Aaaaaargh

Det værste i hele verden er, når man bliver nødt til at tage en dyb indånding og tage sig sammen og få gjort noget ved tingene, selvom man virkelig fortjener at få lov til at stoppe op og trække vejret.

Glædelig jul

Heksebryg

Edder og ondskab (også kendt som en ordentlig portion kahlua) bobler og koger til jul på komfuret.

Gryden til venstre er ca. 10 min. inde i processen. Gryden til højre 1½ time.

Sådan laver du kahlua
1 liter vand, 600 g sukker og 2 spk instant kaffe hældes i en ordentlig gryde og koges op under lejlighedsvis omrøring. Herefter skrues ned på meget lav varme, og blandingen, der kan blive beskyldt for at være brændt på, at ikke-kaffedrikkende amatører, simrer videre i omkring 2 timer. Kig til den engang imellem. Udskrab imens en stang vanilije og læg selve vaniljekornene til side. Smid trodsigt stangen i massen og fasthold, at det er sådan kaffe skal lugte.
Når massen er kogt godt ind, er blevet mørk og dufter sødt af kaffelikør, tages den af komfuret og stilles til køl.
Smag evt. på en rigtig kahlua og hyl triumferende op, da din egen smager mindst lige så godt, og faktisk lidt bedre, da du ikke har tilsat vodka endnu.
Når siruppen er kølet ned tilsættes vaniljekorn (stangen fiskes op og kasseres), og så meget vodka, som man nu lige synes. Jeg puttede ca. halvt så meget i, som der er i færdig kahula, og endte på en alkoholprocent omkring de 8 vol.
Hæld herefter på flaske.

Life is for

Maiden

Tegn på voksensyndrom

#1 Overspringshandler ved at rette i min forskudsopgørelse

# 2 Skal bruge briller m. glidende overgang

# 3 Mor foreslår køb af andelslejlighed. Jeg svarer: "Nu skal man jo også passe på, man ikke bliver fanget i en forening med dårlig økonomi og nærmest bliver stavnsbunden"

Gode gaver

En Go To Guide for hobby-strukturalister og andre (metode)interesserede
At give gaver der skaber glæde handler, i modsætning til hvad mange tror, ikke om intuition, et stort budget eller om graden af velmenende entusiasme. Det er snarere et spørgsmål om planlægning, overblik og systematik.

Udbredte fejl, gavegiveren bør undgå
- at shoppe efter noget hun selv ville være blevet glad for
- at give en gave med det formål, at sende en besked til personen om f.eks. dårlig studiemoral, utilstrækkelig hygiejne eller uforsigtig omgang med det modsatte køn (eks. "Ih, tak, tanke Margrete, sikke en flot 1 liters skælshampo fra Sanex").
- en variant af ovenstående. At give en gave med det formål at forbedre personens liv, som man dømmer for kedeligt/ædrueligt/lavkulturelt. Der bør her skelnes ml. at ville lave om på onkel Hans og at ville tilføje til onkel Hans' spektrum af interesser. Eksemplificeret -> hvis Hans elsker øl og pølser, vil han blive glad for hjemmelavet sennep og et gavekort til stenalderboden i Torvehallerne. Hans vil nok blive mindre glad for en kogebog om Raw Food, som du giver ham, fordi du synes, han er for tyk.
- at give noget, der ser billigt eller meget brugt ud. Det signalerer ligegyldighed. Det er ikke det samme, som at det ikke må være det - det kommer an på din modtager.

Man kunne liste flere, men den gennemgående tematiske struktur bagved dårlige gaver, er, at de er anskaffet ud fra et egocentreret standpunkt: 'hvad jeg synes', 'hvad jeg kunne tænke mig', 'hvad jeg mener Børge mangler'. Man bør altid søge at sætte sig i modtagerens sted.

Binære par for gavegivning
'jeg synes' >< 'jeg tror, han synes'
ligegyldighed >< føling og interesse
gætværk >< planlægning
stress og jag >< tid og overblik

Metoden
Nu til det essentielle. At finde den rigtige gave handler om at kende personen godt og gøre sig bevidst om den viden. Det gælder om at lægge sin subjektivitet til side og fordybe sig i modtagerpersonligheden. Et nyttigt værktøj er her et Mind Map.
Mind Map Metoden er udbredt inden for mange former for brainstorming og problemløsning, men er mindre kendt for dens nytte ifht. gavegivning, hvor dens evne til at forbinde brugeren med ellers hengemte vidensdepoter og udnytte disse, er ekstremt brugbar.

Sådan: Skriv modtagerens navn midt på et stykke papir. Rundt om navnet skal du herefter nedskrive alle de ting, du kan komme i tanke om han godt kan lide, det være sig beskæftigelser, objekter, osv. Ingen begrænsninger. Du vil finde, at du kan komme i tanke om mere, end du lige regnede med. Det må godt tage lang tid. Du må godt snyde, og kigge på Facebook og i hans ting (hvis du altså normalt må kigge i hans ting, ellers skal du måske lade være).
Næste skridt er at tilføje mere. Hvad ser ud til at passe ind? Hvis et emne ser ud til at passe tematisk sammen med  det allerede skrevne, er der en god mulighed for, at din modtager også vil kunne lide netop det. Det er i forbindelse med tilføjelsen at du skal begynde at komme på gaveidéer.Hvis de passer ind i dit Mind Map vil modtageren højst sandsynligt kunne lide dem. Du kan også skrive ting, modtageren ikke bryder sig om, og få idéer gn. dem.

Eks.

 

Ekstra spørgsmål, der kan pejle dig ind på din modtagertype

Har han mange ting? Vægter han kvalitet/kvantitet/begge?

Er hun meget selektiv? Skal det kunne byttes?

Skal gaven gives foran andre? Hvor sjovt/pinligt må det være? 

