fredag den 30. december 2011

Kransekage

400 g marcipan (minus det, jeg spiste undervejs)
100 g/2 store æggehvider
ca. 160 g rørsukker

Sukker og æggehvide røres sammen og står og hygger sig i en times tid, så sukkeret bliver lidt opløst. Æltes med marcipan.
Puttes i pose og sprøjtes ud i tilfældigt udseende ringe.

Bages i 10 minutter ved 200 grader. Skal have lidt mere. Glemmes i ca. 10 minutter mere.
Tages ud med tøven og bæven. Står og køler. Nogle forsvinder i processen. Meget mystisk.

Glasur:
Flormelis og æggehvide på slump. Konsistensen skal være meget tyk.

Resultatet: 35 overlevende kransekageringe. Smager faktisk meget okay. Lidt mere chewy end strengt nødvendigt og ikke så elegante, men er umiskendeligt kransekage.

mandag den 26. december 2011

My Mother She Killed Me, My Father He Ate Me

redigeret af Kate Bernheimer

Jeg har i disse juledage fået fingre i denne spændende, ganske nye eventyrsamling fra 2010. Den består af 40 eventyr skrevet af nutidige forfattere og inspireret af folke- og kunsteventyr fra hele verden, sågar Odysseen har sneget sig med på listen.
Initiativtageren Kate Bernheimers krav til værkerne var, at de skulle have en særlig eventyrlig stemning - formelle krav til opbygning a la danskundervisning, er der intet af. Det hele drejer sig derimod om skæret af det eventyrlige og ikke mindst den lurende skygge, der findes i alle folkeeventyr. Man må jo ikke glemme, at eventyr oprindeligt ikke var for børn.
Hvert bidrag afsluttes med en forfatterkommentar, der kan kaste lidt lys over inspirationer og symbolikker.

Fortællingen, der har inspireret titlen er Brødrene Grimms tyske folkeeventyr "Enebærtræet". I eventyret gifter en rig enkemand sig igen, han får en datter med den nye kone, men har allerede en søn fra sit tidligere ægteskab. Børnene kan godt lide hinanden, men konen hader sønnen og slår ham ihjel. For at manden ikke skal opdage det, koger konen liget af hans søn i surkålen og serverer den for ham. Den lille pige redder imidlertid knoglerne og begraver dem under et enebærtræ. Drengens sjæl tager bolig i en lille fugl, der kvidrer denne sang:

“Min moder røvede mig mit liv,
og skar mig med sin skarpe kniv,
og satte mig for fader frem,
som spiste mig med glæde.
Min lille søster, from og god,
hun samlede i et klæde
da mine ben, og lagde dem
til hvile under træets rod.
Kvivit, kvivit, hvad jeg er for en dejlig fugl.”

Det ender med at fuglebroderen ved hjælp af sin sang får lokket gaver fra flere af landsbyens beboere, blandt andet en møllesten, som han lader falde ned over den onde kone, da hun er død, bliver han til et menneske igen, og der leves lykkeligt.

I det eventyr "Enebærtræet" har inspireret, "The Brother and the Bird" af Alissa Nutting, er den nye kone en religiøs rengøringsfanatiker. Hun ses aldrig uden sine gule gummihandsker og hjemsøger huset med den store støvsuger ved sin side, som 'an exterior organ, an intravenous device that performed dialysis or another lifesaving function'. Hun bryder sig meget  lidt om nogle af børnene, men banker ofte broderen med hendes store bibel, for at få det onde ud af ham.
De to søskende ligger hver aften i broderens seng og hører musik, og lillesøsteren er sikker på, hun er forelsket i broderen, men der sker ikke noget. En aften opdager konen dem, og med en konstatering af, at det er beskidt, det de har gang i, myrder hun broderen med en økse, parterer liget og gemmer delene i fryseren. Hun planlægger at servere ham for faderen, men når kun at lave en enkelt sammenkogt ret af kødet, da søsteren begraver resten ude i haven.
Broderen ender med at genopstå som musiker og hjemsøger familien gennem radioen, og konen opsluges af jorden.
Alissa Nutting fokuserer i genfortolkningen mere på de ikke eksisterende bånd mellem faderen og børnene, der tillader faderen at spise sin egen søn før han overhovedet undrer sig over, hvor han er blevet af. Hun ser desuden eventyret som en allegori over manglende eftertanke i det moderne samfund, hvor man både i overført betydning og bogstavelig forstand propper sig med forbrugsvarer uden at tænke over, hvor tingene kommer fra. Hun opfordrer med sin genfortolkning læseren til at være mere tilstede i nuet og i hans/hendes relationer til andre mennesker.

