mandag den 28. november 2011

Hyggedag

Min mor var på besøg, og vi fejrede hendes fødselsdag.


Hjemmelavet fødselsdagshumus!
















Der var awesome brunch på Café Fatamorgana. Desværre var brunchbartyperne så gærrige, at man kun fik ét lille glas juice til at følges med den kæmpe store all-you-can-eat-brunch-buffet. Så var nødt til at købe varm kakao og te, for at det kunne hænge sammen.
Derudover var det godt. Der var de mest fantastiske mini croissanter, jeg nogen sinde har set. Det må gøres efter på et tidspunkt.


Desuden går det ret godt med kunstbloggen. Den er så godt som færdig og launcher lige om lidt.

fredag den 18. november 2011

Utro med anden blog

Resten af november skal jeg arbejde på bloggen Toulouse-Lautrecs Paris, som er et projekt til det kunstformidlingskursus, jeg tager, hvorfor jeg nok ikke, hvis alt går vel, kommer til at bruge så meget tid her.
Linket til bloggen virker ikke lige nu, men fra 1. december begynder der at udkomme indlæg, så fra da af, kan I kigge med, hvis I har lyst.

For nu, har jeg fundet noget sejt:

Art Nouveau fortolkning af Iron Man af Deviantart-bruger johntylerchristopher

onsdag den 16. november 2011

Slutspil



Stemning af et tomrum, af ekko, af røg. Stemning af stilhed, fuldstændig stilhed og sne, der lægger sig til rette. Stemning af solskin, der ikke lyser op, af snavs, der ikke er beskidt, af varme, der ikke virker.
Stemning af et dødt øjeblik taget op til genovervejelse i det sidste kys. 
Ind bag overfladen, ind under huden, ind til det centrale vacuum - findes sandheden i periferien? I mellemrummene mellem grå lysstråler, under tågen, hvor skyerne er faldet, i sandet. Findes det egentlige, hvor meningen holder op, hvor toget standser, hvor folket står af, drømmerne vågner, fluerne letter fra væggene.
Findes det, der hvor historierne slutter, hvor farverne og ordene ikke når, i ikke-mørket, ikke-lyset, skæret af uset, utiltrækkende, utilstrækkelig tilfældighed? 
I margenen, i hjørnerne, i glimtet før søvn og skæret inden sol. Under bladene, udenfor blikket.

Jeg har ikke fået fikset min lyskæde endnu.

torsdag den 10. november 2011

Særdeles sindsoprivende

Min lyskæde er gået i udu. Det er meget utilfredsstillende.
Den er fin og den har blomster, og den er fantastisk til at skabe hygge, og til at få mig igennem vinteren.
Når det er rigtig koldt og stygt, når frosten så småt begynder at give luften tænder, og når solen ikke længere virker, er det eneste, der kan fremtrylle morgen hjemme hos mig:

1. trin
mp3-afspiller alarm med Agnes Obels "Riverside", Ingrid Michaelsons "Morning Lullabies", eller lignende

2. trin
rækker armen ud og tænder for hyggelyset

Uden trin to bliver det simpelthen ikke morgen. Solen står ikke op. Jeg står ikke op.
... OG DET BLIVER ALDRIG SOMMER IGEN!

Det er derfor helt essentielt, at jeg i morgen (hvor jeg heldigvis ikke skal noget særligt, og kan gemme mig under dynen, til det er blevet naturligt lyst), begiver mig ud på skaf-reserve-pærer-mission. Jeg satser stærkt på at det lokale byggemarked kan hjælpe mig. Ellers tror jeg ikke, det nogensinde bliver mandag igen.

tirsdag den 8. november 2011

The Perfumed Garden

af Shaykh Umar ibn Muhammed al-Nefzawi

I dagens kulturhistoriske seminar om orientalisme og kolonialisme havde jeg desperat brug for at kunne huske navnet og oprindelsen på dette værk, for at kunne bidrage konstruktivt til en diskussion, der havde sporet sig ind på emnet feminitet og occidental maskulin fantasi. Jeg kunne ikke huske noget som helst, men det holdt mig dog ingenlunde tilbage og forvirring bredte sig som ringe i vandet rundt om mig.
Denne skam, der er for en litterat, hvad for en fægter hans kåre, der knækker i det øjeblik, han modigt udfordrer sin modstander, kan jeg naturligvis ikke bare sådan lade fare.

Derfor! Da da da da da DUM Kommer her en lille præsentation af The Perfumed Garden, og hvorfor den er interessant set i perspektiv af kultursammenstød og kønsroller.

Bogen blev skrevet engang mellem 1394 og 1434 og har det til fælles med det noget mere kendte, indiske værk Kama Sutra af Vatsyayana, at de begge er erotiske manualer, og stilmæssigt minder en del om hinanden. Der er dog den væsentlige forskel at den ene er skrevet af en muslim, og den anden af en hinduist, hvorfor der naturligvis lægges vægt på forskellige værdier.

The Perfumed Garden  eller Le jardin Parfumé blev første gang bragt til Europa af en fransk officer engang før 1850. Han satte sig for at oversætte den, men værkets Frankrigsrejse var en noget rodet affære, og bogen dukkede op og forsvandt fra 'offentlighedens' søgelys flere gange i løbet af de næste 30 år.
I 1884 satte Guy de Maupassant sig for at få genprintet en litografisk version, han var faldet over, men selv ikke han kunne motivere franskmændene til effektivitet, og den udkom først ordentligt i 1904.