Hvis du gennemgår disse simple, men lidt tidskrævende skridt før du går på gavejagt, vil du helt sikkert få nogle gode idéer. Det er garanteret.

More accomplished than ever

Se mig, jeg har lavet en julestjerne, jeg har lavet en julestjerne helt selv, mit livs første foldede lille juleguldfoliestjerne, som jeg helt selv har lavet med mine hænder og en saks og blod og sved og tårer og et stykke ølkage. Jeg er så dygtig!


Og så har jeg downloadet meme-generatoren, iMeme, der har kostet mig den nette sum af $1 (man må selv om, hvad man betaler), og nu kan jeg masseproducere memes till the end of time. THE END OF TIME.

Tilvalgsjunglen II

Hun troede, hun var undsluppet. Men junglen vedblev at hjemsøge hende i drømme. Og på KUnet.

Jeg kunne godt tænke mig at tage
Hauntings: late victorian tales of the supernatural
Men faget har for få ects-point, og uden tilstrækkelige ects-ressourser, når den studerende aldrig ud på den anden side.
Understanding mirrors - i teorien et kandidat fag, men jeg kan i praksis tilmelde mig, så måske er det et forsøg værd. Eller måske er det et vådt og ubehageligt fatamorgana, der returnerer mig tilbage til start.

Mere realistiske veje til overlevelse
Design og hverdagskultur
Humanistisk entrepreneurship
Visuel kultur
Oldislandsk, sjovt nok.

Åh, åh så en sjov lille ekstra-udfordring
bacheloren er ved at indhente mig. Som et truende vilddyr. Den skal tæmmes til foråret.

For tematisk sammenhæng, se da også: Tilvalgsjunglen I.

Sym. selv. III

   

Almen oplysning

Dagens fund er denne badge fra etsyshoppen Beanforest. Den koster lige under 9 kr + en overkommelig porto på 17.71.  Der sendes fra USA, men den nedre toldgrænse går ved 80 kr.

Køb denne og andre interessante og seje badges på Beanforest.

Smukt

 

Ved at blive til et godt menneske

Ingen havde set det komme. Mindst af alle jeg. Men tegnene er der.

Vi behøver ikke uddybe, vi bor jo i Danmark, hvor gode gerninger
somehow holder op med at være gode det øjeblik man nævner dem for
andre, for dét er nemlig pral, og så har det været nytteløst, at man gjorde noget godt, for så var det nemlig i virkeligheden bare fordi man ville forbedre sit eget image.
Så galt står det nu heller ikke til. Jeg begår ikke ligefrem gode gerninger. Jeg er bare lige ved og næsten på nippet til det oftere, og any day now falder jeg i, og gør måske rent faktisk noget rart for nogen - helt uden selv at få noget ud af det.

Dette indlæg var også lidt tænkt som en undskyldning for at skrive om en hjemmeside, jeg har haft åben i min browser i sådan noget a la en måneds tid efterhånden, fordi jeg ville skrive om den, men ikke kunne tage mig sammen. Yes.
Det drejer sig om http://www.kiva.org/, der formidler private lån til uheldigt stillede mennesker i den tredje verden, så de f.eks. kan investere i husdyr og på den måde tjene til dagen og vejen.
Nu har jeg researchet lidt dybere, og er derfor nødt til at revidere min omtale. Jeg har ikke selv lånt ud, da jeg er fuld af gode undskyldninger, så jeg kan ikke bidrage med personlig erfaring, men det virker som en meget seriøs side, og det gode ved den er, at man kan låne ned til $25 ud, så hvis man er nervøs for at der går noget galt, og man ikke får sine penge igen, kan man nøjes med det, og så løber man ikke så stor en risiko.
Det lyder imidlertid til, i en online artikel i New York Times, at man ikke nødvendigvis låner lige så direkte og personligt, som det ser ud til på hjemmesiden. En del af pengene går vist til administration - og resten ikke partout til den låner, man har valgt. Men i stedet for at blive bitter over denne nye disillusionering, vil jeg hellere konkludere, at man stadig gør mere gavn ved at hoppe på vognen, end man gør ved bare at trække på skuldrene og bruge alle sine penge på stiletter.
...Men verden er altså et inviklet sted.

Simple og let gennemskuelige gode hverdagsgerninger
Giv en uventet kompliment
Rejs dig op i bussen
Lad være med at brokke dig højlydt over at ingen rejser sig op i bussen, hvis du faktisk ikke har brug for at sidde ned, og hende pigen tydeligvis har ømme fødder
Spørg folk, om de har brug for hjælp, når de ser fortabte ud
Insister på at hjælpe, når de siger nej og det tydeligvis er løgn (ikke så nemt, som det lyder)
Vær venlig over for sælgere og servicepersonale, de har brug for det
Smil til en fremmed
Tilgiv
Del dine bedste sider og sæt pris på dine medmenneskers.

Sko

Her ses årsagen til, at jeg ikke har været så aktiv på bloggen denne måned. Jeg har shoppet sko.
Du troede måske, ligesom jeg, at det må være en smal sag at finde et par sorte stiletter i København. Man har vel et par krav: de skal være flotte, man skal kunne gå i dem, de skal (men vi ved godt, det er at strække den) gerne være behagelige at have på. Åh ja, og de skal være til at betale på SU.

Hvis ikke det var for det sidste krav, var det sikkert også meget nemt - men hvad ved jeg, jeg har ikke vandret samtlige af hovedstadens skobutikker (inkl. HM!!) igennem for at prøve sko, jeg alligevel ikke har råd til.