Bogen er et must for alle eventyrelskere, og for de fortællingsmasochister der ikke har noget imod at blive mindet om, hvor forfærdeligt uhyggelige mennesker kan være. Jeg synes nemlig godt, man kan blive lidt uoverfølsom for gruen i alle de gamle eventyr, når man kender dem godt - med men denne nye læseoplevelse, kan jeg sandelig mærke noget igen.

onsdag den 21. december 2011

Brug og smid væk

Ting jeg har smidt væk inden for de sidste par dage:
(i rækkefølge)

Nabos habitjakke. Fundet i køkkenskab. 

Sæsonens skindhansker
- er nødt til at købe et nyt par hver vinter, da jeg altid glemmer dem et eller andet sted. Men disse her var nye. Derfor bruger jeg nu sidste års venstrehånd, der havde overlevet, og en strikket højrehånd.

Den endelige, gennemrettede version af formidlingsrapport. Havde heldigvis tidligere version, og skulle ikke tidligt op næste morgen.

Mappe med undertegnedes samlede (sørgelige) litterære æuvre. Genfandt i papirkurv

1 stk. vaskekort

Flot flæsecardigan.
2. gang inden for julefrokostsæsonen, den er forsvundet, men fandt den netop ude i køkkenet. Cardigan er tilsyneladende magisk, og kommer altid tilbage til sin rette ejer.

søndag den 18. december 2011

Juha Arvid Helminen

Finsk fotograf. Billeder ladet med totalitært mørke og indre dæmoner. Synd at sige for meget.

The Gathering

Faith
Mother
The Idea of Individuality

tirsdag den 13. december 2011

Gammelt bling

Jeg har haft gang i en restauration af min oldemors gamle rhinstenshalskæde.
Den gik i stykker engang for de der 15-20 år siden og nogle af stenene forsvandt. Så var den pludselig ikke så lang mere, og jeg fik den.
Men min hals er vokset lidt siden dengang, og derfor har den bare ligget i en æske i rigtig mange år.
Nu har jeg været i Panduro Hobby* og købe Swarowski krystaller, og jeg har fikset den igen! Synes den er så kæmpe fin.

De andre smykker er mine månestensøreringe, en månestensring, jeg har fået af min kæreste, og en sølvring som jeg selv har lavet dengang på Rudolf Steiner.


*don't do it, de suger sjælen, stoltheden og formuen ud af dig, og på vejen ud, tilbyder de dig en 'cirkel-stenzel-maskine', ligesom bare for at understrege, at de kan tage penge for hvad som helst

lørdag den 10. december 2011

Eksamensopgave

Jeg sidder og skriver en litteraturhistorisk opgave om modernisme, Mrs. Dalloway, Første Verdenskrig, fragmentering, træer, pipfugle og hemmeligt strandonani. Jeg kan godt lide mit studie.
Det er lidt af et gennembrud for mig, for skriftlige opgaver har, siden jeg startede på universitetet været den visse vej til feberanfald, nervøse lidelser og søvnløshed. Men denne gang er noget anderledes.
Bevares, jeg har da haft feber - hvad er en eksamensopgave uden feber! - men denne gang overkom jeg det på et døgns tid, og nu har jeg det godt igen. Jeg skal aflevere mandag morgen, men sørme om ikke, jeg tror, jeg kan nå det.

