fredag den 24. februar 2012

Et Folkesagn af August Bournonville

Jeg har været en tur i Operaen og se ballet. 


Man måtte ikke tage billeder under forestillingen, så her er nogle fra Det Kongelige Teaters hjemmeside, af fotografen Per Morten Abrahamsen:



onsdag den 15. februar 2012

Kager, der smager

Jeg startede i går som praktikant på Thorvaldsens Museum. Jeg skal hjælpe lidt til i den digitale afdeling de næste par uger. Det er et arrangement, jeg selv tog initiativ til efter jeg havde været derinde som ungt, kreativt menneske, og opdagede hvor hyggeligt der er. Jeg tog altså herefter alle metoder i brug for at overbevise dem om, at de skulle lade mig komme igen og gøre nytte - blandt andet lokkede jeg med kage.

I går oprandt så dagen, og da jeg er en kvinde af mit ord, var der gjort noget ud af det søde:

Chokolade-cheesecake m. karamelliserede appelsiner
(mener opskriften er fra Suveræne Succeser af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Jeg har lavet en lille smule om på den)

Bund
200 g digestive kiks
100 g smør
1 tsk stødt kanel

Fyld
½ dl + 2 dl piskefløde
100 g god chokolade m. højt kakaoindhold
200 g flødeost naturel
4 blade husblas
saft og skal af 1 usprøjtet appelsin

Karamelliserede appelsiner
2 dl vand
200 g sukker
1 usprøjtede appelsine

Kiksene puttes i en plastikpose og knuses med fingrene. Det behøver ikke være vildt fint, men der skal helst ikke være nogen store klumper tilbage. Blandes i en skål med smeltet smør og kanel. Fordel massen i bunden af en smurt springform (jo mindre den er, jo højere bliver kagen), og stil formen i køleskabet.
Varm ½ dl fløde og smelt den hakkede chokolade heri under omrøring og ved lav varme. Rør flødeosten ud i den smeltede chokolade til det er en fin, ensartet creme.
Læg husblassen i koldt vand i 5 min. og smelt den så over lav varme i en gryde sammen med det vand, der hænger ved. Hold øje med den, det går ret hurtigt.
Bland husblassen med appelsinsaft og reven appelsinskal.
Tjek at husblassen nu er fingervarm og rør den - lidt ad gangen - i chokoladecremen. Prisk de 2 dl fløde til skum og fold det blidt i blandingen. Hæld så det hele i springformen og stil den på køl i mindst 3 timer, gerne natten over.

Karamelliserede appelsiner: kog vand og sukker et par minutter ved svag varme. Skær appelsinen i meget tynde skiver . Kog skiverne i sukkerlagen uden låg og ved svag varme i temmelig lang tid. 40 minutter eller sådan noget, til appelsinskiverne karamelliserer og begynder at se rigtig gode ud.

Pynt kagen.

Hvis den er genstridig når den skal ud af formen, løsn da forsigtigt med en skarp kniv langs kanten. 


Blåbærtærte med marcipan og hvid chokolade
(opskriften stammer fra Tænd på tærter - Tryl med tilbehør af Elisabeth Emtoft, Gitte Kristensen, Rikke Holm. Jeg fandt den på bloggen MissMuffin. Her har jeg også lavet lidt om.)

Bund
150 g hvedemel
100 g koldt smør
60 g flormelis
1 æg

Fyld
250 g marcipan
35 g sukker
2 dl piskefløde
2 æg
75 g hvid chokolade
250 semifrosne blåbær

Smørret smuldres i melet og æltes sammen med flormelis og æg. Dvæl ved den interessante fornemmelse af rå æggeblomme mellem fingrene. Når dejen er ensartet lægges den i en plastikpose, trykkes flad og puttes i køleskabet i en times tid (dette tidsrum kan med fordel anvendes til at lave en anden kage).
Smør tærtefadet med smør og drys lidt mel over. Gnid hænderne ind i mel og fordel ved hjælp af dette fantastiske anti-klistre-middel den genstridige bund i fadet.
Forbages i ca. 10 min ved 180 grader (varmluft).
Riv imens marcipanen på et rivejern og bland den med sukker. Pisk fløde i til massen er nogenlunde ensartet. Tilsæt æggene et af gangen.
Vend forsigtigt hakket chokolade og blåbær i dejen. Mine havde ligget lidt vel længe på køkkenbordet og farvede derfor alt blåt. Til gengæld var de samtidig frosne nok til at afgive en masse vand mens de bagte. En anden gang ville jeg nok tø dem op i en skål før de skulle bruges, for at blive fri for det ekstra isvand.
Massen fordeles i den forbagte tærtebund og bages ved 170 grader (stadig varmluft) i 20-25 min. til massen har sat sig og den er blevet gylden.