Det korte af det lange: jeg har erfaret, at der bag det tilsyneladende uskyldige dameskosalg i Danmark ligger en modbydelig agenda, et hegemonisk krav om den perfekte fod og, hvis ikke jeg tager meget fejl, en plan om at overtage verdensherredømmet én fod ad gangen.
Det er sjovt, men højhælede med brede hæle har ofte runde snuder. De taler til komfortbevidste kvinder, der gerne vil have det sofistikerede numseløft, men ikke abonnerer på nødvendigheden af smerte i de aller nederste regioner. Sko med tynde hæle er gerne sylespidse, og hvis ikke det, så spidser de i hvert fald til midt på snuden, på en sådan måde, at de kun kunne være rigtigt rare at have på, hvis ens storetæer sad midt på foden. Det gør de ikke. Mine gør i hvert fald ikke... Måske er jeg en freak.

I så fald må jeg i hvert fald konstatere, at den ideelle kvindefod har smalle tæer som ender i en spids, er skridsikker underneden, således at man ikke glider længere ned i de højhælede - eller sidder på en kvinde med pengepungen i orden.

Når det er sagt, er jeg ret glad for mine nye, lidt for dyre, sko. De er vist nok for små, men de er flotte og shiny, og nu føler jeg mig på en eller anden måde lige en tand mere voksen (jeg tror, man skal eje et par sorte stiletter for at tælle som en rigtig kvinde).

Hvorfor har jeg shoppet sko? Jo, det har jeg såmænd fordi de skulle passe til resten af mit lækre look. Beware, jeg er ved at forvandle mig til en Bond babe. Langsomt, men sikkert. Dog har jeg stadig ikke lært, at sætte kunstige øjenvipper ordentligt på - jeg kan sige så meget, at det ikke, på længere sigt, kan anbefales at benytte et andet klistremiddel end øjenvippelim.

Hvis min makeup ser lidt slidt ud, er det fordi, jeg lige er kommet hjem fra makeshift-casino jobsamtale. Ikke fordi mit ansigt har været i nærkamp med vilde ildere eller noget i den stil. 

Hyggenørderi

Maler falske elverører inden jeg skal til scenarie.

Intrigued

Sidder og kigger bøger og make up på Amazon (typisk søndag), da jeg falder over The Ladies of Grace Adieu and Other Stories af Susanna Clarke, forfatterinden bag Jonathan Strange & Mr. Norrell. På Amazon er der jo ofte reviews af produkterne, skrevet af forskellige købere, og således også i dette tilfælde. Uden at vide særligt meget om bogen, kan jeg sige, at jeg på baggrund af følgende sætning, skrevet af en A. Smith, må erklære, at jeg skal have fat i den:

"...It's as if Jane Austen met Harry Potter on a lonely path in a dark wood and beat him with a stick until he lost his mind."

Smukt!

Når det er sagt, er bogen en noveller/eventyr over temaet english folklore sat i biedermeier omgivelser. Den slags er muligvis en aquired taste, men jeg ved bare, at jeg vil være så nede med det, altså. Så nede, mand!

Update d. 20-01-2013: Jeg fik bogen i julegave, og den er virkelig vældig god. Ikke helt så grum, som jeg havde forventet og mere sød, men bortset fra de første par historier, der ikke gjorde så meget for mig, er alle fortællingerne virkeligt lækre og spiselige og fulde af troldfolk, lige som jeg kan lide det. 

Hvad bloggen i virkeligheden handler om

Der bliver støt flere og flere, der kigger på bloggen, og jeg føler lidt, jeg hellere må skrive noget på dage som i dag, hvor nogen har været herinde 29 gange (jeg spionerer på jer via Google, beware). Jeg går her ud fra, at det nok er de samme ca. 3 personer, der har tjekket siden på repeat i løbet af dagen, og ikke 29 forskellige mennesker - det ville være en tand for vildt, når nu jeg ikke engang har lagt et link på Facebook med en fængende, men totalt misledende titel* (gratis helfigur i af Jonny Depp udført i Valrhona chokolade).

Jeg forestiller mig altså 3 dedikerede læsere, der har udviklet en afhængighed af den særlige kombination af katte og glitter, man kan finde på netop denne blog, eller som  muligvis tror, der kommer en uddybning af orgie-historien på et tidspunkt.

Verdenssituationen lige nu

- Orkanen Sandy raser i USA, men amerikanerne lader sig ikke genere og gennemfører lystigt marathoner, valgkampagner og forblæste modeblog-shoots.

- Jeg starter måneden på 3500 kr, hvilket ikke er fantastisk, taget i betragtning, at huslejen ikke er trukket endnu. Jeg fejrer alligevel dagen med lidt sushi og en ny pudder (min make up samling består hovedsageligt at alt muligt legendarisk, jeg har jagtet mig frem til på ebay, amazon, beautybay og det sorte marked. Jeg er ret stolt, og der kommer nok snart et meget tøset indlæg om fordelen ved, at bruge løs kohl lavet på fintmalede brændte geder fra Mellemøsten i stedet for eyeliner).

- Disney har købt Lucasfilm, og planlægger at producere flere Star Wars film. Vrede fans brokker sig på hele det internationale net, men flest har svært ved at tage kombinationen seriøst, og afventer katastrofen med stoisk komik. Jeg vil gerne spørge, hvorfor ingen taler om Indiana Jones? 

- Var en tur ved øjenlægen på  Østerbro og fik dryppet begge øjne med mystisk pupiludvider. Kom til at gå den forkerte vej hjem, da jeg ikke kunne se like overhovedet, og var på vej langt ud Øresund, før jeg opdagede, der var noget galt.

- StineStregen holder fernisering på Gl. Holtegaard d. 15. november. Vi ved vist godt alle sammen, hvordan jeg har det med ferniseringer (gratis kunst, fri alkohol, evt. snacks). Det bliver helt totalt årets event, og jeg vil dukke op i gallakjole (evt. korset) og pimpe vin hele aftenen, hvis jeg ellers bare kan finde en partner in crime (der er en 'fine line' mellem sørgelig alkoholisk dame og frisk kulturnyder til den slags events).