billede fra min eksamensopgave sidste år. Det er samme
princip i år, bare bedre.
Altså, jeg plejer altid at nå det. Men jeg plejer ikke at tro, jeg når det.
Måske er det fordi underviseren denne gang har givet os rimeligt løse tøjler for opgavens udformning, og jeg har kunnet vælge noget der faktisk interesserer mig.
Jeg håber lidt, at jeg bare er blevet bedre til at takle den anstrengende situation som det er, at skulle bevise, at man kan tænke.
Det kan også være det skyldes min ekstremt systematicerede tilgang der blandt andet inkluderer små bitte sedler i bunker, en midlertidig kalender, color coding, et dagsskema og post it's, som jeg poster oven på de små sedler.

Det korte af det lange: det er skønt at sidde og rode med noget potentielt traumeinspirerende som en skriftlig eksamensopgave, og opdage, at man faktisk synes, det er lidt nice.

tirsdag den 6. december 2011

6 tankeeksperimenter


1. Achilleus og Skildpadden
2. Morfarparadokset
3. Det Kinesiske Rum
4. Hilberts hotel
5. Tvillingeparadokset
6. Schrödingers kat

fredag den 2. december 2011

Jul på det lille kollegium

Pakkekalender til kæresten 
Nu er det blevet december, og der varsles sne, slud og eksamensstress. 
Der er kommet gang i lautrec-bloggen - og dermed er  jeg også et skridt tættere på juleferie, åh, forjættede juleferie.

Det er stadig mørkt udenfor, intet nyt under solen, der. Det er også mørkt indenfor, jeg har efter en længere lyskædediode-quest opgivet, og håber nu på at få en ny  i julegave. Heldigvis er det da slut med at stå op før solen, semesteret er slut (hvorvidt det er godt, kan selvfølgelig diskuteres længe, og den politisk - og socialt engagerede del af min personlighed ville da gerne have haft mere undervisning), og det passer mig meget godt. Nu skal den skriftlige eksamen i næste uge bare overleves, og så skal jeg holde jul!

Fallos har fået nissehue på

mandag den 28. november 2011

Hyggedag

Min mor var på besøg, og vi fejrede hendes fødselsdag.


Hjemmelavet fødselsdagshumus!
















Der var awesome brunch på Café Fatamorgana. Desværre var brunchbartyperne så gærrige, at man kun fik ét lille glas juice til at følges med den kæmpe store all-you-can-eat-brunch-buffet. Så var nødt til at købe varm kakao og te, for at det kunne hænge sammen.
Derudover var det godt. Der var de mest fantastiske mini croissanter, jeg nogen sinde har set. Det må gøres efter på et tidspunkt.


Desuden går det ret godt med kunstbloggen. Den er så godt som færdig og launcher lige om lidt.

fredag den 18. november 2011

Utro med anden blog

Resten af november skal jeg arbejde på bloggen Toulouse-Lautrecs Paris, som er et projekt til det kunstformidlingskursus, jeg tager, hvorfor jeg nok ikke, hvis alt går vel, kommer til at bruge så meget tid her.
Linket til bloggen virker ikke lige nu, men fra 1. december begynder der at udkomme indlæg, så fra da af, kan I kigge med, hvis I har lyst.

For nu, har jeg fundet noget sejt:

Art Nouveau fortolkning af Iron Man af Deviantart-bruger johntylerchristopher

onsdag den 16. november 2011

Slutspil



Stemning af et tomrum, af ekko, af røg. Stemning af stilhed, fuldstændig stilhed og sne, der lægger sig til rette. Stemning af solskin, der ikke lyser op, af snavs, der ikke er beskidt, af varme, der ikke virker.
Stemning af et dødt øjeblik taget op til genovervejelse i det sidste kys. 
Ind bag overfladen, ind under huden, ind til det centrale vacuum - findes sandheden i periferien? I mellemrummene mellem grå lysstråler, under tågen, hvor skyerne er faldet, i sandet. Findes det egentlige, hvor meningen holder op, hvor toget standser, hvor folket står af, drømmerne vågner, fluerne letter fra væggene.
Findes det, der hvor historierne slutter, hvor farverne og ordene ikke når, i ikke-mørket, ikke-lyset, skæret af uset, utiltrækkende, utilstrækkelig tilfældighed? 
I margenen, i hjørnerne, i glimtet før søvn og skæret inden sol. Under bladene, udenfor blikket.

