fredag den 30. december 2011

Kransekage

400 g marcipan (minus det, jeg spiste undervejs)
100 g/2 store æggehvider
ca. 160 g rørsukker

Sukker og æggehvide røres sammen og står og hygger sig i en times tid, så sukkeret bliver lidt opløst. Æltes med marcipan.
Puttes i pose og sprøjtes ud i tilfældigt udseende ringe.

Bages i 10 minutter ved 200 grader. Skal have lidt mere. Glemmes i ca. 10 minutter mere.
Tages ud med tøven og bæven. Står og køler. Nogle forsvinder i processen. Meget mystisk.

Glasur:
Flormelis og æggehvide på slump. Konsistensen skal være meget tyk.

Resultatet: 35 overlevende kransekageringe. Smager faktisk meget okay. Lidt mere chewy end strengt nødvendigt og ikke så elegante, men er umiskendeligt kransekage.

mandag den 26. december 2011

My Mother She Killed Me, My Father He Ate Me

redigeret af Kate Bernheimer

Jeg har i disse juledage fået fingre i denne spændende, ganske nye eventyrsamling fra 2010. Den består af 40 eventyr skrevet af nutidige forfattere og inspireret af folke- og kunsteventyr fra hele verden, sågar Odysseen har sneget sig med på listen.
Initiativtageren Kate Bernheimers krav til værkerne var, at de skulle have en særlig eventyrlig stemning - formelle krav til opbygning a la danskundervisning, er der intet af. Det hele drejer sig derimod om skæret af det eventyrlige og ikke mindst den lurende skygge, der findes i alle folkeeventyr. Man må jo ikke glemme, at eventyr oprindeligt ikke var for børn.
Hvert bidrag afsluttes med en forfatterkommentar, der kan kaste lidt lys over inspirationer og symbolikker.

Fortællingen, der har inspireret titlen er Brødrene Grimms tyske folkeeventyr "Enebærtræet". I eventyret gifter en rig enkemand sig igen, han får en datter med den nye kone, men har allerede en søn fra sit tidligere ægteskab. Børnene kan godt lide hinanden, men konen hader sønnen og slår ham ihjel. For at manden ikke skal opdage det, koger konen liget af hans søn i surkålen og serverer den for ham. Den lille pige redder imidlertid knoglerne og begraver dem under et enebærtræ. Drengens sjæl tager bolig i en lille fugl, der kvidrer denne sang:

“Min moder røvede mig mit liv,
og skar mig med sin skarpe kniv,
og satte mig for fader frem,
som spiste mig med glæde.
Min lille søster, from og god,
hun samlede i et klæde
da mine ben, og lagde dem
til hvile under træets rod.
Kvivit, kvivit, hvad jeg er for en dejlig fugl.”

Det ender med at fuglebroderen ved hjælp af sin sang får lokket gaver fra flere af landsbyens beboere, blandt andet en møllesten, som han lader falde ned over den onde kone, da hun er død, bliver han til et menneske igen, og der leves lykkeligt.

I det eventyr "Enebærtræet" har inspireret, "The Brother and the Bird" af Alissa Nutting, er den nye kone en religiøs rengøringsfanatiker. Hun ses aldrig uden sine gule gummihandsker og hjemsøger huset med den store støvsuger ved sin side, som 'an exterior organ, an intravenous device that performed dialysis or another lifesaving function'. Hun bryder sig meget  lidt om nogle af børnene, men banker ofte broderen med hendes store bibel, for at få det onde ud af ham.
De to søskende ligger hver aften i broderens seng og hører musik, og lillesøsteren er sikker på, hun er forelsket i broderen, men der sker ikke noget. En aften opdager konen dem, og med en konstatering af, at det er beskidt, det de har gang i, myrder hun broderen med en økse, parterer liget og gemmer delene i fryseren. Hun planlægger at servere ham for faderen, men når kun at lave en enkelt sammenkogt ret af kødet, da søsteren begraver resten ude i haven.
Broderen ender med at genopstå som musiker og hjemsøger familien gennem radioen, og konen opsluges af jorden.
Alissa Nutting fokuserer i genfortolkningen mere på de ikke eksisterende bånd mellem faderen og børnene, der tillader faderen at spise sin egen søn før han overhovedet undrer sig over, hvor han er blevet af. Hun ser desuden eventyret som en allegori over manglende eftertanke i det moderne samfund, hvor man både i overført betydning og bogstavelig forstand propper sig med forbrugsvarer uden at tænke over, hvor tingene kommer fra. Hun opfordrer med sin genfortolkning læseren til at være mere tilstede i nuet og i hans/hendes relationer til andre mennesker.

Bogen er et must for alle eventyrelskere, og for de fortællingsmasochister der ikke har noget imod at blive mindet om, hvor forfærdeligt uhyggelige mennesker kan være. Jeg synes nemlig godt, man kan blive lidt uoverfølsom for gruen i alle de gamle eventyr, når man kender dem godt - med men denne nye læseoplevelse, kan jeg sandelig mærke noget igen.

onsdag den 21. december 2011

Brug og smid væk

Ting jeg har smidt væk inden for de sidste par dage:
(i rækkefølge)

Nabos habitjakke. Fundet i køkkenskab. 