*Men det gør jeg så nu, for nu har jeg jo ligesom skrevet et indlæg.

Allehelgensaften og de døde kommer

Tower of Cake

It's alive!

Faktisk, kan man ikke rigtigt kalde det for 'food art'. Dette er resultatet af køkkenindustrialisering. Arbejdsdeling og masseproduktion i moderne cuisine.
Det skal endda bruges til, som chokoladeindsmurte Tiller Girls*, at bestikke masserne. Lige nu arbejder jeg på en vandsparekampagne for Københavns Energi, og jeg er meget stolt over at kunne sige, at jeg, egenhændigt, har overtalt noget så officielt og alvorligt som Københavns Energi!! til at sponsorere et sandt kageorgie, der skal udøses, som guldregn, over mine medkollegianere i et forsøg på at bestikke dem til at spare på vandet. It all makes sense.
*Kage, ikke viden, er nøglen til magt. 

“One should always be drunk. That's all that matters...But with what? With wine, with poetry, or with virtue, as you chose. But get drunk.”

― Charles Baudelaire

Om samfundets tendens til at dømme læderkorsetter alt for hårdt

Da jeg var 19 brugte jeg 2000 kr (500 kr nedsat! Nærmest en foræring til den pris!) på et custom made overbust læderkorset.

Mit vidunderlige, fantastiske korset, lavet af den
dygtige Metamorph, der har langt højere priser nu,
hvilket ingen kan bebrejde hende.

Det er ordentligt kram, med foring, rigtige stålstivere, der er way stærkere, end mit fedt og/eller stray hoftebensknogler kan modstå, og når først det er snørret stramt, er der no way noget får lov til at bule ud nogen steder.
Desuden er det ladet med symbolik og historie, som jeg mener, enhver god accessory skal være.

Jeg har brugt det 2 gange.

Dette er jo tragisk, dels da det er så fantastisk, og dels fordi 2000 kr er virkelig mange penge i dag.* Men da jeg var 19, boede jeg stadig hjemme (i et par måneder efter min fødselsdag, så flygtede jeg til Frankrig), og havde ikke noget egentligt begreb om, hvad mad koster. Dengang levede jeg af kartofler og pasta, og stivelse koster jo sådan ca. 0 kr, hvorfor det aldrig rigtigt faldt mig ind, at jeg ville sidde som 23-årig og have udviklet en smag for delikatesser som friskt grønt og tun på dåse. 2000 kr er to måneders mad!

Men så er det jo, at man faktisk ikke rigtigt føler sult og ej heller kan spise særligt meget, når ens mave er mast tæt op af ens ryggrad af et stålbur i forklædning som mode - og så er det jo en win/win situation.

Om alt er, det er tragisk, at jeg kun har båret denne skønhed 2 gange. Noget andet, der er tragisk er, at jeg ikke helt har de samme kurver, som da jeg var 19..Eller jo, men de er blevet noget mere.. volumniøse. Altså er der lidt mere at holde på. Og da jeg skal have korsettet på til London Retur, der varer i flere dage, nytter det ikke noget, at jeg konstant er ved at dratte om, fordi jeg er uvant til følelsen af at mine ribben forsøger at flette fingre. Jeg er derfor nødt til at øve mig og bruge korsettet noget mere, også fordi, det er synd for det, hvis jeg ikke gør. Sagen er bare den, at det, overraskende nok, ikke sådan bare er socialt acceptabelt at dukke op til hvad som helst i læderkorset (det så jeg aldrig komme, da jeg var 19), folk synes af en eller anden grund, at det er overdrevet kinky at være iklædt sådan en lille sag, på en almindelig dag.

Situationer, hvor læderkorsetter ikke bydes velkomne
Studenterfester
Barnedåbe
.. i det hele taget enhver form for familie-sammenkomst. Sjovt nok, tror jeg heller ikke, det går til en begravelse, selvom det er sort. Folk er nærtagende.

Situationer, hvor læderkorsetter måske i lidt højere grad kan forsvares
Ferniseringer
Eksperimentale teaterforestillinger
Fetich fester (men det er med fetich fester, som med bryllupper - jeg bliver aldrig inviteret, måske fordi bruden er nervøs for, at jeg vil tage opmærkesomheden fra hende med mit læderkorset, så ingen lægger mærke til hendes flotte gag ball*)
Halloween (alt er tilladt på Halloween, men jeg kan ikke komme, da jeg skal til Oktoberfest samtidig, men nok klæder mig ud som en død Heidi, for ligesom at kompensere)

Situationer, hvor læderkorsetter altid betyder, at du er desperat efter sex, og vil knalde den første mand, der ser dig
Alle andre, tilsyneladende.

Nogen, der vil være med til at starte en international, revolutionær modbølge, hvor vi alle tager vores læderkorsetter på i skole, på arbejde, på posthuset og på vandretur, for at demonstrere, at vi har ret til at bære dem!? Vi kan også sige, vi støtter brysterne, ligesom Kohberg, det klarer korsetter nemlig også ret eminent.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

*På den anden side set er det faktisk mindre end et års licens. Og da licens jo er penge lige ud af vinduet, hvis man ikke bruger DR, altså, (læg mærke til hvordan jeg er på internettet, men ikke benytter mig af DR's hjemmeside), er det jo faktisk bare penge, jeg lige så godt kunne have givet DR, men som jeg i stedet brugte på et awesome LÆDERKORSET.

Til DR:
Ovenstående er selvfølgelig bare en joke. Det er klart, jeg betaler licens. Hele tiden. No worries. I behøver ikke sende mig flere breve. Ha.