Jeg har ikke fået fikset min lyskæde endnu.

torsdag den 10. november 2011

Særdeles sindsoprivende

Min lyskæde er gået i udu. Det er meget utilfredsstillende.
Den er fin og den har blomster, og den er fantastisk til at skabe hygge, og til at få mig igennem vinteren.
Når det er rigtig koldt og stygt, når frosten så småt begynder at give luften tænder, og når solen ikke længere virker, er det eneste, der kan fremtrylle morgen hjemme hos mig:

1. trin
mp3-afspiller alarm med Agnes Obels "Riverside", Ingrid Michaelsons "Morning Lullabies", eller lignende

2. trin
rækker armen ud og tænder for hyggelyset

Uden trin to bliver det simpelthen ikke morgen. Solen står ikke op. Jeg står ikke op.
... OG DET BLIVER ALDRIG SOMMER IGEN!

Det er derfor helt essentielt, at jeg i morgen (hvor jeg heldigvis ikke skal noget særligt, og kan gemme mig under dynen, til det er blevet naturligt lyst), begiver mig ud på skaf-reserve-pærer-mission. Jeg satser stærkt på at det lokale byggemarked kan hjælpe mig. Ellers tror jeg ikke, det nogensinde bliver mandag igen.

tirsdag den 8. november 2011

The Perfumed Garden

af Shaykh Umar ibn Muhammed al-Nefzawi

I dagens kulturhistoriske seminar om orientalisme og kolonialisme havde jeg desperat brug for at kunne huske navnet og oprindelsen på dette værk, for at kunne bidrage konstruktivt til en diskussion, der havde sporet sig ind på emnet feminitet og occidental maskulin fantasi. Jeg kunne ikke huske noget som helst, men det holdt mig dog ingenlunde tilbage og forvirring bredte sig som ringe i vandet rundt om mig.
Denne skam, der er for en litterat, hvad for en fægter hans kåre, der knækker i det øjeblik, han modigt udfordrer sin modstander, kan jeg naturligvis ikke bare sådan lade fare.

Derfor! Da da da da da DUM Kommer her en lille præsentation af The Perfumed Garden, og hvorfor den er interessant set i perspektiv af kultursammenstød og kønsroller.

Bogen blev skrevet engang mellem 1394 og 1434 og har det til fælles med det noget mere kendte, indiske værk Kama Sutra af Vatsyayana, at de begge er erotiske manualer, og stilmæssigt minder en del om hinanden. Der er dog den væsentlige forskel at den ene er skrevet af en muslim, og den anden af en hinduist, hvorfor der naturligvis lægges vægt på forskellige værdier.

The Perfumed Garden  eller Le jardin Parfumé blev første gang bragt til Europa af en fransk officer engang før 1850. Han satte sig for at oversætte den, men værkets Frankrigsrejse var en noget rodet affære, og bogen dukkede op og forsvandt fra 'offentlighedens' søgelys flere gange i løbet af de næste 30 år.
I 1884 satte Guy de Maupassant sig for at få genprintet en litografisk version, han var faldet over, men selv ikke han kunne motivere franskmændene til effektivitet, og den udkom først ordentligt i 1904.

Min udgave er en britisk oversættelse af Maupassants fund, af den noget mere effektive Sir Richard Burton, der fik den trykt i 1886. Oversættelsen udkom i et begrænset oplæg til medlemmerne af The Karma Shastra Society (så sikrede man også, at den ikke faldt i hænderne på kvinder og børn!).

