filtrerede jeg det. Jeg erfarede at kaffefiltre ikke rigtigt kan klare mosten, men et stykke lærred er helt perfekt. Jeg lod et par blåbær ligge i flasken til pynt - jeg kan ikke anbefale at spise dem.

Drikken har fået navnet Morgendram eller Kvistlig Lindesnaps, fordi manden, der drak, allerede var for fuld til at sige det ordentligt - drammen smager nemlig af saft, og det søde fra hindbærrene og det mere aromatiske fra blåbærene skaber tilsammen en behagelig balance.

Et kup for den shoppingtrængende MILF

Som vi ved fra The Bro code er leopard print et must for enhver ældre kvinde, der ønsker på subtil vis at signalere, at hun er med på lidt af hvert.*
Således er det et held, at der lige nu er udsalg hos Miss Selfridge, hvor disse to skønheder kan erhverves for en billig penge:

Link til kjole nummer 1       Link til kjole nummer 2

At de oven i købet er friskt pink, kan bestemt ikke skade.

*Article 89: "The mom of a Bro is always off-limits but the step-mom of a Bro is fair game if she initiates it and/or is wearing at least one article of leopard print clothing."

Gennem champagneskær

Jeg finder, at sund beruselse og eksamenslæsning ikke er et binært par, men akkompagnerer hinanden fint.

Hvad der til gengæld kan klassificeres som modsætninger:

læseferie >< sommerferie

skal læse Foucault >< lyst til at læse Foucault

overspringshandlinger >< tryg uvidenhed om ansigtsædende badesaltsnarkomaner, mv.

har penge til netshopping >< antallet af ting jeg er nødt til at eje

tid til at være kreativ >< geniale idéer

chokoladetrang >< chokoladebeholdning

slankekur >< gratis kage i køkkenet (og flaske med asti)

Eksamensland

Det er tæt på. En svag summen buzzer et sted dybt inde i min hjerne, en lille glødepære presses til det yderste, popper måske snart.

Den frankofile forelæser fortalte os med advarsel i stemmen: "Man kan også være for genial. Jeg havde engang en studerende, der skrev fuldstændig som Adorno. Han forsvandt."


Her er hvad der skete med Adorno: solstik af en art. Slængende sig friskt på stribet strandstol hele sit bitre æuvre til trods (ingen ved, hvad der skete med den studerende, han blev sikkert taget af tyskerne).

Foucault er steget mig til hjernen, og jeg synes det er usædvanligt usympatisk at skulle læse om eksamination som kontrol, overvågning og normalisering netop nu. Jeg vil tilbage til Paris og spise mille feuilles kager med langskaftet teske.
Jeg kunne også godt bruge en asti. Brut.

Croquis

Gratis kage feder ikke

Det er klart, at når man har levet på flødevarianter hele vinteren (flødeost, flødekartofler, flødechokolade, flødeis og flødesovs, m.v.) kan det, som solen begynder at titte frem, komme på tale med en kostomlægning. Ikke mere af alt det, der varmer fedtdepoterne så rart igennem, nu står den på kyllingekød og dampede grøntsager til dommedag.

Men livet er ikke nemt, og man må give plads for undtagelser.

Undtaget er naturligvis eksamensperiodens pres, der 'contrary to popular belief' faktisk kan føre til en tragisk død (implosion), hvis ikke kroppens lykkereserver holdes velfyldte ved hjælp af rigelige mængder  chokolade.

Alt, hvad man bliver budt, må man selvfølgelig tage imod. Det ville være synd, at virke uhøflig eller værre endnu, kræsen. Dette gælder også, når man selv har indbudt.

Når solen skinner, hvilket den jo gør alt for sjældent på disse breddegrader, bliver man nødt til at byde den velkommen og spise i hvert fald én is til dens ære (helst en inden for hver af de velkendte iskategorier: italiensk, gammeldavs, Magnum-variant, sodavand og isbåd (en is der er så awesome, at den fortjener sin egen kategori))

Det er klart, at har man indtaget nogen form for stimulanter (som f.eks. alkohol, kaffe eller chokolade) kan man ikke holdes ansvarlig for sine kulinariske handlinger.

Sidst, men ikke mindst ophæver enhver form for hjertesorg alle forbud, og man gør ikke bare sig selv, men også sin ganske omgangskreds en tjeneste ved at bestræbe sig på at holde den søde tand beskæftiget.