tirsdag den 14. februar 2012

 
Jeg kan ikke fordrage argumenter af nogen art. De er altid vulgær og ofte overbevisende.
                                                                                                                       - Oscar Wilde

mandag den 13. februar 2012

Projekt Penis

Jeg har (af ikke helt uforklarlige årsager) været beskæftiget med at sy en flyvende-penis-pude til en af mine venner. Det kommer sig af, at motivet er ældgammelt og ædelt, se. f.eks. denne romerske vindharpe fra det 1. århundrede e.Kr.:

For romerne var fallossen symbol på frugtbarhed og styrke, og klokkerne skulle skræmme onde ånder væk.

I det 15. og 16. århundrede blev betydningen af den bevingede penis vendt til noget negativt, da inkvisitoren Heinrich Kramer skrev Malleus Maleficarum (Heksehammeren), en manual udi kunsten at spotte og fange djævlens diciple.
Her et citat:

“...And what then is to be thought of those witches who in this way sometimes collect male organs in great numbers, as many as twenty or thirty members together, and put them in a bird’s nest, or shut them up in a box, where they move themselves like living members, and eat oats and corn, as has been seen by many and is a matter of common report?"

(hvis man synes penisopdræt og heksejagt er fascinerende, og man har adgang til JSTOR, kan man læse artiklen "The Flying Phallus and the Laughing Inquisitor: Penis Theft in the "Malleus Maleficarum" af Moira Smith. Den kan også skaffes via Det Kongelige Bibliotek).
Anyhow. Jeg har nu også selv bidraget med min version af den flyvende fallos.

Processen:


Det endelige resultat:

torsdag den 9. februar 2012

Nu med gigantiske pupiller


Har lige været ved øjenlægen, og for at hun kunne kigge ordentligt ind i øjet, skulle pupillerne forstørres. Nu ser jeg dejligt empatisk og kærlig ud/ligner en muldvarp, til gengæld kan jeg ikke gebærde mig særlig godt i trafikken.

torsdag den 2. februar 2012

Hammershøi og Europa

Statens Museum for Kunst forsøger med den nye udstilling Hammershøi og Europa at indsætte kunstneren i en bredere kulturel kontekst, end man hidtil har betragtet ham. Hvor der tidligere har været en tendens til at tolke tematikkerne i Hammershøis kunst som et resultat af hans ensomme danske hjerne, har man i denne udstilling gjort et stort nummer ud af at sammenligne hans malerier med lignende værker af andre kunstnere for at fremstille inspirationer og fælles verdenstolkninger. 

I følgeskab med andre kunst- og champagneinteresserede var jeg i går til fernicering for udstillingen. Der var en lille kortprosaoplæsning af Naja Marie Aidt, så nogle taler, og til sidst totalt kaos som alle forsøgte at nå først til fadølsanlæggene og de fancy rodfrugtchips.

Nogen tid efter, da masserne var blevet tilfredsstillet og så småt var begyndt at sprede sig, og vi havde fået opbygget, hvad vi bedømte som en tilstrækkelig kunst-kigger-rus, begav vi os ind på udstillingen. 
Den var faktisk rigtig god! Vi brugte ikke så megen tid på at læse billedtekster, men hengav os helt og holdent til at kigge. 


Vilhelm Hammershøi. Støvkornenes dans i solstrålerne. 1900

Udstillingen er ret stor, og jeg tror sagtens man kan bruge rigtig lang tid derinde. Vi kiggede mest på lys. Det kan godt være det var procenterne, men der er virkelig noget helt fantastisk ved den måde Hammershøi maler lys. Vi var ikke så begejstrede for hans mennesker eller for hans landskaber - men lyset...! 

Min anbefaling er derfor: Gå ind på udstillingen og kig på lys. Kig også efter tolkninger og tematikker, hvis du har lyst, men tag først en runde, hvor du lader dig opsluge og inspirere af lyset. Det er virkelig, virkelig smukt.

(han er også skidego' til mahogni) 

Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-20
Mandag lukket

Frem til d. 20. maj