An Egyptian Pottery Seller Near Giza
af Elisabet Jerichau-Baumann
1876
The Perfumed Garden er i sig selv interessant, fordi den fungerer som et vindue ind til en fortidig hemmelig kultur i mellemøsten, og til 1600-tallets  arabiske mands forestillinger og fantasier om de arabiske kvinder.
I det første kapitel "Concerning Praiseworthy Men" står der f.eks., at
"the woman loves the man only for the sake of coition."
Bogen er essentielt en samling af små, lærerige historier, hvoraf de fleste mere eller mindre direkte omhandler kvinder - hvad der skal til for at tilfredsstille dem, og hvordan man genkender og undgår de urene og svigefulde af slagsen.
I henhold til orientalismediskussionen tjener et værk som dette, til at minde læseren om, at det bestemt ikke kun var vesterlændingen, der havde overdrevne fantasier om østen, det havde orientaleren også selv.

En ekstra spændende dimension føjes til værket med Sir Richard Burtons oversættelse, fordi han så fint gennem talrige fodnoter får udstillet sin egen kulturelle baggrund og maskuline idéer.
An Arab Soldier
af Gustavo Simoni
ukendt
Når han i afsnittet "Various Lengths of the Virile Member" fylder næsten en hel side med en fodnote om, at det altså må huskes at den arabiske race er noget større i den afdeling end europæiske mænd, kan det jo godt tolkes som om, det ikke bare er af videnskabelig interesse, men også for at berolige den engelse læser, inden han overvældes af mindreværdskomplekser over for den veludrustede araber.

Der kan altså læses om og tolkes på to kulturer og tidsaldre i samme værk, og hist og her støder de sammen, når Burton bliver nødt til at kommentere på et eller andet.

Værket kan læses i en digital version her.

For nu vil jeg forlade jer med et lærerigt citat:

Nefzawi: "Coitus after a full meal may occasion rupture of the intestines. It is also to be avoided after undergoing much fatigue, or at a time of very hot or very cold weather.
Amongst the accidents which may attend the act of coition in hot countries may be mentioned sudden blindness without previous symptoms."

søndag den 6. november 2011

Catnarok!

Jeg har endelig modtaget min t-shirt med den ikoniske fremstilling a Catnarok, lolkattenes ragnarok.
(jeg skrev lidt om det her)

Det er når kampen mellem Long Cat og Tacgnol, Ceiling Cat's og Basement Cat's repræsentanter står, at Catnarok bryder ud og verdens ende kommer over os.

Ceiling Cat som mytologisk figur stammer fra forskellige humoristiske billeder af katte, der kigger ned fra lofter. Den startede altså med bogstavelig talt, at være en loftskat, og udviklede sig derfra til at blive en guddommelig skikkelse i "lolkatologien". Den diabolske modsætning, Basement Cat, ses dog sjældent i kældre, men er en reaktion på de symbolske associationer v. Ceiling Cat. Basement Cat kan kendes på sin kulsorte pels og sit ondsindede blik.

På trykket er det dog  Long Cat (oprindeligt fra dette billede) og Tacgnol. Long Cat blev først et stykke inde i sin tilværelse forbundet med Ceiling Cat, og først derefter kom Tacgnol til, som det nødvendige modsvar i udviklingen af mytologien.

Ceiling Cat og Long Cat er altså symbolske figurer såvel som selvstændige memes, hvorimod Basement Cat og Tacknol kun giver mening inden for den mytologiske struktur.
Der kan herske en vis forvirring om, hvad forskellen inden for Catnarok myten er på Ceiling Cat og Long Cat. Hvor de i deres oprindelige funktioner ikke kan forveksles, minder de her en del om hinanden. Den eneste forskel er faktisk længden. Jeg vil mene, at det i forbindelse med Catnarok myten er mest gunstigt at betragte
Long Cat og Tacgnol som repræsentanter for henholdsvis Ceiling Cat og Basement Cat, der ved dommedags komme løftes op og bliver til ét med de guddommelige og diabolske kræfter.