** Kære læsere, jeg håber I sætter pris på, at jeg lige har brugt tid på at google S/M-redskaber for jeres skyld. Det er kærlighed, I tell you.

Mit hår lider af socialfobi, lad os alle støtte det

Det sker ikke sjældent, at jeg står foran spejlet og må tænke: Damn, hvor kom du fra, hottie?

Der sker altid som en direkte reaktion på store, lækre, rodede slangekrøller, der sidder perfekt.

Det sker altid sent om aftenen, i hjørnet af de 12 km2, når jeg er inderligt alene.

Jeg er nu kommet frem til, at mit hår simpelthen arbejder imod mig. Det er ikke en tilfældighed, at det på normale hverdagsmorgener kun med store mængder af krøllecreme, glans-spray og mousse kan gå fra skrækindjagende, grå høstak til nogenlunde acceptabel variant af 'tilfældigt sexet, lige stået op' hår.
Jeg tror, det må handle om angst. Ja, jeg siger det:

Jeg hedder Freja, og mit hår lider af socialfobi.

Når du ser mig på KUA (hvor jeg jo er hele 4 timer om ugen), i en af Nørrebros mange, nu altid åbne, Netto'er eller afslappet slentrende på Bredgade, hvor jeg kigger på kunst op til flere gange om ugen, for at udvide mine horisonter (Amager, halshug*), må du altså ikke dømme mit stakkels hår for hårdt - det er nemlig dét, det regner med.
Faktisk kan mit hår sagtens se fantastisk ud helt uden excessiv udnyttelse af L'Oreal, det tror bare ikke rigtigt selv på det, og tør derfor kun rigtigt gøre det, når det er sikkert på, at ingen vil opdage det.

Fra nu af, vil jeg gøre mit bedste for virkelig at være der for mit hår. Jeg vil tro på det, pleje det, og, hvis bølgerne går højt, tage det til frisøren. Vi skal nok komme igennem det, sammen.

* en lækker, lille sproglig vending, der kommer af, at man plejede at henrette folk på Amager Fælled. 

Hjemmelavet sushi

Om nom nom

Jeg har fået min lampe!!!

Wooo, woop, woop. Den er herre stor, og herre pæn. .. Meget pænere, end på billedet -  guldsmedene er ikke pink i virkeligheden, men røde. Men jeg er træt og det er morgen, og jeg gider ikke gøre noget ved det lige nu, for man kan stadig se, hvor vold pæn den er. PÆN.

Quiet: The power of introverts in a world that can't stop talking

Der er tilsyneladende ingen ende på alle de bøger, jeg godt gad læse lige for tiden.

Dette eksemplar er skrevet af den amerikanske advokat Susan Cain og er et mix af research og reflektion. Den handler om det indadvendte menneskes kamp for social og erhvervsmæssig overlevelse i en verden, hvor alt efterhånden handler om at kunne sælge sig selv.
 Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget fakta, der rent faktisk er i den, og mistænker den for, hovedsageligt at have værdi som inspiration, - men det er der jo heller ikke noget galt i. Jeg ved da, at jeg ofte har været frustreret over det evige krav i jobannoncerne om at man skal være konkurrenceminded, trives under pres og udadvendt grænsende til det maniske. Jeg har altid forsøgt at vægte høflighed og en empatisk fornemmelse for ens medmennesker højere, end at blive hørt, og bortset fra telemarketingfirmaer, hvor jungleloven hersker, og kun den mest pushy overlever, tror jeg de fleste brancher ville klare sig lige så godt med medarbejdere, med nogle lidt andre værdier.

Samtidig virker det også bare lidt for godt til at være sandt. Men det er muligt, jeg bare siger det, fordi jeg er blevet 'conditioned' til det.

Det er i hvert fald interessant, at bogen er blevet skrevet, og ligeledes at den er blevet en bestseller. Det må sige noget om, hvor mange den tiltaler, og hvor præcist den karakteriserer vores tid.

Hvis man ikke gider skaffe og læse bogen, kan man også bare starte med at høre Cains foredrag for TED, det er ret fint.

Glæder mig til at læse:

Let's Pretend This Never Happened af Jenny Lawson, der på sin fantastisk skæve, sjove, og let deprimerende, blog The Bloggess selv har dette at sige om værket:

"I wrote a book and it only took me 11 years. (Shut up, Stephen King.)

You should probably go buy it right now, because it’s filled with awesomeness. And cocaine. But only if you hollow it out and fill it with your own cocaine. I’m not buying you cocaine. Because I love you.

And that’s why you should buy my book. Because I’m saving you from yourself. And from cocaine.

YOU’RE WELCOME."

Neil Gaiman (som vi alle elsker eller bør elske) anmelder den således:

“The Bloggess writes stuff that actually is laugh-out-loud, but you know that really you shouldn’t be laughing and probably you’ll go to hell for laughing, so maybe you shouldn’t read it. That would be safer and wiser.”

 Køb den på Amazon, køb den nu.

Mere glitter, flere former

Før eller siden skal jeg nok holde op med at lave stilindlæg om Miss Selfridge. I swear. Om like 5 minutter bliver min stil casual cool, luksus hippie a la kua-brun cashmere cardigan der kun må håndvaskes i Irmas tusindfryd finvask og 20 forskellige slags stumpebukser fundet på costume.dk. Any time now.

Disc Embellished Bodycon Dress
Price: £89.00
Missselfridge.com

Indtil da, vil jeg sukke efter denne her shiny, magiske sag, der giver mig havfrueasociationer og får mig lyst til at lægge vild påfugle makeup og messe kærlighedsbesværgelser i svagt, glitrende måneskær.
Det er altså ikke alle kjoler, der kan det.
Jeg vil også sige, at den er en værdig kandidat til titlen af nytårskjole (nu hvor den lækre guldsag er ganske forsvundet, og dét længe før den kunne blive sat ned).