Min udgave er en britisk oversættelse af Maupassants fund, af den noget mere effektive Sir Richard Burton, der fik den trykt i 1886. Oversættelsen udkom i et begrænset oplæg til medlemmerne af The Karma Shastra Society (så sikrede man også, at den ikke faldt i hænderne på kvinder og børn!).

An Egyptian Pottery Seller Near Giza
af Elisabet Jerichau-Baumann
1876
The Perfumed Garden er i sig selv interessant, fordi den fungerer som et vindue ind til en fortidig hemmelig kultur i mellemøsten, og til 1600-tallets  arabiske mands forestillinger og fantasier om de arabiske kvinder.
I det første kapitel "Concerning Praiseworthy Men" står der f.eks., at
"the woman loves the man only for the sake of coition."
Bogen er essentielt en samling af små, lærerige historier, hvoraf de fleste mere eller mindre direkte omhandler kvinder - hvad der skal til for at tilfredsstille dem, og hvordan man genkender og undgår de urene og svigefulde af slagsen.
I henhold til orientalismediskussionen tjener et værk som dette, til at minde læseren om, at det bestemt ikke kun var vesterlændingen, der havde overdrevne fantasier om østen, det havde orientaleren også selv.

En ekstra spændende dimension føjes til værket med Sir Richard Burtons oversættelse, fordi han så fint gennem talrige fodnoter får udstillet sin egen kulturelle baggrund og maskuline idéer.
An Arab Soldier
af Gustavo Simoni
ukendt
Når han i afsnittet "Various Lengths of the Virile Member" fylder næsten en hel side med en fodnote om, at det altså må huskes at den arabiske race er noget større i den afdeling end europæiske mænd, kan det jo godt tolkes som om, det ikke bare er af videnskabelig interesse, men også for at berolige den engelse læser, inden han overvældes af mindreværdskomplekser over for den veludrustede araber.

Der kan altså læses om og tolkes på to kulturer og tidsaldre i samme værk, og hist og her støder de sammen, når Burton bliver nødt til at kommentere på et eller andet.

Værket kan læses i en digital version her.

For nu vil jeg forlade jer med et lærerigt citat:

Nefzawi: "Coitus after a full meal may occasion rupture of the intestines. It is also to be avoided after undergoing much fatigue, or at a time of very hot or very cold weather.
Amongst the accidents which may attend the act of coition in hot countries may be mentioned sudden blindness without previous symptoms."

søndag den 6. november 2011

Catnarok!

Jeg har endelig modtaget min t-shirt med den ikoniske fremstilling a Catnarok, lolkattenes ragnarok.
(jeg skrev lidt om det her)

Det er når kampen mellem Long Cat og Tacgnol, Ceiling Cat's og Basement Cat's repræsentanter står, at Catnarok bryder ud og verdens ende kommer over os.

Ceiling Cat som mytologisk figur stammer fra forskellige humoristiske billeder af katte, der kigger ned fra lofter. Den startede altså med bogstavelig talt, at være en loftskat, og udviklede sig derfra til at blive en guddommelig skikkelse i "lolkatologien". Den diabolske modsætning, Basement Cat, ses dog sjældent i kældre, men er en reaktion på de symbolske associationer v. Ceiling Cat. Basement Cat kan kendes på sin kulsorte pels og sit ondsindede blik.

På trykket er det dog  Long Cat (oprindeligt fra dette billede) og Tacgnol. Long Cat blev først et stykke inde i sin tilværelse forbundet med Ceiling Cat, og først derefter kom Tacgnol til, som det nødvendige modsvar i udviklingen af mytologien.

Ceiling Cat og Long Cat er altså symbolske figurer såvel som selvstændige memes, hvorimod Basement Cat og Tacknol kun giver mening inden for den mytologiske struktur.
Der kan herske en vis forvirring om, hvad forskellen inden for Catnarok myten er på Ceiling Cat og Long Cat. Hvor de i deres oprindelige funktioner ikke kan forveksles, minder de her en del om hinanden. Den eneste forskel er faktisk længden. Jeg vil mene, at det i forbindelse med Catnarok myten er mest gunstigt at betragte
Long Cat og Tacgnol som repræsentanter for henholdsvis Ceiling Cat og Basement Cat, der ved dommedags komme løftes op og bliver til ét med de guddommelige og diabolske kræfter.

T-shirten er en genfortolkning af dette billede:

(Gårds)Dagens projekt på Thorvaldsens Museum

"Hvordan ville du færdiggøre denne skitse?"

Miss Frances Mackenzie of Seaforth
måske, måske ikke af Thorvaldsen
Bladdame
af mig

torsdag den 3. november 2011

Liggende kvinder

Auguste Clésinger - Femme piquée par un serpent
Set og fascineret på Musée d'Orsay

Alexandre Schoenewerk - La jeune tarantine
Samme som den øverste

og jokeren...
Hermaphrodite endormi, romersk kopi efter græsk original.
Hører til på Louvre, men så den først i en kopieret udgave i et lager på Thorvaldsens Museum.

tirsdag den 1. november 2011

Vintertid

Nu er jeg officielt gået i vintermode. Influenzaen er over mig, der skal ekstra tæpper på sengen, skrues op for radiatoren og nyt tema på bloggen.

For at imødekomme glæden ved vinterens gode sider, har jeg bestilt nytårskjolen:


Ring og kjole fra New Look