T-shirten er en genfortolkning af dette billede:

(Gårds)Dagens projekt på Thorvaldsens Museum

"Hvordan ville du færdiggøre denne skitse?"

Miss Frances Mackenzie of Seaforth
måske, måske ikke af Thorvaldsen
Bladdame
af mig

torsdag den 3. november 2011

Liggende kvinder

Auguste Clésinger - Femme piquée par un serpent
Set og fascineret på Musée d'Orsay

Alexandre Schoenewerk - La jeune tarantine
Samme som den øverste

og jokeren...
Hermaphrodite endormi, romersk kopi efter græsk original.
Hører til på Louvre, men så den først i en kopieret udgave i et lager på Thorvaldsens Museum.

tirsdag den 1. november 2011

Vintertid

Nu er jeg officielt gået i vintermode. Influenzaen er over mig, der skal ekstra tæpper på sengen, skrues op for radiatoren og nyt tema på bloggen.

For at imødekomme glæden ved vinterens gode sider, har jeg bestilt nytårskjolen:


Ring og kjole fra New Look

mandag den 31. oktober 2011

To gode kortfilm

The Lady and the Reaper
om længsel, stædighed og det, at blive genoplivet mod sin vilje


The Cat Piano
om kærlighed, musik, frihed og fangenskab

søndag den 30. oktober 2011

Halloween

Blev i næsten sidste øjeblik inviteret til Halloweenfest og måtte finde på et eller andet. Da jeg ejer et betragteligt lager af store, sorte blondenederdele, besluttede jeg at smide dem alle sammen oven på hinanden (mig selv indeni), tilsætte en form for striber, og sy en heksehat til hovedpjusket.
Jeg tænkte desværre ikke lige på, at få fotograferet herligheden, men hatten skal I have lov at se. Så her er den, med min skrivebords-keramik-tudse (hvem har ikke sådan en?), som model:


Det er hatten, der er enormt lille, og ikke tudsen, der er stor.
Materialet er sort lavkvalitets reststof (loot* fra et liverollespilsscenarie jeg har været med til at arrangere), styrket med vliseline (magisk klæbe-stof).
Mønsteret blev kreeret i samråd med hvidt printerpapir og en underkop.
Hatten blev, som noget af det sidste, fyldt med avispapir og pyntet med sort satinbånd fra Søstrene Grene.
Jeg syede et smalt bånd rundt om åbningen på undersiden af hatten, for at kunne sætte den fast med hårnåle.

Jeg synes selv, den blev ret fin. Men desværre nok lige lille nok - man kunne ikke se den så godt, hvis man var lavere end mig. Det er der heldigvis ikke mange mennesker, der er.

*loot: genstand(e), der er blevet skaffet mere eller mindre legalt. Bruges blandt gamere om det, der vindes eller stjæles i spil.
Eks.: 1) Det fortryllede sværd Troldeskrækindjager, vristet ud af hænderne på den døende Chak o' Munch
        2)  Et stykke af svigermor Lones marabou, der ikke blev tilstrækkeligt værdsat bagerst i køkkenskabet
        3) Stofrester fra omfattende forklædning af cementhal som sort-hvid Sin City by

tirsdag den 25. oktober 2011

lørdag den 22. oktober 2011

Mere af antikken

Så har der været gang i kameraet, og jeg har været lidt kreativ med min hjembragte antikke hånd med fallos:


Ud over denne fascinerende opgave, har vi også fået besked på at skulle finde en genstand fra museets digitale samling (link), som vi synes er særligt interessant på en eller anden måde.