Jeg gad dog vide, hvor kort den rent faktisk er. Min nytårskjole fra sidste år viste sig at være groteskt kort. Var nødt til at tage en nederdel indenunder, for at være sikker på, at kunne bevare værdigheden i eventuelle dansen-på-borde situationer. Nogenlunde samme problemer oplever jeg i disse dage med en foxy rød sag fra HM (umulig at opstøve på hjemmesiden), der udfordrer mig ved konstant at kravle op - når jeg cykler om morgenen, er jeg sikker på, alle de andre cyklister tror, jeg har glemt, at tage bukser på.
Jeg ved ikke, om det er min numse, der er for stor,*
mig, der køber for små kjoler** eller kjoleproducenterne, der ikke har forstået at en størrelse 34 og en 38*** skal bruge lidt forskellige længder, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er på tide, at kjolerne bliver længere, uden at man af den grund skal give køb på den trygge fornemmelse, næsten som et  langvarigt  kram om hofterne, en meget stram kjole kan give.****

* slet ikke en umulighed
**  også ganske plaucibelt, det er som om, en kurvedjævel overtager mig, når jeg står i prøverummet, og ubønhørligt visker i mit øre: De Skal Se Det HELE
***  Who am I kidding, jeg har totalt skruet min røv ned i en 36 udgave af den røde stofferrari
**** Formodentlig en følelse, der kun er rar, når den afstedkommes af en lidt for dyr kjole. Jeg henviser altså ikke her, til den fornemmelse af surrende panik, der strømmer gennem en, når man på 5 minut ikke kan vriste sig fri af en fremmed, lidt for fuld, lidt for lugtende, beundrers faste greb. Ikke, at det nogensinde er sket for mig. Det er det selvfølgelig ikke. Jeg krammer ikke med fremmede fulde mænd.

Meget vigtige killinge kramme teknikker!

Jeg er faldet over et dokument, der i et snuptag samler alt, hvad der er godt ved internettet i én liste.
En fortegnelse over banebrydende teknikker i 'at få det bedre'. En samling af 25 slags killingekram.

I dag kunne jeg virkelig godt bruge sådan et, som det her:

Pretty plz?

Det hårde og det bløde

Etymologisk udflugt med det 'urbane'

'Urban' er faktisk slet ikke noget nyt buzzword. I følge Ordbog over det danske sprog, der er en historisk orbog som behandler dansk sprog fra 1700-1950, kommer ordet 'urban' af det latinske 'urbanus', afledt af 'urbs', der betød 'by'. På dansk blev udtrykket først brugt i betydningen 'dannet'/'kultiveret' afledt af datidens overbevisning om at dannelse hørte byen til, og at bymennesket var finere end den almene bonde (det er et sjovt lille twist, at 'kultiveret' kommer af det latinske 'cultus', der oprindeligt blev brugt om dyrkningen af jorden).

Denne betydning af ordet holdt ved indtil for relativt nylig. I Den danske ordbog, der beskæftiger sig med moderne dansk sprog, kan man f.eks. læse, at der i Arne Lunds Arbejdsliv. Arbejdere i går, i dag, i morgen, Gyldendal, 1988, står: "Selve forhandlingerne foregår i en urban tone. Skænderier hører til sjældenhederne." Denne ordbog lister dog også den nye danske brug af 'urban', nemlig i betydningen 'bymæssig', som jeg vil vove at påstå både i daglig tale og faglig brug nu fuldstændig har overskygget den gamle danske betydning af ordet. Dog står det stadig i ordbogen, og det er således ganske forsvarligt at give ordets gamle betydning en personlig verbal renæssance.

'Urban' har således altid betydet 'noget, der har med byen at gøre', men hvor man i 1800-tallet så en direkte lighed mellem by og dannelse, har man i dagens senmoderne, urbane samfund, hvor bylivet er langt mere normalt og af en højere standard for flere, lagt dannelsesidealet på hylden, og fokuserer nu i stedet mere på den tekniske side af byen: dens fysiske udbredelse og manifestationer.
På den måde siger ordet altså faktisk en del om samfundet og den historiske udvikling af nogle generelle 'attitudes' til verden.
En anden interessant vinkel man kunne lægge på 'urban' er den igangværende sprogudvikling. Hvad sker der f.eks. med ordet, når det bruges af et firma som Urban Outfitters? Hvilke idealer bliver der solgt med deres tøj, og hvordan er forbindelsen mellem disse og mærkets navn?

Er URBAN OUTFITTERS måske den moderne urbane (hvad det så end betyder i dag) jungles fristed, hvor de vilde hipsters kan finde et emotionelt helle gennem erhvervelsen af 'autentiske' objekter med tilpas kitschy, retro, vintage 'feel'?

Et forsøg på at genfinde den uforfalskede natur i  en cement- og chinaboxkultur?

Og hvad vil det sige, at være dannet i dag?

Kreativ jobsøgning

Jeg forestiller mig, at chancen er større, hvis kuverten skiller sig ud.

Memento Mori Moderne

Vanitas opstilling inspireret af det senmoderne menneskes pilgrimsfærd mod fysisk sundhed og god samvittighed. Symboler taget fra klassisk kunst i symfoni med symbolik fra verden af i dag - læg mærke til det draperede hør, der modstillet silken, insinuerer en søgen mod det oprindelige. Udstoppet edderfugl fremkalder fundéren. Kan grovgryn frelse os fra døden?

Man skal ikke glemme at lege, bare fordi man læser Bordieu. 