Sæsonens skindhansker
- er nødt til at købe et nyt par hver vinter, da jeg altid glemmer dem et eller andet sted. Men disse her var nye. Derfor bruger jeg nu sidste års venstrehånd, der havde overlevet, og en strikket højrehånd.

Den endelige, gennemrettede version af formidlingsrapport. Havde heldigvis tidligere version, og skulle ikke tidligt op næste morgen.

Mappe med undertegnedes samlede (sørgelige) litterære æuvre. Genfandt i papirkurv

1 stk. vaskekort

Flot flæsecardigan.
2. gang inden for julefrokostsæsonen, den er forsvundet, men fandt den netop ude i køkkenet. Cardigan er tilsyneladende magisk, og kommer altid tilbage til sin rette ejer.

søndag den 18. december 2011

Juha Arvid Helminen

Finsk fotograf. Billeder ladet med totalitært mørke og indre dæmoner. Synd at sige for meget.

The Gathering

Faith
Mother
The Idea of Individuality

tirsdag den 13. december 2011

Gammelt bling

Jeg har haft gang i en restauration af min oldemors gamle rhinstenshalskæde.
Den gik i stykker engang for de der 15-20 år siden og nogle af stenene forsvandt. Så var den pludselig ikke så lang mere, og jeg fik den.
Men min hals er vokset lidt siden dengang, og derfor har den bare ligget i en æske i rigtig mange år.
Nu har jeg været i Panduro Hobby* og købe Swarowski krystaller, og jeg har fikset den igen! Synes den er så kæmpe fin.

De andre smykker er mine månestensøreringe, en månestensring, jeg har fået af min kæreste, og en sølvring som jeg selv har lavet dengang på Rudolf Steiner.


*don't do it, de suger sjælen, stoltheden og formuen ud af dig, og på vejen ud, tilbyder de dig en 'cirkel-stenzel-maskine', ligesom bare for at understrege, at de kan tage penge for hvad som helst

lørdag den 10. december 2011

Eksamensopgave

Jeg sidder og skriver en litteraturhistorisk opgave om modernisme, Mrs. Dalloway, Første Verdenskrig, fragmentering, træer, pipfugle og hemmeligt strandonani. Jeg kan godt lide mit studie.
Det er lidt af et gennembrud for mig, for skriftlige opgaver har, siden jeg startede på universitetet været den visse vej til feberanfald, nervøse lidelser og søvnløshed. Men denne gang er noget anderledes.
Bevares, jeg har da haft feber - hvad er en eksamensopgave uden feber! - men denne gang overkom jeg det på et døgns tid, og nu har jeg det godt igen. Jeg skal aflevere mandag morgen, men sørme om ikke, jeg tror, jeg kan nå det.

billede fra min eksamensopgave sidste år. Det er samme
princip i år, bare bedre.
Altså, jeg plejer altid at nå det. Men jeg plejer ikke at tro, jeg når det.
Måske er det fordi underviseren denne gang har givet os rimeligt løse tøjler for opgavens udformning, og jeg har kunnet vælge noget der faktisk interesserer mig.
Jeg håber lidt, at jeg bare er blevet bedre til at takle den anstrengende situation som det er, at skulle bevise, at man kan tænke.
Det kan også være det skyldes min ekstremt systematicerede tilgang der blandt andet inkluderer små bitte sedler i bunker, en midlertidig kalender, color coding, et dagsskema og post it's, som jeg poster oven på de små sedler.

Det korte af det lange: det er skønt at sidde og rode med noget potentielt traumeinspirerende som en skriftlig eksamensopgave, og opdage, at man faktisk synes, det er lidt nice.

tirsdag den 6. december 2011

6 tankeeksperimenter


1. Achilleus og Skildpadden
2. Morfarparadokset
3. Det Kinesiske Rum
4. Hilberts hotel
5. Tvillingeparadokset
6. Schrödingers kat

fredag den 2. december 2011

Jul på det lille kollegium

Pakkekalender til kæresten 
Nu er det blevet december, og der varsles sne, slud og eksamensstress. 
Der er kommet gang i lautrec-bloggen - og dermed er  jeg også et skridt tættere på juleferie, åh, forjættede juleferie.

Det er stadig mørkt udenfor, intet nyt under solen, der. Det er også mørkt indenfor, jeg har efter en længere lyskædediode-quest opgivet, og håber nu på at få en ny  i julegave. Heldigvis er det da slut med at stå op før solen, semesteret er slut (hvorvidt det er godt, kan selvfølgelig diskuteres længe, og den politisk - og socialt engagerede del af min personlighed ville da gerne have haft mere undervisning), og det passer mig meget godt. Nu skal den skriftlige eksamen i næste uge bare overleves, og så skal jeg holde jul!

Fallos har fået nissehue på