Jeg har valgt skulpturen Psyche på grund af hendes fine, sarte sommerfuglevinger. De virkede usædvanlige og gjorde mig derfor nysgerrig.
Det viser sig at de er der, fordi psyche på græsk også betyder sommerfugl, såvel som liv, sind eller sjæl. Det forklarer altså meget godt, hvorfor sommerfuglen tit er blevet brugt som symbol på sjælen.                                                                                                                                   Figuren Psyche stammer fra et eventyr først nedskrevet i den romeren Lucius Appuleius Saturninus' værk Metamorfoser eller Det gyldne æsel. Det var ret spændende at læse referat af eventyret, fordi det viser sig umiddelbart at være forganger for, eller i hvert fald deler virkelig mange træk med andre eventyr og nyere eventyr
Anyhow, Psyche er så smuk, at hun med sin blotte eksistens begår hybris mod den  terapitrængende Venus, der i jalousi sender sin søn Amor ned på jorden. Han skal skyde Psyche med en af sine pile mens hun sover, således at hun forelsker sig i den første grimrian hun ser, når hun vågner. Amor er i midlertid lidt klodset og kommer til at stikke sig selv, da han ser hvor lækker Psyche faktisk er. Han falder pladask for hende og bortfører hende til sit slot på toppen af et højt bjerg. Hver nat kommer han og 'lærer hende at kende' - men forbyder hende nogensinde at se hans ansigt.
Psyche er selvfølgelig nysgerrig og tænder en nat et lys for at kigge på sin elsker, men klodset er også hun, og der drypper stearin på Amor, der vågner og forlader hende.
Nu har imidlertid også Psyche forelsket sig, så hun beder Venus om at må få Amor tilbage. Venus er stadig lidt bitchy og sætter Psyche på en masse svære prøver, som Psyche heldigvis får hjælp til at nogle forskellige naturånder.
Efter mange trængsler, hvor Psyche blandt andet har sendt sine onde søstre i døden og været i et mindre koma, vækkes hun op af Amors romantiske kys og der holdes bryllup blandt guderne med ambrosia i stride strømme. 

Amor vækker Psyche.
Skulptur på Louvre, som jeg gik og kiggede lidt på, da jeg boede i Paris, uden at vide, hvad den handlede om.

torsdag den 20. oktober 2011

Gamle tegninger

I sådan nogenlunde vilkårlig rækkefølge. 

Jeg har altid tegnet meget. Men det er egentlig en ret privat ting for mig. Jeg vil enormt gerne vise det frem, jeg har lavet. Men samtidig er jeg ... reserveret over for folks reaktioner. Nogle gange tegner jeg mærkelige ting, der er ret meget nøgenhed, og desuden vil jeg jo ikke virke anmasende med min kreativitet. Nu prøver vi lidt alligevel.

Først og fremmest tegner jeg for at få en anden fornemmelse af narrativ. Skønheden er vigtig,  men spørgsmålet er, om den kommer sekundært i forhold til det fortællende aspekt?


onsdag den 19. oktober 2011

Næste trin i min evolutionære rejse i kogekunsten:

Pumpkin Pie 
Et af mine livsprojekter er at blive god til at lave mad. Jeg kan godt lidt at lære noget nyt, og ser på madlavning lidt som et computerspil, hvor man kan opnå forskellige achievements på vejen mod det højeste level. Sagt på en anden måde: jeg sætter mig for at lære at lave noget specifikt, og når jeg så har lært det, kan jeg krydse min mentale Lévi-Strauss inspirerede liste af. Nogle af mine senere mål, som jeg er ret stolt af, har f.eks. været høns i asparges og den perfekte helstegte kylling. I går var det pumpkin pie eller, i min version, hokkaidotærte.


Jeg brugte en halv hokkaido som jeg udhulede, skar i mindre stykker og bagte i sådan en 40-45 minutter (uden skal). Derefter blendede jeg den bagte hokkaido med 4 æg, en god del creme fine, revet muskat, kanel og en dl brun farin. Der skulle også have været stødt ingefær i, men det var ikke til at opdrive.
Tærtedejen var skammeligt færdigkøbt, men jeg var doven, og kan godt lave tærtedej i forvejen, hvis jeg virkelig vil.
Mosen blev lige kogt i nogle minutter og røg så op i den let forbagte dej. Pynten er jo det vigtigste, så den fik ikke for lidt.
Tærten bagte så i ca. 30 min.