Sym. selv. II

Serie: Symbolske selvportrætter, I

Byttemarked og Jehova

Min materialistiske side og jeg har været en tur på Nørrebro byttemarked i dag. Et glimrende initiativ, hvor man kommer og smider de ting, man er blevet træt af, og rager en masse nyt til sig.
Som det kan ses på billedet lykkedes det mig at score en stor bunke tøj i kua-rigtige farver, en dimmer, jeg nok skal kunne bruge til noget steampunk relateret, og en nydelig udgave af Bibelen mv., oversat af de søde og troværdige mennesker inde hos Vagttårnet.
Det synes jeg, skal fejres med et bibelcitat:
"Hvis en mand tage en hustru og går ind til hende og kommer til at hade hende [som det jo sker], og han beskylder hende for skammelige gerninger og bringer ondt rygte om hende og siger:' Denne kvinde har jeg taget, og da jeg nærmede mig hende, fandt jeg ikke tegn på jomfruelighed hos hende', så skal pigens fader og moder tage tegnet på pigens jomfuelighed [som de har gemt alle disse år] og fremlægge det for byens ældste i porten [hvor alle kan se det], og pigens fader skal sige til de ældste: 'Jeg gav denne mand min datter til hustru, men han har fattet had til hende. Og nu beskylder han hende for skammelige gerninger idet han siger: 'Jeg har ikke hos din datter fundet tegn på jomfruelighed'. Men her er tegnet på min datters jomfruelighed.' Og de skal brede kappen ud foran byens ældste. Så skal de ældste [og svageste] i den by tage manden og tugte ham [gigten til trods].

Hvis du nu sidder og ærgrer dig over, at du ike vidste at der var byttemarked, og det dermed ikke er dig, der har fået fingre i en smækker tekstsamling om Jehova, kan du ikke gøre så meget. Men der kommer nok et byttemarked mere på et tidspunkt, så hold evt. øje med facebook.

Se mig, jeg skal til Steampunk scenarie

Derfor er jeg i Sepia og bærer hat. Scenariet hedder London Retur, foregår d. 9.-11. november, og finder så for øvrigt sted på den gudsforladte ø Fyn.

Hatten, der her ses hvilende i perfekt balance på en hjælpsom Grand Marnier, er desuden en succeshistorie om samarbejde på tværs af generationer, om uoverstigelige forhindringer, der overvindes og om to naturkræfter der tørner sammen uden at skabe større ravage. Det siger altså næsten sig selv, at det er min fru moder, der har syet selve hatten, og mig selv, der har tilføjet pynten.  Det er ikke altid, den slags samarbejde resulterer i noget så smukt. Silke, fløjl, halvædelstene, strudse- og påfuglefjer er blevet inddraget i processen, og det har længe været mig til stor fortrydelse, at ingen tilstrækkeligt dekadente begravelser er fundet sted i min omgangskreds, således at jeg kunne bære den. Jeg vil derfor gøre det med stor fornøjelse til november - og fornøjelsen bliver jo ikke meget mindre af, at ingen behøver dø.

Eventyr

Mode på KUA

Iagttagelser gennem 3 år
Det 3. år er godt nok først lige begyndt, men jeg synes dog alligevel, jeg fornemmer en stærk tendens. Jeg vil derfor, i ren Roland Barthes stil, essayistisk beskrive mine sandsynligvist uhyggeligt korrekte fornemmelser af den materialistiske kultur, som den ser ud på Københavns Universitet Amager. Nok med særligt øje for IKK, Institut for Kunst og Kultur, hvor jeg alle dagene har haft min gang.

1. år
Dengang jeg startede som nyudklækket studine, stolt under armen bærende mit HF eksamensbevis, der officielt havde omformet mig fra vandfarve-afhængigt steinerbarn til ensrettet samfundsprojekt, var jeg allerede bevidst om socialcirklernes varierende forventning til præsentation. Jeg investerede i et par smalle, sorte læderstøvler med snører, der lignede noget fra den svenske skærgård anno 1890, og mente mig klar til at træde ind i lærdommens haller.
Hvad jeg først lærte: 1 ud af 3 kvindelige humanist studerende bærer smalle, sorte læderstøvler med snører. Det er Dresscode.
Skoene signalerer: "jeg er moderigtig uden rigtigt at gå op i det, pariserlækker à La Bohème." Dette budskab ødelægges ikke af at alle har dem (eller af, at vi ved de har kostet minimum 900 kr). Vi er jo en samling af kunstnersjæle på IKK, og det er ok at bruge mange penge på sko, så længe vi ikke bruger dem på mad - det er nemlig frås.
Med hensyn til tøjet kunne jeg hurtigt konkludere, at sort er den evige sort. Sort er Farven. Sort er dét. Sort. Man kunne lave et Haiku om dybden på farven sort, og det ville lyde således:

sort sort sort, dybtsort,

som vinterhimmel natsort
sort, mørksort sort-sort.

Det er velset at kontrastere forskellige stoftyper og nuancer af farven sort, således at det ekstra sorte rigtig fremstår tydeligt mod ens vinterblege, akademiske hud. Sort slanker jo også, og ved at bære snørestøvler med høje hæle og meget korte, sorte, nederdele, kan man fremhæve sine lange, tynde, forsultede, sort-nylon-bærende ben.

2. år
På 3. semester fik jeg øjnene op kua-brun. Den ekstraordinært akademiske farve, der, mere end noget andet i hele verden, fremhæver intelligensen hos den, der bærer den. Sort er primært it-farven hos kvindelige intellektuelle, studerende såvel som lektorer. Men kua-brun går igen i alle universitetets subkulturer. Kua-brun er den særlige farvetone, der findes på nynedfaldne kastanjer der har ligget lidt i solen. Når man først har lært farven at kende, vil man, med lidt kulturkritisk snilde, kunne spotte en vildfaren humanist i indre by på lang afstand.
Kua-brun er især populær når det kommer til tasker, sko (her findes forklaringen på at kun 1/3 af IKK'ernes snøresko er sorte) og jakker, men kan også gå til meget andet.