Den smagte ganske okay med creme fraiche og grøn te. Men der skulle nok have været flere krydderier og mere sukker i. Jeg syntes også mosen var for moset, så en anden gang ville jeg nok putte lidt mel i også.

søndag den 16. oktober 2011

Visuel kunstformidling (og fallos)

Jeg har været til workshop på Thorvaldsens museum i dag. De er i gang med at digitalisere hele deres samling, og har i den forbindelse sat gang i et visuelt og tematisk kreativt arbejde med kunstværkerne og formidlingen af disse. De vil gerne tiltrække et yngre publikum, og jeg har derfor været derinde i kraft af ungt, kreativt, formidlingsorienteret menneske. Yes.
Det var rigtig hyggeligt. Først fik vi kringle, så en rundvisning, så klippe-klistrede vi en stor collage sammen, spiste frokost, snakkede, gik ud på udstillingen bevæbnet med kameraer, snakkede lidt mere - og det var sådan set den dag.
Men, men..

Jeg har også fået lektier for. Denne her antikke genstand fra samlingen skal placeres og fotograferes et sted i min hverdag, hvor den passer ind på en eller anden måde.
Hmm.
Men hvor passer hånd-holdende-fallos ikke ind? Kan man ikke altid bruge sådan en?
Det åbenlyse valg er selvfølgelig ude på KUA, hvor tematikken er ofte tilbagevendende (i hvert fald på litt.vid. Men måske er det bare os).
 Alternativt kunne jeg liste den op på Nettos rodehylde, tage den med til fitness eller måske finde et hjem til den, et sted på kollegiet. Hmm. Dette kræver grundig overvejelse.

lørdag den 15. oktober 2011

Viktorianske flirteteknikker

Den victorianske æra i England varede fra 1837, hvor Dronning Victoria begyndte at regere, til hun døde i 1901. Det var på den tid dårlig etikette for kvinder åbenlyst at indlade sig i romantiske foretagender, og der fandtes derfor en mængde genveje, hvorigennem kønnene kunne flirte diskret.

For eksempel:

Franz Xaver Winterhalter: Kaiserin Elisabeth von Österreich, 1865
Vifte 

Ja: hvilende på højre kind

Nej: hvilende på venstre kind

Jeg elsker dig: trækker over kinden

Jeg hader dig: trækker igennem hånden

Jeg er ked af det: trækker forbi øjnene 

Kys mig: håndtaget mod læberne

Du er ondskabsfuld: åbner og lukker flere gange

Følg mig: bærer med højre hånd foran ansigtet

Vent på mig: åbne viften meget

Tidspunkter kunne indikeres ved at folde viften ud, og hver liste var så et timetal.

Glem mig ikke: vifte bag nakken

Der er flere versioner af viftesproget rundt om på nettet. Jeg har taget tegn med, som der er nogenlunde enighed om, men jeg gad vide, om der var større enighed om viftesproget dengang. Sandsynligvis forandrede traditionerne sig bare som årene gik.
Udover viften, kunne man benytte også et lommetørklæde, en parasol eller handsker - hvad man nu som fin ung dame, lige havde på sig.

For yderligere information om viktoriansk etikette, se John H. Young: Our Deportment - Or the Manners, Conduct and Dress of the Most Refined Society, 1883
Som E-bog. Jeg tror, jeg må ud og have den i fysisk udgave, den vil gøre sig virkelig godt ved siden af Emma Gad.

Fun fact, fra kapitlet om blomstersprog (for den generte eller travle langdistanceflirt): basilikum står for had, lavendel for mistillid og påskeliljer for ridderlighed.