3. år
Nu har jeg netop i dag haft min første dag på KUA siden sommerferien, og det går op for mig, hvor blind jeg faktisk har været de sidste par år. Humanister er slet ikke farveforskrækkede, ej heller fremmede over for modeindustriens luner - vi har blot den éne faste regel, at vi kun bærer én farve ad gangen (ud over kua-brun), og at denne farve skal være i mol. Vi vil have brændt karrygul, sofistikeret rødvinsfarvet bordeaux, mørk flaskegrøn. Vi vil have farver, der fremhæver vore melankolske karakterer og understreger den naturlige sensualitet, der kommer af at læse så meget Freud.

For opskriften på en humanist, tag da 5 dele sort, en del solbrændt kastanjebrun, et optionelt og frækt pift mørke-farvet, og tilsæt rodet hår, lange lemmer og et let jaget udtryk i øjnene, der kommer af at drikke alt for meget kaffe. Denne information kan du f.eks. bruge til at holde en humanist-tema fest eller du kan forklæde dig og tage til forelæsninger (der jo er åbne for offentligheden), uden at føle dig udenfor.

Kagekonkurrence

Så er der satme kommet sukker på kulturprogrammet, jeg kan li' det!

Fundet på kukua.dk

Drømmer om..

Sequin Mesh Body

Guld, palietter, stramt, gennemsigtigt, lidt postapokalyptisk krigerprinsesse over det. Hvad mere kan en pige ønske sig?

Grunde til at investere:

Jeg ejer ikke nok i guld. Sparkles gør os glade; jeg har i mit hidtidige liv været så priviligeret at kende hele to kvinder, der bruger glitter som humørboost. Glitter er både billigere, smukkere og sundere end lykkepiller. Hvorfor, i virkeligheden, gå de barske vintermåneder (der jo nu nærmer sig hastigt) i møde uden? Hvorfor?!

Bliver det nogen sinde for tidligt at planlægge det perfekte nytårs outfit? I think not. Når det gælder den subarktiske fase, den mørkets tid, der her til lands kaldes 'vintermånederne' (og jeg gyser ved tanken!) kan man næppe være for godt forberedt. Se bare DSB - det kommer altid - altid! - bag på dem, når det sner på skinnerne. Men det sner alligevel. Jeg vil ikke lade nytåret komme bag på mig. Nej, jeg vil planlægge, jeg vil drømme.
I dette tilfælde tænker jeg læder, jeg tænker champagne, jeg tænker HØJhælede og jeg tænker laaaaange stænger.
(ved nærmere eftertanke tænker jeg også: mere pilates)


£28 hos min all time favorite tøjbutik Miss Selfridge.

Once in a lifetime?

Åh, jeg er meget fristet til at tage et smut til Ely i England, og høre Terry Pratchett snakke om sin nye bog Dodger d. 17. september. Meget fristet, indeed. Man kan komme til London med fly t/r for omkring 700 kr. Og så kunne man måske couch surfe.

Terry Pratchett er sej.

- nu med mere fallos

Det forlyder på Saxos facebookside, at erotisk litteratur er den nye krimi. Amazon har solgt flere eksemplarer af den Twilight inspirerede (og irriterende) sadomasochistiske Fifty Shades of Grey end de har har det samlede antal Harry Potter bøger.

Det er tilsyneladende blevet offentligt acceptabelt, for ikke at sige forventeligt, åbent at fordybe sig i pornografisk materiale. Interessant.
Det kommer vel næppe som nogen overraskelse, at sex sælger - det plejede bare ikke at sælge bedre end Harry Potter.

Jeg har tænkt over det. Hvis jeg skal have en karriere inden for skønlitteratur (og ikke som bitter anmelder), tyder meget på, at jeg må gribe til de slibrige detaljer.
Derfor får I nu et sjældent indblik i den kreative proces, med dette eksklusive uddrag af min kommende bestseller, den bibelsk inspirerede

Jeg lærte ham at kende

"Og da var det, at Aaron, søn af Amram, belaerte den synd-baerende kvinde, uelsket af Herren, forkastet af folk, om hendes plads, og tog hende naadigt til hustru, skoent han allerede havde mange unge kvinder med god appetit under sit tag, og han forbandt sit koed med hendes.  I det oejeblik maerkede den faldne  mandens maegtige og overlegne magt, og det var saare godt.
Saaledes skete det, i de tider, hvor fårene var mange på hoejsletten, og druerne hang tunge som vaeddertestikler på traerne, at den syndige Rebecca fandt sin plads og Aaron, soen af Amram, med stor kraft, startede en linje af efterkommere, der ville blive velsignet lystne og goere ham stor aere."

.. USA vil elske det. Onwards.

Ode til Tequila

Carmen énim Tequila Reposado

Jose Cuervo, fremædlet og -elsket af blå agave, du er min,
Jose Cuervo, så gylden og skøn din pragt, må jeg også være din?

Jeg så dig mellem mange i det dunkle lys,
du skilte dig ud på din hylde og jeg mærkede en varme,
ned ad min ryg sneg sig frydens iskolde gys,
jeg indså - af al magt - jeg måtte holde dig i mine arme!

Jose Cuervo, jeg vil vise dig verden,
Jose Cuervo, tag med mig på min færden!

Du blev skabt til en tilværelse salt og sur,
til glinsende at rejse, frydefuldt på hud, fra glas til gane,
aldrig mere skal du stå glemt bag disk i bur,
Jose Cuervo, sammen vi hejse igen din forbudte fane.

Jose Cuervo, fremædlet og -elsket af den blå agave, du er min,
Jose Cuervo, gylden og skøn i din magt, jeg er tryllebundet, din.